Salmenes 25
1 Av David. Herre, til deg lyfter eg mi sjæl.
K tebi, Gospode, podižem dušu svoju.
2 Min Gud, til deg hev eg sett mi lit; lat meg ikkje verta til skammar; lat ikkje mine fiendar gilda seg yver meg!
Bože moj! u tebe se uzdam; ne daj da se osramotim, da mi se ne svete neprijatelji moji.
3 Ja, ingen av deim som ventar på deg, skal verta til skammar; men dei skal verta til skammar, som utan årsak bryt si tru.
I koji se god u te uzdaju, neæe se osramotiti; osramotiæe se oni koji se odmeæu od tebe besputno.
4 Herre, lat meg kjenna dine vegar, lær meg dine stigar!
Pokaži mi, Gospode, putove svoje, nauèi me hoditi stazama tvojim.
5 Leid meg fram i di sanning og lær meg! for du er Gud, min frelsar, på deg ventar eg all dagen.
Uputi me istini svojoj, i nauèi me; jer si ti Bog spasenja mojega, tebi se nadam svaki dan.
6 Herre, kom i hug di miskunn og din nåde! for dei er frå æveleg tid.
Opomeni se milosrða svojega, Gospode, i milosti svoje; jer su otkako je vijeka.
7 Kom ikkje i hug min ungdoms synder og mine misgjerningar; kom meg i hug etter di miskunn for din godhug skuld, Herre!
Grijehova mladosti moje, i mojih prijestupa ne pominji; po milosti svojoj pomeni mene, radi dobrote svoje, Gospode!
8 Herren er god og rettvis; difor lærer han syndarar vegen.
Dobar je i pravedan Gospod; toga radi pokazuje grješnicima put.
9 Han leider dei audmjuke i det som rett er, og lærer dei audmjuke sin veg.
Upuæuje krotke istini, uèi krotke hoditi putem njegovijem.
10 Alle Herrens stigar er nåde og sanning mot deim som held hans pakt og hans vitnemål.
Svi su putovi Gospodnji milost i istina onima koji drže zavjet njegov i otkrivenje njegovo.
11 For ditt namn skuld, Herre, forlat meg mi skuld, for ho er stor!
Radi imena svojega, Gospode, oprosti grijeh moj, jer je velik.
12 Kven er den mann som ottast Herren? Honom lærer han den veg han skal velja.
Koji se èovjek boji Gospoda? On æe mu pokazati koji put da izbere.
13 Hans sjæl skal stødt bu i sæla, og hans avkjøme skal erva landet.
Duša æe njegova u dobru poèivati, i sjeme æe njegovo vladati zemljom.
14 Herren hev samlag med deim som ottast honom, og si pakt vil han kunngjera deim.
Tajna je Gospodnja u onijeh koji ga se boje, i zavjet svoj javlja im.
15 Mine augo er stendigt vende til Herren, for han dreg mine føter ut or garnet.
Oèi su mi svagda upravljene ka Gospodu, jer on izvlaèi iz zamke noge moje.
16 Vend deg til meg og ver meg nådig! for eg er einsleg og arm.
Pogledaj me i smiluj se na me, jer sam inokosan i nevoljnik.
17 Min hjarteverk hev dei gjort stor; før meg ut or mine trengslor!
Nek se raširi stisnuto srce moje, iz tjeskobe moje izvadi me.
18 Sjå min armodsdom og mi møda, og forlat meg alle mine synder!
Vidi jade moje i muku moju, i oprosti mi sve grijehe moje.
19 Sjå mine fiendar, at dei er mange! og dei hatar meg med rettarlaust hat.
Pogledaj neprijatelje moje kako ih je mnogo i kakvom me pakosnom nenavišæu nenavide.
20 Vara mi sjæl og frels meg! Lat meg ikkje verta til skammar! for eg flyr til deg.
Saèuvaj dušu moju i izbavi me; ne daj da se osramotim, jer se u tebe uzdam.
21 Lat uskyld og trurøkna verja meg, for eg ventar på deg.
Bezazlenost i pravda neka me saèuva, jer se u tebe uzdam.
22 Å Gud, løys Israel ut or alle sine trengslor!
Izbavi, Bože, Izrailja od svijeh nevolja njegovijeh.
