Salmenes 25
1 Av David. Herre, til deg lyfter eg mi sjæl.
(Af David.) HERRE, jeg løfter min sjæl til dig
2 Min Gud, til deg hev eg sett mi lit; lat meg ikkje verta til skammar; lat ikkje mine fiendar gilda seg yver meg!
min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
3 Ja, ingen av deim som ventar på deg, skal verta til skammar; men dei skal verta til skammar, som utan årsak bryt si tru.
Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
4 Herre, lat meg kjenna dine vegar, lær meg dine stigar!
Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.
5 Leid meg fram i di sanning og lær meg! for du er Gud, min frelsar, på deg ventar eg all dagen.
Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.
6 Herre, kom i hug di miskunn og din nåde! for dei er frå æveleg tid.
HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.
7 Kom ikkje i hug min ungdoms synder og mine misgjerningar; kom meg i hug etter di miskunn for din godhug skuld, Herre!
Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
8 Herren er god og rettvis; difor lærer han syndarar vegen.
God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
9 Han leider dei audmjuke i det som rett er, og lærer dei audmjuke sin veg.
Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
10 Alle Herrens stigar er nåde og sanning mot deim som held hans pakt og hans vitnemål.
Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
11 For ditt namn skuld, Herre, forlat meg mi skuld, for ho er stor!
For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
12 Kven er den mann som ottast Herren? Honom lærer han den veg han skal velja.
Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
13 Hans sjæl skal stødt bu i sæla, og hans avkjøme skal erva landet.
selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.
14 Herren hev samlag med deim som ottast honom, og si pakt vil han kunngjera deim.
Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
15 Mine augo er stendigt vende til Herren, for han dreg mine føter ut or garnet.
Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
16 Vend deg til meg og ver meg nådig! for eg er einsleg og arm.
Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.
17 Min hjarteverk hev dei gjort stor; før meg ut or mine trengslor!
Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
18 Sjå min armodsdom og mi møda, og forlat meg alle mine synder!
Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
19 Sjå mine fiendar, at dei er mange! og dei hatar meg med rettarlaust hat.
Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
20 Vara mi sjæl og frels meg! Lat meg ikkje verta til skammar! for eg flyr til deg.
Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.
21 Lat uskyld og trurøkna verja meg, for eg ventar på deg.
Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.
22 Å Gud, løys Israel ut or alle sine trengslor!
Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!
