Salmenes 25
1 Av David. Herre, til deg lyfter eg mi sjæl.
En Psalme af David. Til dig, Herre! opløfter jeg min Sjæl.
2 Min Gud, til deg hev eg sett mi lit; lat meg ikkje verta til skammar; lat ikkje mine fiendar gilda seg yver meg!
Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig.
3 Ja, ingen av deim som ventar på deg, skal verta til skammar; men dei skal verta til skammar, som utan årsak bryt si tru.
Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som handle troløst uden Aarsag.
4 Herre, lat meg kjenna dine vegar, lær meg dine stigar!
Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier.
5 Leid meg fram i di sanning og lær meg! for du er Gud, min frelsar, på deg ventar eg all dagen.
Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag.
6 Herre, kom i hug di miskunn og din nåde! for dei er frå æveleg tid.
Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed.
7 Kom ikkje i hug min ungdoms synder og mine misgjerningar; kom meg i hug etter di miskunn for din godhug skuld, Herre!
Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre!
8 Herren er god og rettvis; difor lærer han syndarar vegen.
Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen.
9 Han leider dei audmjuke i det som rett er, og lærer dei audmjuke sin veg.
Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej.
10 Alle Herrens stigar er nåde og sanning mot deim som held hans pakt og hans vitnemål.
Alle Herrens Stier ere Miskundhed og Sandhed for dem, som bevare hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
11 For ditt namn skuld, Herre, forlat meg mi skuld, for ho er stor!
For dit Navns Skyld, Herre, forlad mig dog min Misgerning; thi den er stor.
12 Kven er den mann som ottast Herren? Honom lærer han den veg han skal velja.
Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham om den Vej, som han skal udvælge.
13 Hans sjæl skal stødt bu i sæla, og hans avkjøme skal erva landet.
Hans Sjæl skal bo i Lyksalighed, og hans Sæd skal arve Landet.
14 Herren hev samlag med deim som ottast honom, og si pakt vil han kunngjera deim.
Herrens Omgang er med dem, som frygte ham, og hans Pagt er med dem, til at lade dem kende den.
15 Mine augo er stendigt vende til Herren, for han dreg mine føter ut or garnet.
Mine Øjne ere stedse til Herren; thi han skal drage mine Fødder ud af Garnet.
16 Vend deg til meg og ver meg nådig! for eg er einsleg og arm.
Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig; thi jeg er enlig og elendig.
17 Min hjarteverk hev dei gjort stor; før meg ut or mine trengslor!
Mit Hjertes Ængstelser have vidt udbredt sig; før mig ud af mine Trængsler!
18 Sjå min armodsdom og mi møda, og forlat meg alle mine synder!
Se hen til min Elendighed og min Møje, og forlad mig alle mine Synder!
19 Sjå mine fiendar, at dei er mange! og dei hatar meg med rettarlaust hat.
Se hen til mine Fjender, thi de ere mange; og de hade mig med uretfærdigt Had.
20 Vara mi sjæl og frels meg! Lat meg ikkje verta til skammar! for eg flyr til deg.
Bevar min Sjæl og red mig, at jeg ikke beskæmmes, thi jeg tror paa dig.
21 Lat uskyld og trurøkna verja meg, for eg ventar på deg.
Lad Retsindighed og Oprigtighed bevare mig; thi jeg bier efter dig.
22 Å Gud, løys Israel ut or alle sine trengslor!
Forløs, o Gud, Israel af al dets Nød!
