Salmenes 21
1 Til songmeisteren; ein salme av David. Herre! Kongen gled seg yver di magt, og kor høgt han fagnar seg yver di frelsa!
Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2 Det hans hjarta ynskte, hev du gjeve honom og ikkje neitta honom det hans lippor bad um. (Sela)
Herre! Kongen glæder sig i din Kraft, og hvor saare fryder han sig ved din Frelse!
3 For du kom honom til møtes med velsigning av gode ting; du sette ei kruna av gull på hans hovud.
Du har givet ham hans Hjertes Begæring og ikke nægtet ham det, hans Læber ønskede. (Sela)
4 Han bad deg um liv, du gav honom det, eit langt liv æveleg og alltid.
Thi du kommer ham i Møde med Velsignelser af godt, du sætter en Krone af Guld paa hans Hoved.
5 Stor er hans æra ved di frelsa; høgd og heider legg du på honom.
Han begærede Liv af dig, du gav ham det, et langt Levned, evindelig og altid.
6 For du set honom til velsigning for alle tider, du hugnar honom med gleda for di åsyn.
Han har stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.
7 For kongen set si lit til Herren, og ved miskunn frå den Høgste skal han ikkje verta rikka.
Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.
8 Di hand skal finna alle dine fiendar, di høgre hand skal finna deim som hatar deg.
Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Højestes Miskundhed skal han ikke rokkes.
9 Du skal gjera deim som ein gloande omn, når du viser di åsyn; Herren skal rydja deim ut i sin vreide, og eld fortæra deim.
Din Haand skal finde alle dine Fjender; din højre Haand skal finde dine Avindsmænd.
10 Deira frukt skal du rydja ut av jordi og deira avkoma millom menneskjeborni.
Du skal stille dem som for en gloende Ovn, naar du viser dit Ansigt; Herren skal opsluge dem i sin Vrede, og Ild skal fortære dem.
11 For dei stila på vondt imot deg, dei lagde upp meinråder; dei kann ingen ting.
Du skal udslette deres Frugt af Jorden og deres Sæd iblandt Menneskens Børn.
12 For du skal få deim til å snu ryggen til, med dine bogestrengjer sigtar du på deira andlit.
Thi de paaførte dig ondt; de udtænkte Anslag, men de kunde ikke fuldkomme det.
13 Reis deg, Herre, i di magt! So vil me lovsyngja og prisa ditt velde.
Thi du skal gøre, at de fly; du sigter med dine Buestrenge imod deres Ansigt. Herre! ophøj dig i din Kraft; vi ville synge og love din Magt.
