< Salmenes 19 >
1 Til songmeisteren; ein salme av David. Himlarne fortel Guds æra, og kvelven forkynner kva hans hender hev gjort.
Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2 Ein dag let sin tale strøyma ut til den andre, og ei natt forkynner den andre sin kunnskap.
Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.
3 Der er ikkje tale, der er ikkje ord; deira røyst vert ikkje høyrd.
En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab.
4 Ut yver all jordi gjeng deira mål, og til heimsens ende deira ord. Åt soli sette han eit tjeld på deim.
Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt.
5 Og ho er lik ein brudgdom som gjeng ut or sitt løynrom, gled seg som ei kjempa til å renna sitt skeid.
Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden og deres Ord til Jorderiges Ende, han satte et Telt for Solen paa dem.
6 Frå enden av himmelen er hennar utgang, og hennar umlaup til andre enden av honom, og ingen ting er duld for hennar hite.
Og den gaar ud som en Brudgom af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt ved at løbe sin Bane.
7 Herrens lov er fullkomi, ho kveikjer sjæli; Herrens vitnemål er trufast, det gjer den einfalde vis.
Dens Udgang er fra Himmelens ene Ende, og dens Omgang indtil dens anden Ende, og intet er dækket for dens Hede.
8 Herrens fyresegner er rette, dei gled hjarta; Herrens bodord er reint, det lyser upp augo.
Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis.
9 Herrens age er rein, han stend æveleg ved lag; Herrens domar er sanning, dei er rettferdige alle saman.
Herrens Befalinger ere rette, de glæde Hjertet; Herrens Bud er rent, det oplyser Øjnene.
10 Dei er kostelegare enn gull, ja, fint gull i mengd, og søtare enn honning, ja, honning som dryp frå voks-kakorne.
Herrens Frygt er ren, den bestaar evindelig; Herrens Domme ere Sandhed, de ere alle sammen retfærdige.
11 Din tenar vert ogso åmint ved deim; når ein held deim, er det stor løn.
De ere kosteligere end Guld, ja, end meget fint Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
12 Kven merkar kor tidt han fer vilt? Forlat meg mine løynlege brester!
Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.
13 Haldt og din tenar frå skamløysor, lat deim ikkje få magt yver meg! So vert eg ulastande og utan skuld for stor misgjerning.
Hvo mærker Vildfarelserne? rens du mig fra lønlig Brøst!
14 Lat talen i min munn og tanken i mitt hjarta vera til hugnad for di åsyn, Herre, du mitt berg og min atterløysar!
Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser. Lad min Munds Ord og mit Hjertes Betænkning være til Behag for dit Ansigt, Herre, min Klippe og min Genløser!