Salmenes 18
1 Til songmeisteren; av Herrens tenar David, som førde fram for Herren ordi i denne songen den dag då Herren hadde frelst honom frå alle hans fiendar og frå Saul. Og han sagde: Herre, eg hev deg hjarteleg kjær, min styrke!
Ljubil te bom, oh Gospod, moja moč.
2 Herren er min berggrunn og mi festning og min frelsar; min Gud er mitt berg som eg flyr til, min skjold og mitt frelsehorn, mi borg.
Gospod je moja skala, moja trdnjava in moj osvoboditelj, moj Bog, moja moč, v katero bom zaupal, moj ščit in rog rešitve moje duše in moj visoki stolp.
3 Eg kallar på Herren som er høglova, og vert frelst frå mine fiendar.
Klical bom h Gospodu, ki je vreden, da je hvaljen. Tako bom rešen pred svojimi sovražniki.
4 Daudsens reip var spente um meg, og bekkjer av vondskap skræmde meg.
Obdale so me bridkosti smrti in poplave brezbožnih ljudi so me prestrašile.
Obkrožile so me bridkosti pekla. Zanke smrti so me ovirale. (Sheol h7585)
6 I mi trengsla kalla eg på Herren, og eg ropa til min Gud; han høyrde frå sitt tempel mi røyst, og mitt rop kom for hans andlit, til hans øyro.
V svoji stiski sem klical h Gospodu in jokal k svojemu Bogu. Iz svojega templja je slišal moj glas in moj jok je prišel predenj, celó v njegova ušesa.
7 Og jordi skok og riste seg, og grunnvollarne i fjelli skalv, og dei skok seg, for han var vreid.
Potem se je zemlja stresla in zatrepetala, tudi temelji gora so se premaknili in bili streseni, ker je bil ogorčen.
8 Røyk steig upp or hans nase, og eld frå hans munn åt um seg; gloande kol loga frå honom.
Iz njegovih nosnic je izšel dim in ogenj iz njegovih ust je požiral. Ogorki so bili prižgani z njim.
9 Og han lægde himmelen og steig ned, og det var kolmyrker under hans føter.
Uklonil je tudi nebo in prišel dol. Tema je bila pod njegovimi stopali.
10 Og han for fram på kerub, og flaug og sveiv på vengjerne åt vinden.
Jezdil je na kerubu in letel. Da, letel je na perutih vetra.
11 Og han gjorde myrker til sitt åklæde rundt ikring seg, til sitt tjeld myrke vatn, tjukke skyer.
Temo je naredil [za] svoj skriti kraj, njegov paviljon okoli njega so bile temne vode in gosti oblaki neba.
12 Frå glansen for hans andlit for hans skyer fram, hagl og gloande kol.
Ob sijaju, ki je bil pred njim, so šli mimo njegovi gosti oblaki, zrna toče in ognjeno oglje.
13 Og Herren tora i himmelen, den Høgste let si røyst ljoda: hagl og gloande kol.
Gospod je tudi zagrmel v nebesih in Najvišji je dal svoj glas, zrna toče in ognjeno oglje.
14 Og han sende ut sine piler og spreidde deim ikring, og eldingar i mengd og fortulla deim.
Da, poslal je svoje puščice in jih razkropil in izstrelil bliske ter jih porazil.
15 Då kom djupålarne i vatnom til synes, og grunnvollarne i jordi vart berrsynte ved ditt trugsmål, Herre, ved andepusten frå din nase.
Potem so bila vidna rečna korita in temelji zemeljskega [kroga] so bili odkriti ob tvojem oštevanju, oh Gospod, ob pišu diha iz tvojih nosnic.
16 Han rette ut handi frå det høge, han greip meg; han drog meg upp or store vatn.
Poslal je od zgoraj, me vzel, me potegnil iz mnogih voda.
17 Han frelste meg frå min megtige fiende og frå mine hatarar, for dei var meg for sterke.
Osvobodil me je pred mojim močnim sovražnikom in pred temi, ki so me sovražili, kajti zame so bili premočni.
18 Dei for imot meg på min motgangs dag; men Herren vart min studnad.
Ovirali so me na dan moje katastrofe. Toda Gospod je bil moja opora.
19 Han førde meg ut i vidt rom; han frelste meg, for han hadde hugnad i meg.
Privedel me je tudi na velik kraj, osvobodil me je, ker se je razveseljeval v meni.
20 Herren gjorde med meg etter mi rettferd, han lønte meg etter reinleiken i mine hender.
Gospod me je nagradil glede na mojo pravičnost, glede na čistost mojih rok mi je poplačal.
21 For eg tok vare på Herrens vegar og fall ikkje i vondskap frå min Gud.
Kajti obdržal sem Gospodove poti in se nisem zlobno oddvojil od svojega Boga.
22 For alle hans lover hadde eg for auga, hans bodord støytte eg ikkje frå meg.
Kajti vse njegove sodbe so bile pred menoj in njegovih zakonov nisem odvrnil od sebe.
23 Og eg var ulastande for honom og tok meg i vare for mi synd.
Pred njim sem bil tudi pošten in se varoval pred svojo krivičnostjo.
24 Og Herren lønte meg etter mi rettferd, etter reinleiken i mine hender for hans augo.
Zaradi tega mi je Gospod poplačal glede na mojo pravičnost, glede na čistost mojih rok v svojem pogledu.
25 Mot den godlyndte syner du deg godlyndt, mot ulastande mann syner du deg ulastande,
Z usmiljenim se boš pokazal usmiljenega, s poštenim človekom se boš pokazal poštenega,
26 mot den reine syner du deg rein, mot den rangsnudde gjer du deg rang.
s čistim se boš pokazal čistega in s kljubovalnim se boš pokazal kljubovalnega.
27 For du frelser arme folk og tvingar høge augo ned.
Kajti rešil boš stiskano ljudstvo, toda ponižal boš vzvišene poglede.
28 For du let mi lampa lysa klårt, Herren, min Gud, gjer mitt myrker bjart.
Kajti prižgal boš mojo svečo. Gospod, moj Bog, bo razsvetlil mojo temo.
29 For ved deg renner eg mot herflokkar, og ved min Gud spring eg yver murar.
Kajti s teboj sem tekel skozi krdelo in s svojim Bogom sem preskočil zid.
30 Gud, ulastande er hans veg; Herrens ord er skirt, han er ein skjold for alle deim som flyr til honom.
Glede Boga, njegova pot je popolna. Gospodova beseda je preizkušena; on je ščit vsem, ki zaupajo vanj.
31 For kven er Gud forutan Herren, og kven er eit berg utan vår Gud?
Kajti kdo je Bog, razen Gospoda? Ali kdo je skala, razen našega Boga?
32 Den Gud som gyrder meg med kraft og gjer min veg ulastande,
Bog je ta, ki me opasuje z močjo in moje poti dela popolne.
33 som gjev meg føter liksom hindarne og set meg upp på mine høgder,
Moja stopala dela podobna stopalom košute in me postavlja na moja visoka mesta.
34 som lærer upp mine hender til strid, so mine armar spenner koparbogen.
Úči moje roke za vojno, tako da je jeklen lok zlomljen z mojimi lakti.
35 Og du gav meg di frelsa til skjold, di høgre hand studde meg, og di småminking gjorde meg stor.
Dal si mi tudi ščit tvoje rešitve duše in tvoja desnica me podpira in tvoja blagost me je naredila velikega.
36 Du gjorde vidt rom åt mine stig under meg, og mine oklo vagga ikkje.
Pod menoj si razširil moje korake, da moja stopala niso zdrsnila.
37 Eg forfylgde mine fiendar og nådde deim og vende ikkje um fyrr eg hev gjort av med deim.
Zasledoval sem svoje sovražnike in jih dohitevam. Niti se nisem ponovno obrnil, dokler niso bili uničeni.
38 Eg slo deim i knas, so dei vann ikkje reisa seg; dei fell under føter.
Ranil sem jih, da niso mogli vstati. Padli so pod moja stopala.
39 Og du gyrde meg med kraft til striden; du bøygde under meg deim som stod upp imot meg.
Kajti opasal si me z močjo za boj. Podjarmil si mi tiste, ki vstajajo zoper mene.
40 Du let mine fiendar snu ryggen til meg, og mine hatarar, deim rudde eg ut.
Prav tako si mi dal vratove mojih sovražnikov, da lahko uničim te, ki me sovražijo.
41 Dei ropa - men der var ingen frelsar - til Herren, men han svarar deim ikkje.
Vpili so, toda nikogar ni bilo, da jih reši, celó h Gospodu, toda ni jim odgovoril.
42 Og eg smuldrar deim som dust for vinden; som søyla på gator slo eg deim ut.
Potem sem jih mlatil, majhne kakor prah pred vetrom. Spodil sem jih kakor nesnago na ulicah.
43 Du frelste meg frå folke-ufred; du sette meg til hovud for heidningar; folk som eg ikkje kjende, tente meg.
Osvobodil si me pred človeškimi prepiri in me naredil za poglavarja poganom. Ljudstvo, ki ga nisem poznal, mi bo služilo.
44 Ved gjetordet um meg lydde dei meg; framande folk smeikte for meg.
Takoj, ko bodo zaslišali o meni, me bodo ubogali. Tujci se mi bodo podredili.
45 Framande folk visna av og gjekk skjelvande ut or sine borger.
Tujci bodo bledeli in prestrašeni bodo iz svojih ograjenih prostorov.
46 Herren liver, og lova er han, mitt berg, og upphøgd er den Gud som meg frelser,
Gospod živi in blagoslovljena bodi moja skala in vzvišen naj bo Bog rešitve moje duše.
47 den Gud som gjev meg hemn og legg folkeslag under meg,
To je Bog, ki me maščuje in ljudstva podjarmlja pod menoj.
48 som frelser meg frå mine fiendar; ja - du lyfter meg høgt yver deim som stend imot meg, frå valdsmannen bergar du meg.
Osvobaja me pred mojimi sovražniki. Da, dviguješ me nad tiste, ki se dvigujejo zoper mene. Osvobodil si me pred nasilnežem.
49 Difor vil eg prisa deg millom heidningarne, Herre, og lovsyngja ditt namn.
Zatorej se ti bom zahvaljeval med pogani, oh Gospod in prepeval hvalnice tvojemu imenu.
50 Han gjer frelsa stor for sin konge, og gjer miskunn mot den som er salva av honom, mot David og hans ætt til æveleg tid.
Svojemu kralju on daje veliko osvoboditev in izkazuje usmiljenje svojemu maziljencu Davidu in njegovemu semenu na vékomaj.
