Salmenes 17
1 Ei bøn av David. Herre, høyr på rettvis sak, lyd etter mitt rop, vend øyra til mi bøn frå saklause lippor!
En Bøn af David. HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage, laan Øre til Bøn fra svigløse Læber!
2 Lat min rett ganga ut frå ditt andlit, dine augo skoda kva rett er!
Fra dig skal min Ret udgaa, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
3 Du prøver mitt hjarta, gjestar det um natti, du ransakar meg, du finn ingen ting; min tanke vik ikkje av frå min munn.
Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
4 Mot det som menneskje hev gjort meg, hev eg etter ordet frå dine lippor teke meg i vare for valdsmanns stigar.
Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
5 Mine stig heldt seg stødt til dine farvegar, mine føtar snåva ikkje.
mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej paa min Gang.
6 Eg ropar til deg, for du svarar meg, Gud! Bøyg ditt øyra til meg, høyr mitt ord!
Jeg raaber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør paa mit Ord!
7 Vis di underfulle miskunn, du som frelsar deim som flyr til deg, frå deim som stend imot di høgre hand!
Vis dig underfuldt naadig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
8 Vakta meg som din augnestein! gøym meg i skuggen av dine vengjer
Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
9 for dei ugudlege som øydelegg meg, mine fiendar til dauden, som kringset meg!
for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
10 Dei let sitt feite hjarta att, med sin munn talar dei i ovmod.
de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
11 Kvar me gjeng, kringgjeng dei oss no; sine augo set dei på å støyta meg ned til jordi.
De omringer os, overalt hvor vi gaar, de sigter paa at slaa os til Jorden.
12 Han er lik ei løva som stundar etter å riva sund, og ei ungløva som ligg i løyne.
De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger paa Lur.
13 Statt upp, Herre, stig fram imot honom, støyt honom ned, frels mi sjæl frå den ugudlege med ditt sverd,
Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
14 frå menner med di hand, Herre, frå menner av denne verdi, som hev sin lut i dette liv, og som du fyller buken på med dine skattar, dei som er rike på søner og let sine avleivor etter seg til sine born!
fra Mændene, HERRE, med din Haand, fra dødelige Mænd — lad dem faa deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forraad af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
15 Eg skal i rettferd skoda ditt andlit, eg skal, når eg vaknar, mettast av di åsyn.
Men jeg skal i Retfærd skue dit Aasyn, mættes ved din Skikkelse, naar jeg vaagner.
