Salmenes 16
1 Ein miktam av David. Vakta meg, Gud! for eg flyr til deg.
En Miktam af David. Vogt mig, Gud, thi jeg lider paa dig!
2 Eg segjer til Herren: «Du er min Herre; eg hev inkje godt utan deg.
Jeg siger til HERREN: »Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.
3 Og dei heilage som er i landet, dei er dei herlege som eg hev all min hugnad i.»
De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu staar til.«
4 Mange sorger skal dei hava som byter åt seg ein annan; eg vil ikkje renna ut deira drykkoffer av blod og ikkje taka deira namn på mine lippor.
Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.
5 Herren er min tilmælte deil og mitt staup; du held min lut i hævd.
HERREN er min tilmaalte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.
6 Ein lut er meg tilfallen som er av dei huglege, ja, ein arv som eg finn fager.
Snorene faldt mig paa liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.
7 Eg vil lova Herren som gav meg råd; endå um næterne minner mine nyro meg um det.
Jeg vil prise HERREN, der gav mig Raad, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.
8 Eg set alltid Herren framfyre meg; for han er ved mi høgre hand, eg skal ikkje verta rikka.
Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.
9 Difor gled mitt hjarta seg, og mi æra fagnar seg, ja, ogso mitt kjøt skal kvila i trygd.
Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogsaa mit Kød skal bo i Tryghed.
10 For du vil ikkje yverlata mi sjæl til helheimen, du vil ikkje lata din heilage sjå undergang. (Sheol h7585)
Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven. (Sheol h7585)
11 Du vil kunngjera meg livsens veg; ei nøgd med gleda er for di åsyn, fagnad ved di høgre hand til æveleg tid.
Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Aasyn, Livsalighed er i din højre for evigt.
