Salmenes 16
1 Ein miktam av David. Vakta meg, Gud! for eg flyr til deg.
Af David; et „gyldent Smykke‟. Gud! bevar mig; thi jeg tror paa dig.
2 Eg segjer til Herren: «Du er min Herre; eg hev inkje godt utan deg.
Du sagde til Herren: Du er min Herre, jeg har intet Gode uden dig;
3 Og dei heilage som er i landet, dei er dei herlege som eg hev all min hugnad i.»
i Samfund med de hellige, som ere i Landet, og de herlige, til hvilke al min Lyst er.
4 Mange sorger skal dei hava som byter åt seg ein annan; eg vil ikkje renna ut deira drykkoffer av blod og ikkje taka deira namn på mine lippor.
Mange skulle deres Smerter blive, som haste efter en anden; jeg vil ikke udgyde deres Drikofre af Blod og ikke tage deres Navne paa mine Læber.
5 Herren er min tilmælte deil og mitt staup; du held min lut i hævd.
Herren er min Arvs Del og mit Bæger; du er den, som opholder min Lod.
6 Ein lut er meg tilfallen som er av dei huglege, ja, ein arv som eg finn fager.
Snorene faldt mig paa de liflige Steder, ja, en dejlig Arv tilfaldt mig.
7 Eg vil lova Herren som gav meg råd; endå um næterne minner mine nyro meg um det.
Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer paaminde mig om Nætterne.
8 Eg set alltid Herren framfyre meg; for han er ved mi høgre hand, eg skal ikkje verta rikka.
Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes.
9 Difor gled mitt hjarta seg, og mi æra fagnar seg, ja, ogso mitt kjøt skal kvila i trygd.
Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kød skal bo tryggelig.
10 For du vil ikkje yverlata mi sjæl til helheimen, du vil ikkje lata din heilage sjå undergang. (Sheol h7585)
Thi du vil ikke overlade min Sjæl til Dødsriget; du skal ikke lade din hellige se Forraadnelse. (Sheol h7585)
11 Du vil kunngjera meg livsens veg; ei nøgd med gleda er for di åsyn, fagnad ved di høgre hand til æveleg tid.
Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindelig.
