Salmenes 16
1 Ein miktam av David. Vakta meg, Gud! for eg flyr til deg.
Miktam. Davidov. Čuvaj me, Bože, jer se tebi utječem.
2 Eg segjer til Herren: «Du er min Herre; eg hev inkje godt utan deg.
Jahvi rekoh: “Ti si moj gospodar, nema mi blaženstva bez tebe!”
3 Og dei heilage som er i landet, dei er dei herlege som eg hev all min hugnad i.»
Za svetima što su u zemlji sav plamtim od čežnje!
4 Mange sorger skal dei hava som byter åt seg ein annan; eg vil ikkje renna ut deira drykkoffer av blod og ikkje taka deira namn på mine lippor.
Gomilaju patnje moje koji slijede bogove tuđe. Ja im ljevanica nalijevat' neću, ime im spominjat' neću usnama.
5 Herren er min tilmælte deil og mitt staup; du held min lut i hævd.
Jahve mi je baština i kalež: Ti u ruci držiš moju sudbinu.
6 Ein lut er meg tilfallen som er av dei huglege, ja, ein arv som eg finn fager.
Na divnu zemlju padoše mi konopi, vrlo mi je mila moja baština.
7 Eg vil lova Herren som gav meg råd; endå um næterne minner mine nyro meg um det.
Blagoslivljam Jahvu koji me svjetuje te me i noću srce opominje.
8 Eg set alltid Herren framfyre meg; for han er ved mi høgre hand, eg skal ikkje verta rikka.
Jahve mi je svagda pred očima; jer mi je zdesna, neću posrnuti.
9 Difor gled mitt hjarta seg, og mi æra fagnar seg, ja, ogso mitt kjøt skal kvila i trygd.
Stog' mi se raduje srce i kliče duša, i tijelo mi spokojno počiva.
10 For du vil ikkje yverlata mi sjæl til helheimen, du vil ikkje lata din heilage sjå undergang. (Sheol h7585)
Jer mi nećeš ostavit' dušu u Podzemlju ni dati da pravednik tvoj truleži ugleda. (Sheol h7585)
11 Du vil kunngjera meg livsens veg; ei nøgd med gleda er for di åsyn, fagnad ved di høgre hand til æveleg tid.
Pokazat ćeš mi stazu u život, puninu radosti pred licem svojim, sebi zdesna blaženstvo vječno.
