Salmenes 147
1 Halleluja! For det er godt å lovsyngja vår Gud, for yndelegt er det, og lovsong høver vel.
Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 Herren byggjer upp Jerusalem, han samlar dei burtdrivne israelitar.
Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
3 Han lækjer deim som hev sundbrote hjarta, og bind um deira verkjande sår.
Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
4 Han set tal på stjernorne, han nemner deim alle med namn.
Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
5 Stor er vår Herre og veldug i magt, på hans vit er det ikkje mål.
Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
6 Herren held dei spaklyndte uppe, dei ugudlege bøygjer han ned til jordi.
Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
7 Syng for Herren med takkesong, syng lov for vår Gud med cither!
Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
8 han som tekkjer himmelen med skyer, han som lagar regn for jordi, han som let det veksa gras på fjelli.
ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
9 Han gjev feet for, ramn-ungarne som ropar.
ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
10 Han hev ikkje hug til hestens styrke, han hev ikkje hugnad i mannsens leggjer.
Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
11 Herren hev hugnad i deim som ottast han, deim som ventar på hans miskunn.
Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
12 Jerusalem, prisa Herren, Sion, lova din Gud!
O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
13 For stengerne på dine portar hev han gjort faste, han hev velsigna dine born i deg.
Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
14 Han gjev dine grensor fred, han mettar deg med den feitaste kveite.
Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
15 Han sender sin tale til jordi, fort spring hans ord.
Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
16 Han som gjev snø som ull, han strår ut rim som oska.
Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
17 Han kastar sin is som småe stykke; kven kann standa for hans kulde?
Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
18 Han sender sitt ord og smeltar deim, han let vinden sin blåsa, då renn vatn.
Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
19 Han hev kunngjort sitt ord for Jakob, sine fyresegner og rettar for Israel.
Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
20 Soleis hev han ikkje gjort med noko folk, og hans rettar - deim kjenner dei ikkje. Halleluja!
Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
