Salmenes 146

1 Halleluja! Mi sjæl, lova Herren!

Aleluja! Hvali, duša moja, Gospoda.

2 Eg vil lova Herren so lenge eg liver, syngja lov for min Gud medan eg er til.

Hvalil bodem Gospoda v življenji svojem; prepeval bodem Bogu svojemu, dokler bodem.

3 Set ikkje lit til hovdingar, til ein menneskjeson som ikkje kann hjelpa.

Ne imejte zaupanja v prvake, v sina človeškega, pri katerem ni blaginje.

4 Fer hans ande ut, so vender han attende til si jord, den dagen er det ute med hans tankar.

Duh njegov izide, povrne se v zemljo svojo; isti dan minejo misli njegove.

5 Sæl er den som hev Jakobs Gud til hjelp, som vonar på Herren, sin Gud!

Blagor, komur je na pomoč Bog mogočni Jakobov; katerega nada je v Gospodu, njegovem Bogu,

6 han som hev skapa himmel og jord, havet og alt som i deim er, han som er trufast til æveleg tid,

Kateri je naredil nebesa in zemljo, morje in kar je v njiju, kateri hrani zvestobo vekomaj.

7 han som gjev dei nedtyngde rett, han som gjev dei hungrige brød. Herren løyser dei bundne.

Kateri dela pravico zatiranim, hrane daje lačnim, Gospod oprašča jetnike.

8 Herren opnar augo på dei blinde, Herren reiser dei nedbøygde, Herren elskar dei rettferdige,

Gospod odpira očí slepim, Gospod vzdiguje potrte, Gospod ljubi pravične.

9 Herren varar dei framande, farlause og enkjor held han uppe, men han villar vegen for dei ugudlege.

Gospod brani tujce, siroto in vdovo podpira; pot pa hudobnih razdira.

10 Herren skal vera konge æveleg, din Gud, Sion, frå ætt til ætt. Halleluja!

Vladal bode Gospod vekomaj; Bog tvoj, o Sijon, od roda do roda. Aleluja!