< Salmenes 146 >

1 Halleluja! Mi sjæl, lova Herren!
Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!
2 Eg vil lova Herren so lenge eg liver, syngja lov for min Gud medan eg er til.
Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.
3 Set ikkje lit til hovdingar, til ein menneskjeson som ikkje kann hjelpa.
Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!
4 Fer hans ande ut, so vender han attende til si jord, den dagen er det ute med hans tankar.
Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.
5 Sæl er den som hev Jakobs Gud til hjelp, som vonar på Herren, sin Gud!
Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,
6 han som hev skapa himmel og jord, havet og alt som i deim er, han som er trufast til æveleg tid,
som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed
7 han som gjev dei nedtyngde rett, han som gjev dei hungrige brød. Herren løyser dei bundne.
og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,
8 Herren opnar augo på dei blinde, Herren reiser dei nedbøygde, Herren elskar dei rettferdige,
HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,
9 Herren varar dei framande, farlause og enkjor held han uppe, men han villar vegen for dei ugudlege.
HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.
10 Herren skal vera konge æveleg, din Gud, Sion, frå ætt til ætt. Halleluja!
HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!

< Salmenes 146 >