Salmenes 145
1 Ein lovsong av David. Eg vil upphøgja deg, min Gud, du konge, og eg vil lova namnet ditt æveleg og alltid.
Ayɛyie dwom. Dawid deɛ. Mɛma wo so, me Onyankopɔn, me Ɔhene; mɛkamfo wo din daa daa.
2 Kvar dag vil eg lova deg, og eg vil prisa namnet ditt æveleg og alltid.
Ɛda biara, mɛkamfo wo; na mama wo din so daa daa.
3 Stor er Herren og mykje lovsungen, og hans storleik er uransakleg.
Awurade so, na ɔsɛ nkamfo kɛseɛ; obiara rentumi nsusu ne kɛseyɛ.
4 Ei ætt skal lova dine verk for ei onnor, og dine storverk skal dei forkynna.
Awoɔ ntoatoasoɔ baako bɛkamfo wo nnwuma akyerɛ ɔfoforɔ; wɔbɛka wo nnwuma akɛseɛ ho asɛm.
5 Di høge og herlege æra og dine underverk vil eg grunda på.
Wɔbɛka wʼanimuonyam ne wo tumi a ɛhran no ho asɛm, na mɛdwene wʼanwanwadwuma ho.
6 Um dine sterke, skræmelege gjerningar skal dei tala, og dine storverk vil eg fortelja um.
Wɔbɛka wo nnwuma a ɛyɛ hu no mu tumi ho asɛm; na mapae mu aka wo nneyɛɛ akɛseɛ no akyerɛ.
7 Minne-ord um din store godleik skal dei lata strøyma ut, og di rettferd skal dei lovsyngja.
Wɔbɛhyɛ wo papayɛ mmorosoɔ no ho fa, na wɔde anigyeɛ ato wo tenenee ho dwom.
8 Nådig og miskunnsam er Herren, langmodig og stor i miskunn.
Awurade yɛ ɔdomfoɔ ne mmɔborɔhunufoɔ; ne bo kyɛre fu na nʼadɔeɛ dɔɔso.
9 Herren er god imot alle, og han miskunnar alle sine verk.
Awurade yɛ ma obiara; na ɔwɔ ahummɔborɔ ma nʼabɔdeɛ nyinaa.
10 Alle dine verk skal prisa deg, Herre, og dine trugne lova deg.
Ao Awurade, wʼabɔdeɛ nyinaa bɛkamfo wo; na wʼahotefoɔ bɛma wo so.
11 Um herlegdomen i ditt rike skal dei tala, og ditt velde skal dei forkynna,
Wɔbɛka wʼahennie no animuonyam ho asɛm na wɔaka wo mmaninyɛ ho asɛm,
12 til å kunngjera dine velduge verk for menneskjeborni, og den strålande herlegdom i ditt rike.
sɛ ɛbɛyɛ a nnipa bɛhunu wo nnwuma akɛseɛ ne wʼahennie animuonyam a ɛhran no.
13 Ditt rike er eit rike for alle ævor, og ditt herredøme varer gjenom alle ætter.
Wʼahennie yɛ daa ahennie, na wo tumidie wɔ hɔ ma awoɔ ntoantoasoɔ nyinaa. Awurade di ne bɔhyɛ nyinaa so, na ɔwɔ ɔdɔ ma biribiara a wayɛ.
14 Herren er stydjar alle som fell, og han reiser alle som er nedbøygde.
Awurade wowa wɔn a wɔhwe ase na ɔpagya wɔn a wɔn nnesoa ama wɔakom.
15 Alle vender augo sine ventande til deg, og du gjev deim deira føda i si tid.
Ani nyinaa hwɛ wo ɛkwan, na woma wɔn wɔn aduane wɔ ne berɛ mu.
16 Du let upp handi og mettar alt levande med hugnad.
Wobue wo nsam na woma biribiara a ɛwɔ nkwa no nʼapɛdeɛ.
17 Herren er rettferdig på alle sine vegar og miskunnsam i alle sine verk.
Awurade tene wɔ nʼakwan nyinaa mu; na ɔyɛ adɔeɛ ma deɛ wayɛ nyinaa.
18 Herren er nær hjå alle deim som kallar på honom, alle som kallar på honom i sanning.
Awurade bɛn wɔn a wɔfrɛ no nyinaa, wɔn a wɔfrɛ no nokorɛ mu nyinaa.
19 Han gjer etter deira ynskje som ottast honom, og han høyrer deira rop og frelser deim.
Ɔyɛ wɔn a wɔsuro no no apɛdeɛ ma wɔn; ɔtie wɔn sufrɛ na ɔgye wɔn.
20 Herren varar alle deim som elskar honom, men alle ugudlege tyner han.
Awurade hwɛ wɔn a wɔdɔ no nyinaa so, nanso amumuyɛfoɔ deɛ, ɔbɛsɛe wɔn nyinaa.
21 Min munn skal mæla um Herrens pris, og alt kjøt skal lova hans heilage namn i all æva og alltid.
Mʼano bɛkamfo Awurade. Ma abɔdeɛ nyinaa nkamfo ne din kronkron no daa daa.
