Salmenes 145
1 Ein lovsong av David. Eg vil upphøgja deg, min Gud, du konge, og eg vil lova namnet ditt æveleg og alltid.
Jeg vil ophøje dig, min Gud, du som er Kongen! og love dit Navn evindelig og altid.
2 Kvar dag vil eg lova deg, og eg vil prisa namnet ditt æveleg og alltid.
Hver Dag vil jeg love dig og prise dit Navn evindelig og altid.
3 Stor er Herren og mykje lovsungen, og hans storleik er uransakleg.
Herren er stor og saare priselig, og hans Magt er uransagelig.
4 Ei ætt skal lova dine verk for ei onnor, og dine storverk skal dei forkynna.
En Slægt skal berømme for den anden dine Gerninger, og de skulle forkynde din Vælde.
5 Di høge og herlege æra og dine underverk vil eg grunda på.
Jeg vil betænke din Majestæts herlige Ære og dine underfalde Gerninger.
6 Um dine sterke, skræmelege gjerningar skal dei tala, og dine storverk vil eg fortelja um.
Og der skal tales om dine forfærdelige Gerningers Vælde, og jeg vil fortælle om din Magt.
7 Minne-ord um din store godleik skal dei lata strøyma ut, og di rettferd skal dei lovsyngja.
De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse og synge med Fryd om din Retfærdighed.
8 Nådig og miskunnsam er Herren, langmodig og stor i miskunn.
Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.
9 Herren er god imot alle, og han miskunnar alle sine verk.
Herren er god imod alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gerninger.
10 Alle dine verk skal prisa deg, Herre, og dine trugne lova deg.
Dig, Herre! skulle alle dine Gerninger prise og dine hellige love dig.
11 Um herlegdomen i ditt rike skal dei tala, og ditt velde skal dei forkynna,
De skulle forkynde dit Riges Ære, tale om din Vælde,
12 til å kunngjera dine velduge verk for menneskjeborni, og den strålande herlegdom i ditt rike.
for at kundgøre for Menneskens Børn hans Vælde og hans Riges herlige Ære.
13 Ditt rike er eit rike for alle ævor, og ditt herredøme varer gjenom alle ætter.
Dit Rige er et Rige i al Evighed, og dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt.
14 Herren er stydjar alle som fell, og han reiser alle som er nedbøygde.
Herren opholder alle dem, som falde, og oprejser alle de nedbøjede.
15 Alle vender augo sine ventande til deg, og du gjev deim deira føda i si tid.
Alles Øjne vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.
16 Du let upp handi og mettar alt levande med hugnad.
Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed.
17 Herren er rettferdig på alle sine vegar og miskunnsam i alle sine verk.
Herren er retfærdig i alle sine Veje og miskundelig i alle sine Gerninger.
18 Herren er nær hjå alle deim som kallar på honom, alle som kallar på honom i sanning.
Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.
19 Han gjer etter deira ynskje som ottast honom, og han høyrer deira rop og frelser deim.
Han gør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.
20 Herren varar alle deim som elskar honom, men alle ugudlege tyner han.
Herren bevarer alle dem, som elske ham, men han ødelægger alle de ugudelige.
21 Min munn skal mæla um Herrens pris, og alt kjøt skal lova hans heilage namn i all æva og alltid.
Min Mund skal udtale Herrens Lov, og alt Kød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
