Salmenes 144

1 Av David. Lova vere Herren, mitt berg, som lærde mine hender strid og mine fingrar ufred,

Ra Anumzamo'a nagri hankave have mani'negu hu'na Agri agi'a husga huntegahue. Agrake'za nazane nazankonena eri hankavenetino, ha'ma hu'zana rempi hunenamie.

2 mi miskunn og mi festning, mi borg og min bergar, min skjold og den eg flyr til, han som tvingar mitt folk under meg!

Agra vagaore avesizama'areti avesinenantea Anumza mani'neankino, hankave vihuni'a mani'ne. Agrake'za fraki kumani'a mani'neno, nagura'vazino ete nenavre. Agra hankoni'a mani'negena, agripinka fraki'na nemanugeno, ru moparega vahetamina zamazeri nagafi atrege'na kegava hunezamantoe.

3 Herre, kva er ein mann, at du kjenner honom, eit menneskjebarn, at du agtar på det?

Vahera tagra nankna zaga mani'nonkenka, Ra Anumzamoka kegava hunerantenka, vahetfankura antahintahi hakarea nehane?

4 Mannen likjest ein pust, hans dagar er som ein kvervande skugge.

Na'ankure vahe'ma mani'nonana, vahe'mo agonafinti magoke zupa asimu antegeno viankna nehuta, zage rentegeno vahe amema'amo efore huteno ame huno fanane hiaza huno vahe'mota nemanuna knatimo'a ame' huno nevie.

5 Herre, bøyg din himmel, og stig ned, rør du fjelli so dei ryk!

Ra Anumzamoka anami mona eri ankro hunka eramio. Ana nehunka agonaramintera kazana eme avako hugeno tevegumo'a vemagu vemagu huno marerino.

6 Lat ljonet lyna, og spreid deim, send dine piler, og skræm deim!

Kopasi'na atregeno ruganani huno vuno eno nehuno, Kagri'ma ha'ma renegantaza vahera zamahe panani hino. Kagra keveraminka'a ahetrenka zamazeri koro huge'za freho.

7 Rett henderne ned frå det høge, frels meg og fria meg ut frå dei store vatni, frå handi åt framande,

Anagamu monafinkati kazana antefenka atrenka, tima hageno eme nazeri nenakrifintira naza hunka nagura nevazinka, ru vahe'mokizmi hankavefintira nagu'vazio.

8 dei som med munnen talar svik, og deira høgre hand er lygne-hand.

Ana vahe'mo'za havi nanekege nehu'za, ana hugahune hu'za huvempa nehazanagi, ana zana osugahaze.

9 Gud, ein ny song vil eg syngja deg, til tistrengs-harpa vil eg syngja deg lov,

Anumzamoka kasefa zagame hu'na kagika'a erisga hugahue. Nagra 10ni'a nofi'ma me'nea hapu zavena nehe'na, zagamera hu'na kagika'a ahentesga hugahue.

10 du som gjev kongar frelsa, som friar David, tenaren din, frå det vonde sverd.

Kagrake'za kini vahera hankavea zaminke'za, ha' vahe'zamia hara huzamagate nerazagenka, eri'za vaheka'amo'na Deviti'na nagu'vazinke'za ha' vahe'nimo'za bainati kazinura nahe ofri'naze.

11 Frels meg og fria meg ut frå handi åt framande, dei som med munnen talar svik, og deira høgre hand er lygne-hand!

Ha' vahenimokizmi hankavefintira nagu'vazinka ete navro. Ana vahe'mo'za havi nanekege nehu'za, ana hugahune hu'za huvempa nehazanagi, havige nehaze.

12 So våre søner kann vera i sin ungdom som høgvaksne vokstrar, våre døtter som hyrnestolpar, hogne som til eit slott,

Tagri ne' mofavre naga'mo'za zafamo ame huno hageno mareneriaza hu'za, ame hu'za ra ome hanaze. Mofa'ne nagatimo'za kini vahe'mofo noma vazisgama nehia zafaraminte'ma avasasema hunentaza kna hanaze.

13 so våre bur kann vera fulle og gjeva av alle slag, so våre sauer kann auka seg i tusundtal, ja, ti tusundtal på våre marker,

Ruzahu ruzahu ne'zamo, ne'zama nentona nompina avitesie. Sipisipi afu kevutimo'za rama'a tauseni'a kasenente'za, rama'a 10 tauseni'a kasentesageno sipisipi afu'ma nentona keginamo'a avitesiegu nave'nesie.

14 so våre kyr kann hava kalv, og der ikkje må vera brot og ikkje tap, og inkje klagerop på våre gator.

Hagi bulimakao afutimo'za rama'a zantmi eri'za esaze. Tagri kumamofo have keginafintira ha' vahe'mo'za kama hage'za mareriza vahera zamavare'za kina ome huozmantesaze. Ana hanigeno ran kumatimofo kuma amunompima, knazama fore hige'za zavi krafama nehaza zana omanesie.

15 Sælt er det folk som hev det soleis; sælt er det folk som hev Herren til Gud.

Iza'o e'inahu asomu'ma erisania vahe'mo'a muse hugahie. Ana nehanigeno Ra Anumzamo'ma zamagri Anumzama manisia vahe'mo'za muse hugahaze.