Salmenes 144
1 Av David. Lova vere Herren, mitt berg, som lærde mine hender strid og mine fingrar ufred,
(Af David.) Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,
2 mi miskunn og mi festning, mi borg og min bergar, min skjold og den eg flyr til, han som tvingar mitt folk under meg!
min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!
3 Herre, kva er ein mann, at du kjenner honom, eit menneskjebarn, at du agtar på det?
HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?
4 Mannen likjest ein pust, hans dagar er som ein kvervande skugge.
Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.
5 Herre, bøyg din himmel, og stig ned, rør du fjelli so dei ryk!
HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;
6 Lat ljonet lyna, og spreid deim, send dine piler, og skræm deim!
slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;
7 Rett henderne ned frå det høge, frels meg og fria meg ut frå dei store vatni, frå handi åt framande,
udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,
8 dei som med munnen talar svik, og deira høgre hand er lygne-hand.
fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.
9 Gud, ein ny song vil eg syngja deg, til tistrengs-harpa vil eg syngja deg lov,
Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,
10 du som gjev kongar frelsa, som friar David, tenaren din, frå det vonde sverd.
du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.
11 Frels meg og fria meg ut frå handi åt framande, dei som med munnen talar svik, og deira høgre hand er lygne-hand!
Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.
12 So våre søner kann vera i sin ungdom som høgvaksne vokstrar, våre døtter som hyrnestolpar, hogne som til eit slott,
I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;
13 so våre bur kann vera fulle og gjeva av alle slag, so våre sauer kann auka seg i tusundtal, ja, ti tusundtal på våre marker,
vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,
14 so våre kyr kann hava kalv, og der ikkje må vera brot og ikkje tap, og inkje klagerop på våre gator.
fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.
15 Sælt er det folk som hev det soleis; sælt er det folk som hev Herren til Gud.
Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!
