< Salmenes 140 >
1 Til songmeisteren; ein salme av David. Herre, fria meg ut frå vonde folk, vara meg ifrå valdsmenner
Til Sangmesteren. En Salme af David.
2 som tenkjer vondt i hjarta, som kvar dag samlar seg til strid!
Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd,
3 Dei kvesser tunga si som ein orm, orme-eiter er under lipporne deira. (Sela)
der pønser paa ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid.
4 Vakta meg, Herre, for henderne til dei ugudlege, vara meg ifrå valdsmenner, som tenkjest til å få mine fet til fall.
De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber. (Sela)
5 Dei ovmodige gøymer snara til meg og reip, dei strekkjer garn ved vegen, gildror set dei snaror for meg. (Sela)
Vogt mig, HERRE, for gudløses Haand, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser paa at bringe mig til Fald.
6 Eg segjer til Herren: «Min Gud er du.» Lyd, Herre, på mi bønerøyst!
Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. (Sela)
7 Herre, Herre, du mi sterke frelsa, du vernar mitt hovud på væpningsdagen.
Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Røst!
8 Herre, lat ikkje den ugudlege få si lyst, lat ikkje hans vonde råd få framgang! Dei vilde elles upphøgja seg. (Sela)
HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved paa Stridens Dag.
9 Yver hovudet på deim som kringset meg, skal den ulukka falla som deira lippor valdar.
Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Raad have Fremgang!
10 Brennande kol skal ein rista ned yver deim, i elden skal han kasta deim, i djupe vatn, so dei ikkje kann koma upp.
Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem selv!
11 Ein munnkåt mann skal ikkje trygt på jordi, den vonde valdsmann skal dei jaga til han sturtar.
Det regne paa dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej staa de op!
12 Eg veit at Herren skal greida saki for armingen, og retten for dei fatige.
Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden Slag i Slag!
13 Ja, dei rettferdige skal prisa namnet ditt, dei ærlege skal bu for di åsyn.
Jeg ved, at HERREN vil føre de armes Sag og skaffe de fattige Ret. For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit Aasyn.