Salmenes 135
1 Halleluja! Lova Herrens namn, lova, de Herrens tenarar,
Lover Herrens Navn, lover, I Herrens Tjenere!
2 de som stend i Herrens hus, i fyregardarne til vår Guds hus!
I, som staa i Herrens Hus, i vor Guds Hus's Forgaarde.
3 Lova Herren, for Herren er god! Syng lov for hans namn, for det er yndelegt.
Lover Herren; thi Herren er god; lovsynger hans Navn; thi det er lifligt.
4 For Jakob hev Herren valt seg ut, Israel til sin eigedom.
Thi Herren har udvalgt sig Jakob, Israel til sin Ejendom.
5 For eg veit at Herren er stor, og vår Herre er meir enn alle gudar.
Thi jeg ved, at Herren er stor, og at vor Herre er større end alle Guder.
6 Herren gjer alt det han vil i himmelen og på jordi, i havi og i alle djup,
Herren gør alt, hvad ham behager, i Himmelen og paa Jorden, i Havene og i alle Afgrunde.
7 han som let eim stiga upp frå enden av jordi, gjer eldingar til regn, som fører ut or sine gøymslor vind,
Han gør, at Dampe opstige fra Jordens Grænse; han gør Lynene til Regn, han udfører Vejret af sine Forraadskamre.
8 han som slo dei fyrstefødde i Egyptarland både av folk og fe,
Han, som slog de førstefødte i Ægypten, baade Mennesker og Dyr;
9 som sende teikn og under midt i deg, Egyptarland, mot Farao og alle hans tenarar.
han sendte Tegn og underlige Ting i din Midte, Ægypten! paa Farao og paa alle hans Tjenere;
10 Han som slo mange heidningefolk og drap megtige kongar,
han, som slog mange Folk og ihjelslog stærke Konger:
11 Sihon, amoritarkongen, og Basans konge Og, og alle Kana’ans kongerike,
Amoriternes Konge Sihon og Basans Konge Og samt alle Riger i Kanaan;
12 og gav deira land til arv, til arv for Israel, sitt folk.
og han gav deres Land til Arv, til Arv for sit Folk Israel.
13 Herre, ditt namn varer æveleg, Herre, ditt minne frå ætt til ætt.
Herre! dit Navn bliver evindelig; Herre! din Ihukommelse bliver fra Slægt til Slægt.
14 For Herren skal døma sitt folk og ynkast yver sine tenarar.
Thi Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham for hans Tjeneres Skyld.
15 Heidninge-avgudar er sylv og gull, eit verk av menneskjehender.
Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gerning.
16 Dei hev munn, men talar ikkje, dei hev augo, men ser ikkje,
De have Mund, men tale ikke; de have Øjne, men se ikke.
17 dei hev øyro, men høyrer ikkje, og ingen ande er i deira munn.
De have Øren, men høre ikke, og der er ingen Aande i deres Mund.
18 Som desse er, vert dei som lagar deim, alle som set si lit til deim.
Ligesom disse ere, saa blive de, som gøre dem, ja, hver den, som forlader sig paa dem.
19 Israels hus, lova Herren! Arons hus, lova Herren!
Israels Hus! lover Herren; Arons Hus! lover Herren.
20 Levis hus, lova Herren! De som ottast Herren, lova Herren!
Levis Hus! lover Herren; I, som frygte Herren! lover Herren.
21 Lova vere Herren frå Sion, han som bur i Jerusalem! Halleluja!
Lovet være Herren fra Zion, han, som bor i Jerusalem! Halleluja!
