< Salmenes 132 >
1 Ein song til høgtidsferderne. Herre, kom i hug for David all hans møda!
Ra Anumzamoka Devitinku'ene, agrama maka knazampima manino e'neazankura kaganera okanio.
2 Han som svor for Herren, lova Jakobs velduge:
Israeli vahe'mofo Hankavenentake Anumzamoka Deviti'ma huvempagema kagrite'ma hu'neana,
3 «Ikkje gjeng eg inn i mitt heimetjeld, ikkje stig eg upp på lega i mi seng,
amanage huno hu'ne, nagra nonirega vu'na, siparera uomasegahue huno hu'ne.
4 ikkje unner eg augo svevn, ikkje augneloki ein blund,
Nagra atre'nugeno navumo'a toko nosanige'na, navua kesuraki'na omase manine'na,
5 fyrr eg finn ein stad for Herren, ein bustad for Jakobs velduge.»
Ra Anumzana Israeli vahe'mokizmi hankavenentake Anumzamo'ma manisania nona kite'na, mani frua hugahue hu'ne.
6 Sjå, me høyrde um henne i Efrata, so fann me henne i skogbygdi.
Tagra Efrata (Betlehemi) kumate'ma manineta huhagerafi huvempage vogisimofo agenkea antahiteta, vuta Ja'ari mopafi me'negeta ome ke'none.
7 Lat oss ganga til hans bustad, lat oss tilbeda for hans fotskammel!
Anante tagra huta, enketa Anumzamo'ma nemania nontega vuta, Agrama nemania kini tra'mofo agiafi monora huntesanune huta hu'none.
8 Statt upp, Herre, og kom til din kvilestad, du og ditt veldes kista!
Ra Anumzamoka otinka Kagri hankavema huhamprino me'nea huhagerafi huvempage vogisimo'ma, Kagrama mani fruma hanana nompima nevanigenka, Kagrane enka ana nompinka umarerio.
9 Prestarne dine klæde seg i rettferd, og dine trugne ropa med fagnad!
Kagri pristi vahe'mo'za za'za kukenama hiaza huza fatgo avu'ava zana eri nehankre'za, Kagri'ma hankavetiza kamage'ma nentaza vahe'mo'za, ranke hu'za zagamera nehu'za musenkasea hugahaze.
10 For David, din tenars skuld vis ikkje frå deg åsyni åt den du hev salva!
Kagri eri'za ne' Devitinku kagesa nentahinka, Kagraka'ama masavema frentenka huhampari'nana kini nera kamefira huomio.
11 Herren hev svore David ein sann eid, den gjeng han ikkje ifrå: «Av di livsfrukt vil eg setja kongar på din stol.
Ra Anumzamo'a Devitina hankave huvempage hunte'neankino, ana huvempagea eri otregahie. Ana huvempa kema hu'neana, kagrama kasezmante'nana mofavre nagapinti mago'mofo huhampri antesnugeno kagri nona erino kinia manigahie, huno hu'ne.
12 Dersom dine søner held mi pakt og mine vitnemål som eg skal læra deim, so skal og deira søner æveleg og alltid sitja på din kongsstol.»
Hagi kagri ne'mofavre naga'mo'zama, nagrama huhagerafi'noa huvempa kene, kasegenema amage'ma antesageno'a, zamagripinti'ma fore hu anante anante'ma hu'za vanaza mofavre naga'mo'za kinia mani vava hu'za vugahaze.
13 For Herren hev valt seg Sion, han ynskte det til sin bustad:
Na'ankure Ra Anumzamo'a Saion kuma hunehamprino, Nagri kuma mesie huno hu'ne.
14 «Dette er min kvilestad for all tid, her vil eg bu, for det hev eg ynskt.
Ra Anumzamo'a huno, ana kumara nagrama mani fru hanua kuma mevava hugahie. Na'ankure ana kumakura tusiza huno navenesianki'na, anampi nagra manigahue.
15 Maten her vil eg rikleg signa, dei fatige vil eg metta med brød,
Ana kumapi vahe'mo'zama nazankuro atupa'ma hanaza zana, amne zamazeri knare nehu'na, ana kumapima zamunte omane vahe'ma mani'naza vahera ne'zana zami'nuge'za nezamu hugahaze.
16 og prestarne vil eg klæda med frelsa, og dei gudlege skal ropa høgt av fagnad.
Hagi Jerusalemima nemaniza pristi vahera za'za kukenama hiaza huna vahe'ma zmaguvazi zana eri hankre zamantegahue. Ana nehanuge'za hankaveti'za namage'ma nentaza vahe'mo'za, ranke hu'za zagamera nehu'za musenkasea hugahaze.
17 Der vil eg lata veksa upp eit horn for David, der hev eg stelt til ei lampa for den eg hev salva.
Hanki Nagra Devitina hankave'a amigahue. Nagrama masavema taginte'na huhamprinte'noa ne'mo nagri vahe'mofo tavira manigahie.
18 Hans fiendar vil eg klæda med skam, men yver honom skal hans kruna stråla.»
Nagra agri ha' vahera zamagaze zanu refite zmantegahue. Hianagi agra hihamu masa'ane kini ne' efore hugahie.