Salmenes 132
1 Ein song til høgtidsferderne. Herre, kom i hug for David all hans møda!
Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,
2 Han som svor for Herren, lova Jakobs velduge:
hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
3 «Ikkje gjeng eg inn i mitt heimetjeld, ikkje stig eg upp på lega i mi seng,
»Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,
4 ikkje unner eg augo svevn, ikkje augneloki ein blund,
under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,
5 fyrr eg finn ein stad for Herren, ein bustad for Jakobs velduge.»
før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«
6 Sjå, me høyrde um henne i Efrata, so fann me henne i skogbygdi.
»Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;
7 Lat oss ganga til hans bustad, lat oss tilbeda for hans fotskammel!
lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«
8 Statt upp, Herre, og kom til din kvilestad, du og ditt veldes kista!
»HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
9 Prestarne dine klæde seg i rettferd, og dine trugne ropa med fagnad!
Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
10 For David, din tenars skuld vis ikkje frå deg åsyni åt den du hev salva!
For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«
11 Herren hev svore David ein sann eid, den gjeng han ikkje ifrå: «Av di livsfrukt vil eg setja kongar på din stol.
HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.
12 Dersom dine søner held mi pakt og mine vitnemål som eg skal læra deim, so skal og deira søner æveleg og alltid sitja på din kongsstol.»
Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!
13 For Herren hev valt seg Sion, han ynskte det til sin bustad:
Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
14 «Dette er min kvilestad for all tid, her vil eg bu, for det hev eg ynskt.
Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
15 Maten her vil eg rikleg signa, dei fatige vil eg metta med brød,
Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
16 og prestarne vil eg klæda med frelsa, og dei gudlege skal ropa høgt av fagnad.
dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
17 Der vil eg lata veksa upp eit horn for David, der hev eg stelt til ei lampa for den eg hev salva.
Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
18 Hans fiendar vil eg klæda med skam, men yver honom skal hans kruna stråla.»
Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«
