< Salmenes 129 >
1 Ein song til høgtidsferderne. Mykje hev dei trengt meg alt ifrå min ungdom - so segje Israel -
Cantique des degrés. Ils m’ont assez opprimé dès ma jeunesse, Qu’Israël le dise!
2 mykje hev dei trengt meg alt ifrå min ungdom; men dei hev ikkje fenge bugt med meg.
Ils m’ont assez opprimé dès ma jeunesse, Mais ils ne m’ont pas vaincu.
3 På min rygg hev pløgjarar pløgt, dei hev gjort sine forer lange.
Des laboureurs ont labouré mon dos, Ils y ont tracé de longs sillons.
4 Herren er rettferdig, han hev hogge av reipi til dei ugudlege.
L’Éternel est juste: Il a coupé les cordes des méchants.
5 Dei skal skjemmast og vika attende alle som hatar Sion.
Qu’ils soient confondus et qu’ils reculent, Tous ceux qui haïssent Sion!
6 Dei skal verta som gras på taki, som visnar fyrr det fær veksa;
Qu’ils soient comme l’herbe des toits, Qui sèche avant qu’on l’arrache!
7 slåttaren fær ikkje handi full, og bundelbindaren ikkje eit fang.
Le moissonneur n’en remplit point sa main, Celui qui lie les gerbes n’en charge point son bras,
8 Og dei som gjeng framum, segjer ikkje: «Herrens velsigning vere yver dykk, me velsignar dykk i Herrens namn!»
Et les passants ne disent point: Que la bénédiction de l’Éternel soit sur vous! Nous vous bénissons au nom de l’Éternel!