< Salmenes 129 >
1 Ein song til høgtidsferderne. Mykje hev dei trengt meg alt ifrå min ungdom - so segje Israel -
De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
2 mykje hev dei trengt meg alt ifrå min ungdom; men dei hev ikkje fenge bugt med meg.
de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
3 På min rygg hev pløgjarar pløgt, dei hev gjort sine forer lange.
Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
4 Herren er rettferdig, han hev hogge av reipi til dei ugudlege.
Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
5 Dei skal skjemmast og vika attende alle som hatar Sion.
De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
6 Dei skal verta som gras på taki, som visnar fyrr det fær veksa;
De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
7 slåttaren fær ikkje handi full, og bundelbindaren ikkje eit fang.
af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
8 Og dei som gjeng framum, segjer ikkje: «Herrens velsigning vere yver dykk, me velsignar dykk i Herrens namn!»
Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.