Salmenes 126

1 Ein song til høgtidsferderne. Då Herren førde Sions fangar heim att, då var me som drøymande.

Píseň stupňů. Když zase vedl Hospodin zajaté Sionské, zdálo se nám to jako ve snách.

2 Då fylltest vår munn med lått, og vår tunga med fagnadrop. Då sagde dei millom heidningarne: «Store ting hev Herren gjort mot desse.»

Tehdážť byla plná radosti ústa naše, a jazyk náš plésání; tehdáž pravili mezi národy: Veliké věci s nimi učinil Hospodin.

3 Store ting hev Herren gjort mot oss, og me vart glade.

Učinilť jest s námi veliké věci Hospodin, a protož veselili jsme se.

4 Herre, før du våre fangar heim att som bekkjer i Sudlandet!

Uvediž zase, ó Hospodine, zajaté naše, tak jako potoky na vyprahlou krajinu.

5 Dei som sår med tåror, skal hausta med glederop.

Ti, kteříž se slzami rozsívali, s prozpěvováním žíti budou.

6 Dei gjeng av stad og græt og ber sitt såkorn. So kjem dei att med fagnadrop og ber sine kornband.

Sem i tam chodící lid s pláčem rozsívá drahé símě, ale potom přijda, s plésáním snášeti bude snopy své.