Salmenes 124

1 Ein song til høgtidsferderne; av David. Hadde ikkje Herren vore med oss, - so segje Israel -

(Sang til Festrejserne. Af David.) Havde HERREN ej været med os - så siger Israel -

2 hadde ikkje Herren vore med oss, då menneskje stod upp imot oss,

havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os;

3 so hadde dei slukt oss livande, då deira vreide loga imot oss,

så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;

4 so hadde vatni flødt yver oss, ei elv gjenge yver vår sjæl,

så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl,

5 so hadde dei gjenge yver vår sjæl, dei storlåtne vatni.

over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande.

6 Lova vere Herren, som ikkje gav oss til åt for deira tenner!

Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!

7 Vår sjæl slapp undan som ein fugl or fangarsnara. Snara rivna sund, og me slapp undan.

Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.

8 Vår hjelp er i Herrens namn, han som gjorde himmel og jord.

Vor Hjælper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber.