< Salmenes 123 >
1 Ein song til høgtidsferderne. Til deg lyfter eg augo mine, du som sit i himmelen.
Til dig opløfter jeg mine Øjne, du, som sidder i Himmelen!
2 Sjå, som augo til tenarar skodar på handi åt herrarne sine, som augo til tenestgjenta på handi åt frua si, soleis skodar våre augo upp til Herren, vår Gud, til dess han vert oss nådig.
Se, som Tjeneres Øjne agte paa deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øjne paa hendes Frues Haand, saa agte vore Øjne paa Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.
3 Ver oss nådig, Herre, ver oss nådig! for me er ovleg metta med vanvyrdnad.
Vær os naadig, Herre! vær os naadig; thi vi ere saare mættede af Foragt.
4 Ovleg metta er vår sjæl med spott ifrå dei kaute, med vanvyrdnad frå valdsmenner.
Vor Sjæl er saare mættet af de sorgløses Spot og de hovmodiges Foragt.