< Salmenes 122 >

1 Ein song til høgtidsferderne; av David. Glad vart eg då dei sagde til meg: «Me vil ganga til Herrens hus.»
Hodočasnička pjesma. Davidova. Obradovah se kad mi rekoše: “Hajdemo u Dom Jahvin!”
2 Våre føter fekk standa i dine portar, Jerusalem.
Eto, noge nam već stoje na vratima tvojim, Jeruzaleme.
3 Jerusalem, du velbygde by, ein by som heng vel i hop.
Jeruzaleme, grade čvrsto sazdani i kao u jedno saliveni!
4 Der ætterne fer upp, Herrens ætter, etter Israels lov, til å prisa Herrens namn.
Onamo uzlaze plemena, plemena Jahvina, po Zakonu Izraelovu, da slave ime Jahvino.
5 For der er stolar sette til domstolar for Davids hus.
Ondje stoje sudačke stolice, stolice doma Davidova.
6 Bed um fred for Jerusalem! det gange deim vel som elskar deg!
Molite za mir Jeruzalemov! Blago onima koji tebe ljube!
7 Fred vere innanfor dine murar og ro i dine salar!
Neka bude mir u zidinama tvojim i pokoj u tvojim palačama!
8 For mine brør og vener skuld vil eg segja: «Fred vere i deg!»
Radi braće i prijatelja svojih klicat ću: “Mir tebi!”
9 For Herrens, vår Guds, hus skuld vil eg søkja det som er godt for deg.
Radi Doma Jahve, Boga našega, za sreću tvoju ja ću moliti.

< Salmenes 122 >