Salmenes 122

1 Ein song til høgtidsferderne; av David. Glad vart eg då dei sagde til meg: «Me vil ganga til Herrens hus.»

David kah Tangtlaeng Laa Kai taengah, “BOEIPA im la cet uh sih,” a ti uh vaengah ka kohoe.

2 Våre føter fekk standa i dine portar, Jerusalem.

Jerusalem nang kah vongka ah kaimih kho loh pai uh tih om uh.

3 Jerusalem, du velbygde by, ein by som heng vel i hop.

Jerusalem te khopuei la tun cingcui sak ham ni a thoong.

4 Der ætterne fer upp, Herrens ætter, etter Israels lov, til å prisa Herrens namn.

BOEIPA kah koca koca tah olphong bangla BOEIPA ming te uem ham Israel taengla pahoi cet uh.

5 For der er stolar sette til domstolar for Davids hus.

David im kah laitloeknah ngolkhoel ham ngolkhoel te pahoi a hol uh.

6 Bed um fred for Jerusalem! det gange deim vel som elskar deg!

Jerusalem kah sadingnah hamla bih uh. Nang aka lungnah rhoek tah dingsuek saeh.

7 Fred vere innanfor dine murar og ro i dine salar!

Na rhalmahvong khuiah rhoepnah, na impuei khuiah ommongnah om saeh.

8 For mine brør og vener skuld vil eg segja: «Fred vere i deg!»

Ka manuca neh ka hui rhoek ham khaw, “Na khuiah rhoepnah om laeh saeh,” ka ti eh.

9 For Herrens, vår Guds, hus skuld vil eg søkja det som er godt for deg.

Mamih Pathen BOEIPA im ham ni nang kah hnothen khaw ka toem eh.