< Salmenes 120 >

1 Ein song til høgtidsferderne. Til Herren ropa eg i mi naud, og han svara meg.
Ein Stufenlied. Zu Jehova rief ich in meiner Bedrängnis, und er erhörte mich.
2 Herre, frels mi sjæl frå ljugarlippa, frå den falske tunga!
Jehova, errette meine Seele von der Lippe der Lüge, von der Zunge des Truges!
3 Kva skal han gjeva deg, og kva meir skal han gjeva deg, du falske tunga?
Was soll man dir geben und was dir hinzufügen, du Zunge des Truges?
4 Kveste piler til ei kjempa og gløder av einebuska.
Scharfe Pfeile eines Gewaltigen, samt glühenden Kohlen der Ginster.
5 Usæl eg, som framand er imillom Mesek, og bur ved Kedars tjeld!
Wehe mir, daß ich weile in Mesech, daß ich wohne bei den Zelten Kedars!
6 Lenge nok hev sjæli mi butt hjå deim som hatar fred.
Lange hat meine Seele bei denen gewohnt, die den Frieden hassen.
7 Eg er berre fred, men når eg talar, er dei ferdige til strid.
Ich will nur Frieden; aber wenn ich rede, so sind sie für Krieg.

< Salmenes 120 >