Salmenes 119
1 Sæle er dei som gjeng ein ulastande veg, dei som ferdast i Herrens lov!
Iza'zo nomani'za zamifima fatgo avu'ava zama nehu'za, Ra Anumzamofo kasegema amage'manentaza vahe'mo'za muse hugahaze.
2 Sæle er dei som tek vare på hans vitnemål, som søkjer honom av alt sitt hjarta,
Iza'zo Anumzamofo kasegema amage'ma nente'za vahe'mo'za, maka zamagu'areti'ma hu'za agriku'ma nehakaza vahe'mo'za muse hugahaze.
3 dei som ikkje gjer urett, men vandrar på hans vegar.
Ana vahe'mo'za havi avu'ava zankura zamavesra nehu'za, Anumzamofoma ave'nesia avu'ava zanke hu'za amageranentaze.
4 Du hev gjeve dine fyresegner, at ein skal halda deim vel.
Anumzamoka kagra kasegeka'a neraminka tagrikura hunka, ana kasegea amage ante fatgo hiho hunka hu'nane.
5 Å, kunde vegarne mine verta faste, so eg heldt dine fyreskrifter!
Nagri'ma nave'nesiana maka zupa kagri trake amage nentesugeno, nomani'zanifina ome hankavetisiegu nave'nesie.
6 Då skal eg ikkje verta til skammar når eg gjev gaum etter alle dine bodord.
Ana'ma hanige'na nagazegura osugahue. Na'ankure kagri kasegefi navua ketena vugahiankina, nagra nagazegura osugahue.
7 Eg vil takka deg av eit ærlegt hjarta når eg lærer dine rettferdsdomar.
Hagi fatgoma hu'nea kasegeka'ama rempima hu'na antahisuna, fatgo nagu'areti hu'na kagrira humuse hugantegahue.
8 Dine fyreskrifter vil eg halda, du må ikkje reint forlata meg.
Kagri tra keka'a amage antenaku nehue. Muse hugantoanki natrenka kamefira huonamio.
9 Korleis skal ein ungdom halda stigen sin rein? Når han held seg etter ditt ord.
Inankna huno nehezavemo'a nomani'za ma'afina agrua huno manigahie? Agrama mani agruma huno mani'naku'ma hanuno'a, kagri ke'ma amage'ma antesanuno, anara hugahie.
10 Av alt mitt hjarta hev eg søkt deg, lat meg ikkje villast burt frå dine bodord!
Kagri'ma kagenakura nagu'areti tusiza hu'na nehakoanki, natrege'na kagri kasegea atre'na kana hazagre'na ofraneno.
11 I hjarta mitt hev eg gøymt ditt ord, so eg ikkje skal synda imot deg.
Kagri nanekea nagu'afi erintogeno me'neanki'na, kagri kavurera kumira osugahue.
12 Lova vere du, Herre! Lær meg dine fyreskrifter!
Ra Anumzamoka kagri kagia ahentesga nehuanki, tra keka'a rempi hunamio.
13 Med lipporne mine hev eg forkynt alle rettar frå din munn.
Kagrama tasami'nana kasegeka'a, nagipintira huama hu'na vahera zamasamigahue.
14 Eg er glad i vegen etter dine vitnemål som i all rikdom.
Kagri kasegegu'ma musema nehua zamo'a, afu fenonku'ma musema nehua zana rugatere'ne.
15 På dine fyresegner vil eg grunda og skoda på dine stigar.
Amage'ma antehoma hunka tami'nana tra kegura nagesa are'are nehu'na, kagri kavukva zante navua ante'na negoe.
16 I dine fyreskrifter vil eg hava hugnad, og ikkje vil eg gløyma ditt ord.
Kagri tra kegura tusi muse nehuanki'na, kagri nanekegura naganera okanigahue.
17 Gjer vel imot din tenar, at eg må liva! so vil eg halda ditt ord.
Nagra kagri eri'za vahe mani'noanki nazeri so'e huge'na, kasefa hu'na manine'na nanekeka'a amagera anta'neno.
18 Lat upp augo mine, at eg kann skoda underlege ting i di lov!
Navurga eri hari huge'na, kagri kasegefima hentofazama me'nea zana keama ha'neno.
19 Ein gjest er eg på jordi, løyn ikkje dine bodord for meg!
Nagra ama mopafina karaga vahe emani'noanki, nagri navurera kasegeka'a eri frara okio.
20 Mi sjæl er sunderknasa av lengting etter dine rettar all tid.
Kagri kasegema amage'ma ante'zankura maka knafina nagu'amo'a tusiza huno avesi'avesi nehie.
21 Du hev truga dei stormodige, dei forbanna, som fer vilt frå dine bodord.
Kema ontahi veganokno'ma nehu'za kasegeka'ama atre'za hazama negraza vahera, kagra zamazeri konerinka zamatrenanke'za huviza hugahaze.
22 Tak burt frå meg skam og vanvyrdnad! for dine vitnemål hev eg teke vare på.
Zamatrege'za kiza zokago kea hunenante'za huhaviza huonanteho. Na'ankure kagri kasegea, nagra amagera nentoe.
23 Jamvel hovdingar hev sete i samrøda mot meg; din tenar grundar på dine fyreskrifter.
Vugota kva vahe'mo'zanena magopi manine'za nazeri haviza hunaku keaga ana'nekize. Hianagi eri'za vahekamo'na kagri kasegegu nagesa antahintahi nehue.
24 Dine vitnemål er og min hugnad, dei er mine rådgjevarar.
Kagri kasegegura tusiza hu'na musena nehugeno, ana kasegemo'a knare antahi'za nenamie.
25 Mi sjæl ligg nedi dusti, haldt meg i live etter ditt ord!
Nagra kugusopafi urami'na mase'noanki, kagra naneke ka'areti nazeri kasefa huo.
26 Eg fortalde um mine vegar, og du svara meg; lær meg dine fyreskrifter!
Nagrama nazano hunaku'ma nagesa antahi'noa zana kagrira kasamugenka, ke'nirera nona hunante'nane. Ana hu'nananki menina tra keka'a rempi hunamio.
27 Lat meg få skyna vegen etter dine fyresegner! So vil eg grunda på dine under.
Nagrira naza huge'na kasegeka'amofo agafa'a antahi ama ha'neno. Ana'ma hananke'na so'e zantfama hu'nea eri'zama eri'nana zankura nagesa antahintahi hugahue.
28 Mi sjæl græt av sorg; reis meg upp etter ditt ord!
Nagu'amo'a kna nehigena, nasunku zampi mani'nena zavira netoanki, kagrama nanekefima hu'nana kante amage antenka nazeri hankavetio.
29 Snu lygnevegen burt frå meg, og unn meg di lov!
Nagrama havigema nehua zampintira nazeri afete atro. Ana nehunka kasunku hunantenka, kasegeka'a rempi hunamio.
30 Truskaps veg hev eg valt, dine rettar hev eg sett framfyre meg.
Kagrira ogatre'na tamage hu'na kamage antegahue hu'na ko huhampri'noe. Ana nehu'na maka zupa kasegeka'a, nagu'areti hu'na amage antegahue hu'na nagesa antahi'noe.
31 Eg heng fast ved dine vitnemål, Herre, lat meg ikkje verta til skammar!
Kagri kasegea azeri antrako hu'noanki, Ra Anumzamoka natregeno mago zamo'a nazeri nagazea osino.
32 Vegen etter dine bodord vil eg springa, for du trøystar mitt hjarta.
Kagri kasegeka'a, amage ante'na vugahue. Na'ankure nagri antahi'zana, kagra eri ra hu'nanku anara hugahue.
33 Herre, vis meg vegen etter dine fyreskrifter! so vil eg fara honom alt til endes.
Ra Anumzamoka kasegeka'a rempi hunamige'na, amage ante'na nevu'na ome vagaretega va'neno.
34 Gjev meg skyn, so vil eg taka vare på di lov og halda henne av alt mitt hjarta.
Ama' antahi'zana namige'na kasegeka'a nentahi'na amage anta'neno. Ana kasegeka'a maka nagu'areti hu'na amage antegahue.
35 Leid meg på dine bodords stig, for han er til hugnad for meg.
Kagra naveri huge'na kagri kasegemo'ma vuoma huno hu'nea kante vaneno. Na'ankure nagra ana kasegegu musena nehue.
36 Bøyg mitt hjarta til dine vitnemål og ikkje til urett vinning!
Nagri nagu'a eri rukrahe huge'na kagri kasegema amage ante'zanku navesi navesi nehu'na, havi kazigati zago eri'na feno vahera omani'neno.
37 Vend augo mine burt, so dei ikkje ser etter fåfengd, haldt meg i live på din veg!
Agafa'a omane zantaminte'ma navuma negoazana eri netrenka, kagrama naneke ka'afima hu'nana kante amage antenka nazeri kasefa huo.
38 Uppfyll for din tenar ordet ditt, som gjer at ein ottast deg!
Kagrama huvempama hu'nana zana eri'za vahekamo'nare erinteama nehananke'za, vahe'mo'za kagriku korora hugantegahaze.
39 Tak burt ifrå meg mi skjemsla som eg er rædd, for dine rettar er gode.
Vahe'mo'zama nazeri nagazema hu nanekema nehazafintira, Kagra naza huo. Na'ankure kagri kasegemo'a knare hu'ne.
40 Sjå, eg lengtar etter dine fyresegner, haldt meg i live ved di rettferd.
Kagri kasegema amage'ma ante zankura navesi navesi nehuanki, kagra fatgo kavukva hunka nazeri kasefa huo.
41 Lat di miskunn, Herre, koma yver meg, di frelsa etter ditt ord!
Ra Anumzamoka atregeno vagaore mevava kavesi zamo'a nagritera ne-esigenka, kagrama huvempama hu'nana kante antenka, nagu'vazinka ete navro.
42 Eg vil gjeva svar til honom som spottar meg; for eg lit på ditt ord.
Ana'ma hananke'na nazeri havizama hu kema nehaza vahe'mofo ke'zamirera kenona huzmantegahue. Na'ankure kagri nanekere namentintia nehue.
43 Riv ikkje sannings ord so reint or munnen min, for på dine domar ventar eg.
Kagra tamage keka'a nagipintira eri otro. Na'ankure nagra kagri kasegegu amuhara nehue.
44 Stødt vil eg halda di lov, æveleg og alltid.
Kagri kasegea nagra maka knafina amage antevava hugahue.
45 Lat meg ferdast i det frie, for eg spør etter dine fyresegner!
Mago zamo'a kina reonantesige'na fru hu'na vano hugahue. Na'ankure nagra maka nagu'areti hu'na, kagri kasegea amage nentoe.
46 Eg vil tala um dine vitnemål for kongar, og eg skal ikkje verta til skammar.
Kini vahe'mokizmi zamavuga oti'na kagri kasegea huama hu'na nezamasami'na, nagazegura osugahue.
47 Eg vil frygda meg ved dine bodord, som eg elskar.
Kagri kasegegura muse nehuankina, ana kasegea navesinentoe.
48 Eg vil lyfta mine hender til dine bodord som eg elskar, og eg vil grunda på dine fyreskrifter.
Nagra kagri kasegere nazana erisga nehu'na, kagri kasegegura maka zupa nagesa antahintahia nehue.
49 Kom i hug ditt ord til din tenar, med di du hev gjeve meg von!
Kagri eri'za vahekamo'nama huvempama hunante'nana kegura kagesa antahio. Na'ankure anazamo hige'na, kagritera amuhara nehue.
50 Det er mi trøyst i min vesaldom, at ditt ord hev halde meg i live.
Kagrama huvempama hunante'nana nanekemo nazeri hankavenetigeno, knazampima ufroana ana nanekemo nazeri kasefara nehie.
51 Ovmodige hev spotta meg mykje, frå di lov hev eg ikkje vike.
Zamavufga rama nehaza vahe'mo'za, nagrira ki'za zokago ke hunenantaze. Hianagi nagra Kagri kasegea namefira hunomue.
52 Eg kom i hug, Herre, dine domar frå gamle dagar, og eg vart trøysta.
Ra Anumzamoka korapa'ma tami'nana kasegeka'a naganera nokanue. Ana nehugeno ana nanekemo nazeri hankavenetie.
53 Brennande harm hev eg vorte på dei ugudlege som forlet di lov.
Kefo avu'ava'ma nehaza vahe'mo'zama Kagri kasegema amage'ma nontageno'a, tusi narimpa nehe.
54 Dine fyreskrifter hev vorte mine lovsongar i det hus der eg bur som framand.
Ru vahe moparega kraga'ma umanine'na, Kagri kasegea eri rukrahe hu'na asunte'noe.
55 Um natti kom eg ditt namn i hug, Herre, og eg heldt di lov.
Ra Anumzamoka kenage'enena kagri kagigura naganera nokanue. Ana nehuanki'na kagri kasegea amage antegahue.
56 Dette timdest meg, at eg fekk taka vare på dine fyreskrifter.
Nagra nomani zanifina maka zupa kagri kasegea amagenentoe.
57 Herren er min lut, sagde eg, med di eg heldt dine ord.
Ra Anumzamoka nagri suza mani'nane hu'na kagrira huhampari'noe. Ana nehu'na huvempa hu'noanki'na amage'ma anteho hunka'ma tami'nana nanekeka'a, amage antegahue.
58 Eg naudbad deg av alt mitt hjarta: «Ver miskunnsam imot meg etter ditt ord!»
Kagra asomu hunanto hu'na maka nagu'areti hu'na kantahinegoe. Kagrama huvempa hu'nana kante amage antenka, kasunku hunanto.
59 Eg tenkte på mine vegar og vende mine føter til dine vitnemål.
Nagrama nehua navu'nava zankura nagesa antahintahi nehu'na, rukrahe hu'na Kagri kasege amage antegahue.
60 Eg skunda meg og tøvra ikkje med å halda dine bodord.
Nagra mago zankura avega ontegahuanki'na, amehu'na Kagri kasegea amage antegahue.
61 Bandi til dei ugudlege hev snørt meg inn, di lov hev eg ikkje gløymt.
Kefo avu'ava zama nehaza vahe'mo'za nazeri anaki'za nehaze. Hianagi Kagri kasegegura nagera nokanue.
62 Midt på natti stend eg upp og vil takka deg for dine rettferdslover.
Kenagera oti'na fatgoma hu'nea kasegeka'agura humuse hunegantoe.
63 Eg held meg til alle deim som ottast deg, og som held dine fyresegner.
Kagri'ma kamagema nente'za vahe'mo'za, Kagri kasegema amage'ma nentaza vahe'ene tragote'na nemanue.
64 Av di miskunn, Herre, er jordi full; lær meg dine fyreskrifter!
Ra Anumzamoka vagaore mevava kavesi'zamo ama mopafina avite'neanki, kasegeka'a rempi hunamio.
65 Tenaren din hev du gjort vel imot, Herre, etter ditt ord.
Ra Anumzamoka kagrama huvempama hu'nana kante amage antenka, eri'za vahekamo'na knare'zana rama'a tro hunante'nane.
66 Lær meg god skynsemd og kunnskap! for eg trur på dine bodord.
Kagri kasegegura namentinti nehuanki, knare'ma huno refkohu avu'ava zane, ama' antahi'zana namio.
67 Fyrr eg vart nedbøygd, for eg vilt, men no held eg ditt ord.
Nagra kamagera onte'na kana atre'na havi kante vugenka, kagra knaza naminka nazeri fatgo hu'nane. Hianagi menina kagri nanekeka'a amagenentoe.
68 Du er god og gjer godt, lær meg dine fyreskrifter!
Kagra knare hu'nenka knare avu'ava zanke nehananki, kasegeka'a rempi hunamio.
69 Dei ovmodige hev spunne i hop lygn imot meg, av alt mitt hjarta held eg dine fyresegner.
Zamavufga rama nehaza osu'noa zanku havige hunante'za vano nehaze. Hianagi nagra nagu'areti hu'na, Kagri kasegea amagenentoe.
70 Deira hjarta er feitt som talg; eg fegnast ved di lov.
Ana vahe'mokizmi zamagu'amo'a afovamo'ma hiaza huno kakani'ne. Hianagi kagri kasegegura tusiza hu'na muse nehue.
71 Det var godt for meg at eg vart nedbøygd, so eg kunde læra dine fyreskrifter.
Knazama naminka nazeri havizama hu'nanana nagri knare zanku anara hu'nane. Na'ankure e'i ana zamo'a Kagri kasege amage ante'za rempi hunami'ne.
72 Lovi frå din munn er betre for meg enn tusund stykke gull og sylv.
Kagrama tami'nana kasegemo'a, rama'a tauseni'a goline silvanena rugatereno nagritera razankrerfa me'ne.
73 Dine hender hev gjort meg og laga meg til, gjev meg skyn, so eg kann læra dine bodord!
Kagraka'a kazampinti tro hunantenka nazeri fore hu'nane. Ana hu'nanku kagri kasegema rempima hu'na antahisanugu ama' antahi'zana namio.
74 Dei som ottast deg, skal sjå meg og gleda seg, for på ditt ord ventar eg.
Kagriku'ma koro'ma nehaza vahe'mo'za nagri'ma nenage'za muse hugahaze. Na'ankure Kagri nanekegu amuhara nehugu anara hugahaze.
75 Eg veit, Herre, at dine domar er rettferd, og at du i truskap hev bøygt meg ned.
Ra Anumzamoka kagra fatgo hunka refkoa nehane. Nagri nazeri fatgo hunaku naneke ka'are Kagra oti'nenka, knazana nami'nane.
76 Lat di miskunn vera til trøyst for meg, etter det du hev sagt til din tenar!
Eri'za vahe kamo'nama huvempama hunante'nana kante amage antenka, atregeno vagaore mevava kavesi zamo nazeri hankavetino.
77 Lat di miskunn koma yver meg so eg kann liva! for di lov er mi lyst.
Kagra kasunku hunantenka nazeri kasefa huge'na mani'neno. Na'ankure Kagri kasegegura tusiza hu'na muse nehue.
78 Lat dei ovmodige verta skjemde! for dei hev trykt meg utan årsak. Eg grundar på dine fyresegner.
Zamavufga rama nehaza vahe'mo'zama havigema hu'za nazeri havizama hu'naza vahera zamazeri zamagaze huo. Hianagi nagra Kagri kasegegu nagesa antahintahi hugahue.
79 Lat deim snu seg til meg, dei som ottast deg, og kjenner dine vitnemål!
Kagri kasegema antahi'neza, kagriku'ma koro'ma nehu'za kagoraga'ama nemaniza vahera atrege'za nagrite erava'o hiho.
80 Lat mitt hjarta vera fullkome i dine fyreskrifter, so eg ikkje skal verta til skammar!
Naza hugena kagri kasege amage nente'na, havi nagia e'orisanue. Ana nehu'na nagazegura osanue.
81 Mi sjæl naudstundar etter di frelsa, eg ventar på ditt ord.
Kagrama nagu'vazinka navresnanku navesinavesi nehige'na kavega ante'na za'zate'ma manua zamo higeno, zaferinani'a omane amane nehie. Hianagi Kagri nanekegu amuhara nehue.
82 Mine augo naudstundar etter ditt ord, og eg segjer: «Når vil du trøysta meg?»
Kagrama huvempama hu'nana kemo'ma nena'ama efore hanigu navuma antete'na manua zamo'a, navunata negrie. Ana hige'na nagra hu'na, nazupa nazeri knare hugahane hu'na nehue?
83 For eg er som ei lerflaska i røyk; dine fyreskrifter gløymer eg ikkje.
Mememofo akrutetima troma hu'naza tintafema teverema ante hagege hazageno, ome haviza hiankna huno navufgamo'a havizantfa hu'ne. Hianagi Kagri tra kea nagra nagera okani'noe.
84 Kor mange er vel dagarne for din tenar? Når vil du halda dom yver deim som forfylgjer meg?
Nama'a zupa Kagrikura kavega antegahue? Nagri'ma knama nenamiza vahera, ina zupa nona hunka knazana zamigahane?
85 Dei ovmodige hev grave graver for meg, dei som ikkje liver etter di lov.
Zamavufga rama nehaza vahe'mo'za kagri kasegea amagera nonte'za, nagrama tnafa'ma hu'na mase'nugura kama vano nehufina keri kafinentaze.
86 Alle dine bodord er trufaste; med lygn forfylgjer dei meg; hjelp meg!
Maka kasegekamo'a tamage nanekege me'ne. Agafa'a omane'nea zante vahe'mo'za havige hu'za hazenke naminaku nehazanki naza huo.
87 Dei hadde so nær tynt meg i landet, men eg hev ikkje forlate dine fyresegner.
Ana vahe'mo'za ama mopafintira kofahu'za nahe fri'za hu'naze. Hianagi Kagri tra kea namefira huomi'noe.
88 Haldt meg i live etter di miskunn! So vil eg taka vare på vitnemålet frå din munn.
Kagra vagaore mevava kavesi zanteti nagrira nazeri antese hunka kegava hunenantane. Ana hu'negu kagri tra kea amage ante vava hugahue.
89 Til æveleg tid, Herre, stend ditt ord fast i himmelen.
Ra Anumzamoka Kagri nanekemo'a vagaore mevava naneke me'neankino, monafinka hankavetino me'ne.
90 Frå ætt til ætt varer din truskap, du hev grunnfest jordi, og ho stend.
Kagra nazano hugahue hunkama hu'nana zama nehana kavu'ava zamo'a mevava nehuno, forehu anante nante'ma hu'za vanaza vahetera vugahie. Mopa tro hunka antankeno hankavetino me'ne.
91 Til å setja dine domar i verk stend dei der i dag; for alle ting er dine tenarar.
Kagri kasegemo'a hankavetino meme eno ama knarera ehanati'ne. Ana hu'neankino maka ama mopafima me'nea zantamimo'za Kagri eri'zanke e'nerize.
92 Dersom ikkje di lov hadde vore mi lyst, so hadde eg forgjengest i mi djupe naud.
Hanki Kagri kasegegu'ma tusi musema osuresina, nagrama natazama erua knafi ko frusine.
93 I all æva skal eg ikkje gløyma dine fyresegner, for ved deim hev du halde meg i live.
Nagra tamagerfa hu'na kagri kasegea nagera okanigahue. Na'ankure ana nanekemo higenka, nasimura naminke'na kasefa hu'na mani'noe.
94 Din er eg, frels meg! for dine fyresegner hev eg spurt etter.
Nagra kagri vahe mani'noanki nagu'vazio. Na'ankure maka zupa Kagri kasege amagera nentoe.
95 På meg hev dei ugudlege venta og vil tyna meg; på dine vitnemål agtar eg.
Kefo avu'ava zama nehaza vahe'mo'za kafo ante'za mani'neza nazeri haviza hunaku nehaze. Hianagi Kagri kasegegura nagesa antahintahi hugahue.
96 På alt det fullkomne hev eg set ein ende; men dine bodord rekk ovleg vidt.
Nagrama ke'na antahi'na huana, mago zamo'a knare huno hankavetino mezana omane'ne. Hianagi Kagri kasegea mago zamo'a azeri ontesigeno, mevava huno vugahie.
97 Kor eg hev lovi di kjær! Heile dagen er ho i min tanke.
Nagra Kagri kasegegura tusiza hu'na navesi nente'na, maka knafina nagesa antahintahi nehue.
98 Dine bodord gjer meg visare enn mine fiendar, for æveleg eig eg deim.
Kagri kasegemo knare antahi'zana namige'na, ha' vaheni'a knare antahizampina zamagate'neroe. Na'ankure maka zupa Kagri kasegemo nagrane me'neno, nazeri fatgoa nehie.
99 Eg hev vorte klokare enn alle mine lærarar, for eg grundar på dine vitnemål.
Nagra maka zupa Kagri kasegegu nagesa antahintahi nehu'na, rempima hunenamiza vahera zamagatere'na knare antahi'zana eri'noe.
100 Eg er vitugare enn dei gamle, for dine fyresegner hev eg teke vare på.
Ranra vahe'mokizmia zamagatere'na knare antahi'zana eri'noe. Na'ankure maka zupa Kagri tra ke amagera nentogu anara hu'noe.
101 Frå kvar vond stig hev eg halde mine føter burte, so eg kunde halda ditt ord.
Maka kefo avu'ava zama hu'zantera nagia renakere'na novue. Na'ankure kagri naneke amage antenaku anara nehue.
102 Frå dine lover hev eg ikkje vike, for du hev lært meg upp.
Nagra Kagri tra kea atre'na namefira huomi'noe. Na'ankure Kagra knare'za hunka, rempi hunami'nanku anara hu'noe.
103 Kor søt din tale er for gomen min, betre enn honning for munnen min.
Kagri nanekema nagite'ma erinte'nama koana, tusi haganentake hu'neankino, tumerimo'ma hagama nehiama'a rugatereno tusi haga hu'ne!
104 Av dine fyresegner fær eg vit, difor hatar eg kvar lygnestig.
Kagri kasegemo ama' antahi'zana nenamie. E'ina hu'negu maka havi avu'ava zankura nagotenentoe.
105 Ditt ord er ei lykt for min fot og eit ljos for min stig.
Kagri nanekemo'a lamu tavikna huno nagiafina remasa hunenanteno, tavikna huno kama nevufina remsa hunenante.
106 Eg hev svore og hev halde det, å taka vare på dine rettferdslover.
Nagra huvempa hu'na fatgoma hu'nea trake amage antegahue. Anage nehu'na hu hankavetuanki'na amage antegahue.
107 Eg er ovleg nedbøygd; Herre, haldt meg i live etter ditt ord!
Ra Anumzamoka nagra tusi'a kna zampi manuanki, Kagrama huvempama hu'nana kante amage antenka, nazeri kasefa huge'na ofri mani'neno.
108 Lat min munns offer tekkjast deg, Herre, og lær meg dine rettar!
Ra Anumzamoka ofagna hu'na Kagri'ma rama'a zupama susu'ma hu'na husgama hunegantoana antahi nenaminka, kasegeka'aramina rempi hunamio.
109 Eg gjeng alltid med livet i neven, men di lov hev eg ikkje gløymt.
Maka zupa ha' vahenimo'za nahe fri'za nehaze. Hianagi Kagri kasegea naganera okanigahue.
110 Dei ugudlege hev lagt snara for meg; men frå dine fyresegner hev eg ikkje villa meg burt.
Kefo avu'ava zama nehaza vahe'mo'za nagri'ma nazeri haviza hunakura, kampina krifu anagi antazankna nehaze. Hianagi Kagri kasegea atre'na hazanogroe.
111 Til æveleg eiga hev eg fenge dine vitnemål, for dei er mi hjartans gleda.
Kagri kasegea mevava feno zankna hu'na erisanti hare'noe. Na'ankure ana nanekemo, nagu'a nazeri muse nehie.
112 Eg hev bøygt mitt hjarta til å gjera etter dine fyreskrifter, æveleg og til endes.
Nagra kagri kasege maka zupa amage antegahue hu'na nagesa antahi'noanki'na, amage anteme nevu'na ufrigahue.
113 Dei tvihuga hatar eg, men di lov elskar eg.
Kagri kasegema amage antegahune nehu'za tare antahintahima nehaza vahera nagote'nezmantoe. Hianagi Kagri kasegea navesinentoe.
114 Du er mi livd og min skjold, og på ditt ord ventar eg.
Nagrama fra'ma kisanua kuma'ene hankonine Kagra mani'nane. Kagri nanekegu amuhara nehue.
115 Vik frå meg, de som gjer vondt, at eg kann halda min Guds bodord!
Tamagra kefo avu'ava zama nehaza vahe'mota, nagrira natareta viho. Na'ankure nagra Anumzanimofo kasege amage ante'naku nehue.
116 Haldt meg uppe etter ditt ord, so eg kann liva, og lat meg ikkje verta til skammar med mi von!
Ra Anumzamoka kagrama huvempama hu'nana kante amage antenka, nazeri hankavetige'na ofri kasefa hu'na mani'neno. Ana nehunka atregeno amuha'ma nehua zamo'a, amne zanknara osino.
117 Haldt meg uppe, so eg kann verta frelst! So vil eg alltid sjå med lyst på dine fyreskrifter.
Nazeri sga huge'na knare hu'na nemani'na, maka zupa kasegeka'agura antahintahi huvava ha'neno.
118 Du agtar for inkje alle deim som fer vilt frå dine fyreskrifter; for deira svik er fåfengd.
Kagri kasegema amage'ma nontaza vahera kamefi hunezamine. Zamagra ana vahe'mo'zama nehaza havigemo'a amne zankna hugahie.
119 Som slagg kastar du burt alle ugudlege på jordi; difor elskar eg dine vitnemål.
Kefo avu'ava zama nehaza vahera kagra amne zama hiaza hunka ama mopafintira reganope netrane. Ana hu'negu nagra Kagri kasegea navesinentoe.
120 Eg rys i holdet av rædsla for deg, og for dine domar ottast eg.
Nagra kagriku koro nehugeno, navufgamo'a nahirahi nere. Kagra keagama refko'ma nehana zanku, nentahi'na korora nehue.
121 Eg hev gjort rett og rettferd, du vil ikkje gjeva meg yver til deim som trykkjer meg.
Nagra knare huno fatgo hu'nea avu'avaza hu'noanki, natrege'za vahe'ma knama zamiza zamazeri havizama nehaza vahe'mo'za nazeri havizana osiho.
122 Gakk i borg for tenaren din, so det må ganga honom vel! lat ikkje dei ovmodige trykkja meg!
Muse hugantoanki kagri eri'za vahekamo'na kegava hunenantenka, natrege'za zmavufga rama nehaza knazana onamiho.
123 Augo mine naudstundar etter di frelsa og etter ditt rettferdsord.
Kagrama huvempama hu'nana kante amage nentenka, fatgo kavukva hunka havi avu'ava zama nehaza vahe'mokizmi zamazampinti'ma naza hunka nagu'vazisanegu'ma navuma antete'nama manua zamo'a navumo'a natagrie.
124 Gjer med din tenar etter di miskunn og lær meg dine fyreskrifter!
Vagaore mevava kavesi zanteti eri'za vahekamo'na kavesigante'noe hunka naveri nehunka, tra keka'a rempi hunamio.
125 Eg er din tenar; gjev meg vit, so eg kann kjenna dine vitnemål!
Nagra Kagri eri'za vahe mani'noanki ama' antahi'zana namige'na, Kagri kasegea antahi amara ha'neno.
126 Det er tid for Herren til å gripa inn, dei hev brote di lov.
Ra Anumzamoka menina Kagri kna efore hu'negu, Kagri kasegema runetagraza vahera zamazeri haviza huo.
127 Difor elskar eg dine bodord meir enn gull, ja, meir enn fint gull.
Tamagerfa hu'na Kagri kasegema navesimanentoa zamo'a, agruma hu'nea golia rugatere'ne.
128 Difor held eg alle fyresegner um alle ting for rette; eg hatar kvar lygnestig.
E'ina agafare maka Kagri kasegemo'a tamage naneke me'ne hu'na nentahi'na, havi kante'ma vu'zankura nagonete.
129 Underfulle er dine vitnemål, difor tek mi sjæl vare på deim.
Kagri kasegemo'a knare zantfa hu'negu, nagra amage nentoe.
130 Når ordi dine opnar seg, gjev dei ljos, og dei gjer dei einfalde kloke.
Kagri nanekema eri vakare'za rempima huneramiza zamo'a, tavi remsa hiankna huno remsa hunerante. Ana hu'neankino antahizama'a omane vahe'mo'enena nanekeka'a antahi ani' hugahie.
131 Eg let munnen upp og sukka av lengting; for etter dine bodord stunda eg.
Nagi'ma aka hu'nena nagefunama hagna hagna'ma nehuana, na'ankure nagu'areti tusiza hu'na Kagri kasegema navesinentogu anara nehue.
132 Vend deg til meg og ver meg nådig, som rett er mot deim som elskar ditt namn!
Kagri kagima avesinentaza vahe'ma hunezmantanaza hunka, rukrahe hunka kasunkura hunanto.
133 Gjer mine stig faste ved ditt ord, og lat ingen urett råda yver meg!
Kagra huvempama hu'nana kante antenka, kama vanoma hanufina kegava hunanto. Ana'ma hanankeno'a kefo avu'ava zamo'a nazeri nagate oregahie.
134 Løys du meg ut or menneskjevald! So vil eg halda dine fyresegner.
Vahe'mo'zama knama namiza nazeri havizama nehaza zampintira, Kagra ete navu'vazinka nenavrege'na, Kagri kasegea amage anta'neno.
135 Lat di åsyn lysa på din tenar, og lær meg dine fyreskrifter!
Kagra kavugosafinti masaka'anu eri'za vahekamo'na remsa hunenantenka, kasegeka'a rempi hunamio.
136 Vatsbekkjer renn or augo mine, av di folk ikkje held di lov.
Vahemo'zama Kagri kasegema amage'ma nontageno'a, navunumo'a, navufintira tinkna huno herafi neramie.
137 Rettferdig er du, Herre, og rette er dine domar.
Ra Anumzamoka Kagra fatgo kavukva'ene ne' mani'nankeno, Kagri kasegekamo'enena fatgo hu'ne.
138 Du hev fyreskrive dine vitnemål i rettferd og i stor truskap.
Kagrama tami'nana kasegemo'a fatgo hu'neankino, vahe'mo'za zamentintia hugahaze.
139 Min brennhug hev tært meg upp, av di mine motstandarar hev gløymt dine ord.
Nagri'ma ha'ma renenantaza vahe'mo'za Kagri nanekea antahi nomizageno, narimpa ahe'zamo'a tusi'za huno teve rukru nehie.
140 Ditt ord er vel reinsa, og din tenar elskar det.
Kagrama huvempama hu'nana nanekeka'ama avamepima erinte'na koana knarezantfa hu'nege'na, Kagri eri'za vahekamo'na tusiza hu'na navesinentoe.
141 Liten er eg og vanvyrd; dine fyresegner hev eg ikkje gløymt.
Nagra amne nagi omane vahe mani'noge'za, vahe'mo'za huhaviza hunenantaze. Hianagi Kagri kasegea naganera nokanue.
142 Di rettferd er ei æveleg rettferd, og di lov er sanning.
Fatgo kavukva zamo'a mevava huno vugahie. Ana hu'neankino Kagri kasegemo'a, fatgo naneke me'ne.
143 Naud og trengsla fann meg; dine bodord er mi lyst.
Knazamo'a nazeri navesra hianagi, kagri kasegemo nazeri muse nehie.
144 Rettferdige er dine vitnemål til æveleg tid; gjev meg skyn, so eg kann liva!
Kagri kasegemo'a maka zupa tamagerfa huno fatgo hu'ne. Kagra naza huge'na ana nanekea antahi ama nehu'na, kasefa hu'na mani'neno.
145 Eg ropar av alt mitt hjarta, svara meg, Herre! Dine fyreskrifter vil eg taka vare på.
Ra Anumzamoka nagra nagu'areti hu'na Kagritega zavi krafa hu'na nunamuna nehuanki, nunamuni'a antahinamio. Ana'ma hananke'na kagri tra kea amage antegahue.
146 Eg ropar til deg, frels meg! so vil eg halda dine vitnemål.
Kagritega zavi krafa nehuanki, nagu'vazinka naza huge'na, Kagri kasegea amage anta'neno.
147 Tidleg i dagningi var eg uppe og ropa um hjelp; eg venta på ditt ord.
Kagrama naza hananegura zahufama masama osu'nege'na oti'na Kagritega zavi krafa nehu'na, Kagri nanekere amuhara nehue.
148 Mine augo var uppe fyre nattevakterne, so eg kunde grunda på ditt ord.
Kenage'ma navu'ma omase hari hute'nama nemanuana, na'ankure Kagri nanekegu nagesa antahintahi nehu'na anara nehue.
149 Høyr mi røyst etter di miskunn, Herre, haldt meg i live etter dine domar!
Ra Anumzamoka vagaore mevava kavesi zanteti'ma kavesi nenantana Anumza mani'nananki, zavi krafama nehuana antahi nenaminka, Kagrama hu'nana kante amage antenka nazeri kasefa huge'na nasimura eri'na mani'neno.
150 Dei er nær som renner etter ugjerning; frå di lov er dei langt burte.
Kema ontahi vahe'mo'za nazeri haviza hunaku nagritega erava'o nehaze. Ana vahe'mo'za Kagri kasegemofo tava'ontera omani'nazanki afete mani'naze.
151 Du er nær, Herre, og alle dine bodord er sanning.
Ana hu'neanagi Ra Anumzamoka nagri tvaonte mani'nankeno, ana maka Kagri kasegemo'a tamage nanekege me'ne.
152 Longe sidan veit eg av dine vitnemål, at du hev grunnfest deim i all æva.
Nagra korapa'ma Kagri kasegema rempi hu'nama antahi'noana, Kagra kasegeka'agura vagaore mevava hugahie hunka eri fore hankeno me'ne.
153 Sjå til mi djupe naud og fria meg ut! For di lov hev eg ikkje gløymt.
Nagrama natazama e'nerua zana negenka, ana knazampintira nazeri atro. Na'ankure nagra Kagri kasegea naganera nokanue.
154 Før mi sak, og løys meg ut, haldt meg i live etter ditt ord!
Nagri kaziga antenka keagafina naza hunka keaga nehunka, Kagrama huvempama hu'nana kante antenka nazeri kasefa nehunka, nasimura namige'na mani'neno.
155 Frelsa er langt frå dei ugudlege, for dine fyreskrifter spør dei ikkje etter.
Kefo avu'ava zama nehaza vahe'mo'za zamagu'ma vazizamofona afete nemanizankinka zamagura ovazigahane. Na'ankure ana vahe'mo'za kagri kasegea amagera nontazagu, anara hugahane.
156 Di miskunn er stor, Herre; haldt meg i live etter dine domar!
Ra Anumzamoka Kagri kasunku zamo'a rankrerfa hu'neanki, kagri kasegemo'ma hu'nea kante antenka nazeri kasefa nehunka, nasimura namige'na mani'neno.
157 Mange er dei som forfylgjer meg og stend meg imot; frå dine vitnemål hev eg ikkje vike.
Nagri'ma nazeri havizama nehaza vahe'ene knazama nenamiza vahetmina rama'a mani'naze. Hianagi Kagri kasegea atre'na namefira hunomue.
158 Eg såg dei utrue og fekk uhug, av di dei ikkje heldt ditt ord.
Havigema hu'za vahe'ma rezmavatga hazage'zama hazenkema eneriza vahe'ma nezamage'na, amutisanua nagesa nehie. Na'ankure ana vahe'mo'za Kagri nanekea antahi amneza nehaze.
159 Sjå at eg hev elska dine fyresegner! Herre, haldt meg i live etter di miskunn!
Nagrama kagri kasegema navesimanentoa zana nenagenka, Ra Anumzamoka vagaore mevava kavesi zanteti kavesinantenka nasimura namige'na kasefa hu'na mani'neno.
160 Summen av ditt ord er sanning, og æveleg stend all di rettferds lov.
Kagri nanekemo'a tamage naneke me'ne. Ana hu'neankino maka fatgo tra kekamo'a vagaore mevava huno vugahie.
161 Hovdingar forfylgde meg utan orsak, men mitt hjarta ottast dine ord.
Mago ke agafa'a omane zante ugagota kva vahe'mo'za nazeri haviza nehaze. Hianagi nagu'areti hu'na kagri nanekegura korora nehu'na nagesa antahintahi nehue.
162 Eg gled meg yver ditt ord, som når ein finn mykje herfang.
Mago vahe'mo'ma tusi fenozama eri nafa'a nehuno musema hiaza hu'na, Kagrama huvempama hu'nana nanekegura tusi muse nehue.
163 Lygn hev eg hata og havt stygg til; di lov hev eg elska.
Havigema hu avu'ava zankura, nagrira nagonete. Hianagi Kagri kasegea navesi nentoe.
164 Sju gonger um dagen hev eg lova deg for dine rettferdige domar.
Fatgoma hu'nea kasegegura, mago zage knafina 7ni'a zupa Kagrira humuse hunegantoe.
165 Mykje fred hev dei som elskar di lov, og ingen støyt fær deim til fall.
Kagri kasegema amage'ma nentaza vahe'mo'za ra zamarimpa frune nemanizankino, mago zamo'a zamazeri tanafara osugahie.
166 Eg hev venta på di frelsa, Herre, og dine bodord hev eg halde.
Ra Anumzamoka nagu'vazinka etema navresnanku amuhara nehu'na kavega ante'na manine'na, Kagri kasegea amagenentoe.
167 Mi sjæl hev halde dine vitnemål, og eg elska deim mykje.
Kagri kasegema nagrama amage'nentoana, na'ankure nagra tusiza hu'na navesinentogu hu'na amageranentoe.
168 Eg hev halde dine fyresegner og dine vitnemål, for alle mine vegar er for di åsyn.
Maka kasegeka'ane tra keka'anena nagra amagenentoe. Na'ankure nagra maka'zama nehuana, Kagra ko nagenka antahinka hu'nane.
169 Lat mitt klagerop koma fram for di åsyn, Herre! Gjev meg skyn etter ditt ord.
Ra Anumzamoka nagri zavi krafamo'ma Kagrite'ma ne-eana antahi nenaminka, Kagrama huvempama hu'nana kante amage antenka ama' antahi'zana namio.
170 Lat mi bøn koma for di åsyn! Frels meg etter ditt ord!
Nagrama nunamuma nehuana antahi nenaminka, kagrama huvempama hu'nana kante antenka nagu nevazinka ete navro.
171 Mine lippor skal fløda yver av lovsong, for du lærer meg dine fyreskrifter;
Kagra kasegeka'ama rempima hunenamina zanku hu'na, Kagri kagia husga hunegantoe.
172 Mi tunga skal syngja um ditt ord; for alle dine bodord er rettferd.
Kagri kasegegura nagra zagame hugahue. Na'ankure Kagri kasegemo'a, miko fatgo nanekege me'ne.
173 Lat di hand vera meg til hjelp! for dine fyresegner hev eg valt ut.
Kagra kazana rusutenka nazahuo. Na'ankure nagra Kagri kasegema amage antegahue hu'nama huhampri'noanki naza huo.
174 Eg lengtar etter di frelsa, Herre, og di lov er mi lyst.
Ra Anumzamoka Kagrama nagu'nevazinka nazama hananku kavega ante'na mani'noe. Ana nehu'na Kagri kasegegura tusiza hu'na musena nehue.
175 Lat mi sjæl leva og lova deg, og lat dine domar hjelpa meg!
Kagra natrege'na ofrina kasefa hu'na manine'na, Kagri kagia ahentesga haneno. Ana nehanugeno Kagri kasegemo naza huno vugahie.
176 Eg hev fare vilt; leita upp din tenar som ein burtkomen sau! for dine bodord hev eg ikkje gløymt.
Sipisipi afumo'ma hiaza hu'na kana atre'na hazagre'noe. Ana hu'noanki Kagri eri'za vahekamo'na eme hakrenka navro. Na'ankure Kagri kasegegura naganera nokanue.
