Salmenes 119
1 Sæle er dei som gjeng ein ulastande veg, dei som ferdast i Herrens lov!
Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
2 Sæle er dei som tek vare på hans vitnemål, som søkjer honom av alt sitt hjarta,
Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
3 dei som ikkje gjer urett, men vandrar på hans vegar.
og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
4 Du hev gjeve dine fyresegner, at ein skal halda deim vel.
Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
5 Å, kunde vegarne mine verta faste, so eg heldt dine fyreskrifter!
Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
6 Då skal eg ikkje verta til skammar når eg gjev gaum etter alle dine bodord.
da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
7 Eg vil takka deg av eit ærlegt hjarta når eg lærer dine rettferdsdomar.
Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
8 Dine fyreskrifter vil eg halda, du må ikkje reint forlata meg.
Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
9 Korleis skal ein ungdom halda stigen sin rein? Når han held seg etter ditt ord.
Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
10 Av alt mitt hjarta hev eg søkt deg, lat meg ikkje villast burt frå dine bodord!
Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 I hjarta mitt hev eg gøymt ditt ord, so eg ikkje skal synda imot deg.
Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
12 Lova vere du, Herre! Lær meg dine fyreskrifter!
Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
13 Med lipporne mine hev eg forkynt alle rettar frå din munn.
Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
14 Eg er glad i vegen etter dine vitnemål som i all rikdom.
Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
15 På dine fyresegner vil eg grunda og skoda på dine stigar.
Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
16 I dine fyreskrifter vil eg hava hugnad, og ikkje vil eg gløyma ditt ord.
Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
17 Gjer vel imot din tenar, at eg må liva! so vil eg halda ditt ord.
Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
18 Lat upp augo mine, at eg kann skoda underlege ting i di lov!
Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
19 Ein gjest er eg på jordi, løyn ikkje dine bodord for meg!
Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Mi sjæl er sunderknasa av lengting etter dine rettar all tid.
Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
21 Du hev truga dei stormodige, dei forbanna, som fer vilt frå dine bodord.
Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
22 Tak burt frå meg skam og vanvyrdnad! for dine vitnemål hev eg teke vare på.
Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
23 Jamvel hovdingar hev sete i samrøda mot meg; din tenar grundar på dine fyreskrifter.
Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
24 Dine vitnemål er og min hugnad, dei er mine rådgjevarar.
Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
25 Mi sjæl ligg nedi dusti, haldt meg i live etter ditt ord!
Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
26 Eg fortalde um mine vegar, og du svara meg; lær meg dine fyreskrifter!
Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
27 Lat meg få skyna vegen etter dine fyresegner! So vil eg grunda på dine under.
Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
28 Mi sjæl græt av sorg; reis meg upp etter ditt ord!
Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
29 Snu lygnevegen burt frå meg, og unn meg di lov!
Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
30 Truskaps veg hev eg valt, dine rettar hev eg sett framfyre meg.
Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
31 Eg heng fast ved dine vitnemål, Herre, lat meg ikkje verta til skammar!
Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
32 Vegen etter dine bodord vil eg springa, for du trøystar mitt hjarta.
Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
33 Herre, vis meg vegen etter dine fyreskrifter! so vil eg fara honom alt til endes.
Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
34 Gjev meg skyn, so vil eg taka vare på di lov og halda henne av alt mitt hjarta.
Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
35 Leid meg på dine bodords stig, for han er til hugnad for meg.
Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
36 Bøyg mitt hjarta til dine vitnemål og ikkje til urett vinning!
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
37 Vend augo mine burt, so dei ikkje ser etter fåfengd, haldt meg i live på din veg!
Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
38 Uppfyll for din tenar ordet ditt, som gjer at ein ottast deg!
Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
39 Tak burt ifrå meg mi skjemsla som eg er rædd, for dine rettar er gode.
Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
40 Sjå, eg lengtar etter dine fyresegner, haldt meg i live ved di rettferd.
Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
41 Lat di miskunn, Herre, koma yver meg, di frelsa etter ditt ord!
Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
42 Eg vil gjeva svar til honom som spottar meg; for eg lit på ditt ord.
Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
43 Riv ikkje sannings ord so reint or munnen min, for på dine domar ventar eg.
Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
44 Stødt vil eg halda di lov, æveleg og alltid.
Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
45 Lat meg ferdast i det frie, for eg spør etter dine fyresegner!
Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
46 Eg vil tala um dine vitnemål for kongar, og eg skal ikkje verta til skammar.
Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
47 Eg vil frygda meg ved dine bodord, som eg elskar.
Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
48 Eg vil lyfta mine hender til dine bodord som eg elskar, og eg vil grunda på dine fyreskrifter.
Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
49 Kom i hug ditt ord til din tenar, med di du hev gjeve meg von!
Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
50 Det er mi trøyst i min vesaldom, at ditt ord hev halde meg i live.
Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
51 Ovmodige hev spotta meg mykje, frå di lov hev eg ikkje vike.
De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
52 Eg kom i hug, Herre, dine domar frå gamle dagar, og eg vart trøysta.
Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
53 Brennande harm hev eg vorte på dei ugudlege som forlet di lov.
Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
54 Dine fyreskrifter hev vorte mine lovsongar i det hus der eg bur som framand.
Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Um natti kom eg ditt namn i hug, Herre, og eg heldt di lov.
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
56 Dette timdest meg, at eg fekk taka vare på dine fyreskrifter.
Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
57 Herren er min lut, sagde eg, med di eg heldt dine ord.
Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
58 Eg naudbad deg av alt mitt hjarta: «Ver miskunnsam imot meg etter ditt ord!»
Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
59 Eg tenkte på mine vegar og vende mine føter til dine vitnemål.
Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Eg skunda meg og tøvra ikkje med å halda dine bodord.
Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
61 Bandi til dei ugudlege hev snørt meg inn, di lov hev eg ikkje gløymt.
De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
62 Midt på natti stend eg upp og vil takka deg for dine rettferdslover.
Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
63 Eg held meg til alle deim som ottast deg, og som held dine fyresegner.
Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
64 Av di miskunn, Herre, er jordi full; lær meg dine fyreskrifter!
Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
65 Tenaren din hev du gjort vel imot, Herre, etter ditt ord.
Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
66 Lær meg god skynsemd og kunnskap! for eg trur på dine bodord.
Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
67 Fyrr eg vart nedbøygd, for eg vilt, men no held eg ditt ord.
Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
68 Du er god og gjer godt, lær meg dine fyreskrifter!
Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
69 Dei ovmodige hev spunne i hop lygn imot meg, av alt mitt hjarta held eg dine fyresegner.
De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
70 Deira hjarta er feitt som talg; eg fegnast ved di lov.
Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
71 Det var godt for meg at eg vart nedbøygd, so eg kunde læra dine fyreskrifter.
Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
72 Lovi frå din munn er betre for meg enn tusund stykke gull og sylv.
Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
73 Dine hender hev gjort meg og laga meg til, gjev meg skyn, so eg kann læra dine bodord!
Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
74 Dei som ottast deg, skal sjå meg og gleda seg, for på ditt ord ventar eg.
De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
75 Eg veit, Herre, at dine domar er rettferd, og at du i truskap hev bøygt meg ned.
Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
76 Lat di miskunn vera til trøyst for meg, etter det du hev sagt til din tenar!
Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77 Lat di miskunn koma yver meg so eg kann liva! for di lov er mi lyst.
Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
78 Lat dei ovmodige verta skjemde! for dei hev trykt meg utan årsak. Eg grundar på dine fyresegner.
Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
79 Lat deim snu seg til meg, dei som ottast deg, og kjenner dine vitnemål!
Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
80 Lat mitt hjarta vera fullkome i dine fyreskrifter, so eg ikkje skal verta til skammar!
Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
81 Mi sjæl naudstundar etter di frelsa, eg ventar på ditt ord.
Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
82 Mine augo naudstundar etter ditt ord, og eg segjer: «Når vil du trøysta meg?»
Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
83 For eg er som ei lerflaska i røyk; dine fyreskrifter gløymer eg ikkje.
Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
84 Kor mange er vel dagarne for din tenar? Når vil du halda dom yver deim som forfylgjer meg?
Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
85 Dei ovmodige hev grave graver for meg, dei som ikkje liver etter di lov.
De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
86 Alle dine bodord er trufaste; med lygn forfylgjer dei meg; hjelp meg!
Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
87 Dei hadde so nær tynt meg i landet, men eg hev ikkje forlate dine fyresegner.
De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
88 Haldt meg i live etter di miskunn! So vil eg taka vare på vitnemålet frå din munn.
Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
89 Til æveleg tid, Herre, stend ditt ord fast i himmelen.
Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
90 Frå ætt til ætt varer din truskap, du hev grunnfest jordi, og ho stend.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
91 Til å setja dine domar i verk stend dei der i dag; for alle ting er dine tenarar.
De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
92 Dersom ikkje di lov hadde vore mi lyst, so hadde eg forgjengest i mi djupe naud.
Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
93 I all æva skal eg ikkje gløyma dine fyresegner, for ved deim hev du halde meg i live.
Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Din er eg, frels meg! for dine fyresegner hev eg spurt etter.
Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
95 På meg hev dei ugudlege venta og vil tyna meg; på dine vitnemål agtar eg.
De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
96 På alt det fullkomne hev eg set ein ende; men dine bodord rekk ovleg vidt.
Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
97 Kor eg hev lovi di kjær! Heile dagen er ho i min tanke.
Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
98 Dine bodord gjer meg visare enn mine fiendar, for æveleg eig eg deim.
Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
99 Eg hev vorte klokare enn alle mine lærarar, for eg grundar på dine vitnemål.
Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
100 Eg er vitugare enn dei gamle, for dine fyresegner hev eg teke vare på.
Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
101 Frå kvar vond stig hev eg halde mine føter burte, so eg kunde halda ditt ord.
Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
102 Frå dine lover hev eg ikkje vike, for du hev lært meg upp.
Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
103 Kor søt din tale er for gomen min, betre enn honning for munnen min.
Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
104 Av dine fyresegner fær eg vit, difor hatar eg kvar lygnestig.
Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
105 Ditt ord er ei lykt for min fot og eit ljos for min stig.
Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
106 Eg hev svore og hev halde det, å taka vare på dine rettferdslover.
Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
107 Eg er ovleg nedbøygd; Herre, haldt meg i live etter ditt ord!
Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
108 Lat min munns offer tekkjast deg, Herre, og lær meg dine rettar!
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
109 Eg gjeng alltid med livet i neven, men di lov hev eg ikkje gløymt.
Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
110 Dei ugudlege hev lagt snara for meg; men frå dine fyresegner hev eg ikkje villa meg burt.
De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
111 Til æveleg eiga hev eg fenge dine vitnemål, for dei er mi hjartans gleda.
Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
112 Eg hev bøygt mitt hjarta til å gjera etter dine fyreskrifter, æveleg og til endes.
Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
113 Dei tvihuga hatar eg, men di lov elskar eg.
De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
114 Du er mi livd og min skjold, og på ditt ord ventar eg.
Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
115 Vik frå meg, de som gjer vondt, at eg kann halda min Guds bodord!
Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
116 Haldt meg uppe etter ditt ord, so eg kann liva, og lat meg ikkje verta til skammar med mi von!
Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
117 Haldt meg uppe, so eg kann verta frelst! So vil eg alltid sjå med lyst på dine fyreskrifter.
Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
118 Du agtar for inkje alle deim som fer vilt frå dine fyreskrifter; for deira svik er fåfengd.
Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
119 Som slagg kastar du burt alle ugudlege på jordi; difor elskar eg dine vitnemål.
Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Eg rys i holdet av rædsla for deg, og for dine domar ottast eg.
Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
121 Eg hev gjort rett og rettferd, du vil ikkje gjeva meg yver til deim som trykkjer meg.
Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
122 Gakk i borg for tenaren din, so det må ganga honom vel! lat ikkje dei ovmodige trykkja meg!
Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
123 Augo mine naudstundar etter di frelsa og etter ditt rettferdsord.
Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
124 Gjer med din tenar etter di miskunn og lær meg dine fyreskrifter!
Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
125 Eg er din tenar; gjev meg vit, so eg kann kjenna dine vitnemål!
Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
126 Det er tid for Herren til å gripa inn, dei hev brote di lov.
Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
127 Difor elskar eg dine bodord meir enn gull, ja, meir enn fint gull.
Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
128 Difor held eg alle fyresegner um alle ting for rette; eg hatar kvar lygnestig.
Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
129 Underfulle er dine vitnemål, difor tek mi sjæl vare på deim.
Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
130 Når ordi dine opnar seg, gjev dei ljos, og dei gjer dei einfalde kloke.
Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
131 Eg let munnen upp og sukka av lengting; for etter dine bodord stunda eg.
Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
132 Vend deg til meg og ver meg nådig, som rett er mot deim som elskar ditt namn!
Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
133 Gjer mine stig faste ved ditt ord, og lat ingen urett råda yver meg!
Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
134 Løys du meg ut or menneskjevald! So vil eg halda dine fyresegner.
Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
135 Lat di åsyn lysa på din tenar, og lær meg dine fyreskrifter!
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
136 Vatsbekkjer renn or augo mine, av di folk ikkje held di lov.
Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
137 Rettferdig er du, Herre, og rette er dine domar.
Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
138 Du hev fyreskrive dine vitnemål i rettferd og i stor truskap.
Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
139 Min brennhug hev tært meg upp, av di mine motstandarar hev gløymt dine ord.
Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
140 Ditt ord er vel reinsa, og din tenar elskar det.
Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
141 Liten er eg og vanvyrd; dine fyresegner hev eg ikkje gløymt.
Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
142 Di rettferd er ei æveleg rettferd, og di lov er sanning.
Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
143 Naud og trengsla fann meg; dine bodord er mi lyst.
Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
144 Rettferdige er dine vitnemål til æveleg tid; gjev meg skyn, so eg kann liva!
Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
145 Eg ropar av alt mitt hjarta, svara meg, Herre! Dine fyreskrifter vil eg taka vare på.
Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
146 Eg ropar til deg, frels meg! so vil eg halda dine vitnemål.
Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
147 Tidleg i dagningi var eg uppe og ropa um hjelp; eg venta på ditt ord.
Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
148 Mine augo var uppe fyre nattevakterne, so eg kunde grunda på ditt ord.
Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
149 Høyr mi røyst etter di miskunn, Herre, haldt meg i live etter dine domar!
Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
150 Dei er nær som renner etter ugjerning; frå di lov er dei langt burte.
De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
151 Du er nær, Herre, og alle dine bodord er sanning.
Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
152 Longe sidan veit eg av dine vitnemål, at du hev grunnfest deim i all æva.
Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
153 Sjå til mi djupe naud og fria meg ut! For di lov hev eg ikkje gløymt.
Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
154 Før mi sak, og løys meg ut, haldt meg i live etter ditt ord!
Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
155 Frelsa er langt frå dei ugudlege, for dine fyreskrifter spør dei ikkje etter.
Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
156 Di miskunn er stor, Herre; haldt meg i live etter dine domar!
Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
157 Mange er dei som forfylgjer meg og stend meg imot; frå dine vitnemål hev eg ikkje vike.
Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
158 Eg såg dei utrue og fekk uhug, av di dei ikkje heldt ditt ord.
Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
159 Sjå at eg hev elska dine fyresegner! Herre, haldt meg i live etter di miskunn!
Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
160 Summen av ditt ord er sanning, og æveleg stend all di rettferds lov.
Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
161 Hovdingar forfylgde meg utan orsak, men mitt hjarta ottast dine ord.
Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
162 Eg gled meg yver ditt ord, som når ein finn mykje herfang.
Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
163 Lygn hev eg hata og havt stygg til; di lov hev eg elska.
Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
164 Sju gonger um dagen hev eg lova deg for dine rettferdige domar.
Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
165 Mykje fred hev dei som elskar di lov, og ingen støyt fær deim til fall.
Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
166 Eg hev venta på di frelsa, Herre, og dine bodord hev eg halde.
Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
167 Mi sjæl hev halde dine vitnemål, og eg elska deim mykje.
Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
168 Eg hev halde dine fyresegner og dine vitnemål, for alle mine vegar er for di åsyn.
Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
169 Lat mitt klagerop koma fram for di åsyn, Herre! Gjev meg skyn etter ditt ord.
Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
170 Lat mi bøn koma for di åsyn! Frels meg etter ditt ord!
Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
171 Mine lippor skal fløda yver av lovsong, for du lærer meg dine fyreskrifter;
Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
172 Mi tunga skal syngja um ditt ord; for alle dine bodord er rettferd.
Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
173 Lat di hand vera meg til hjelp! for dine fyresegner hev eg valt ut.
Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
174 Eg lengtar etter di frelsa, Herre, og di lov er mi lyst.
Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
175 Lat mi sjæl leva og lova deg, og lat dine domar hjelpa meg!
Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
176 Eg hev fare vilt; leita upp din tenar som ein burtkomen sau! for dine bodord hev eg ikkje gløymt.
Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
