Salmenes 118
1 Prisa Herren, for han er god, for æveleg varer hans miskunn!
Halleluja! Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Israel segje: «Æveleg varer hans miskunn!»
Israel sige: »Thi hans Miskundhed varer evindelig!«
3 Arons hus segje: «Æveleg varer hans miskunn!»
Arons Hus sige: »Thi hans Miskundhed varer evindelig!«
4 Dei som ottast Herren, segje: «Æveleg varer hans miskunn!»
De, som frygter HERREN, sige: »Thi hans Miskundhed varer evindelig!«
5 Ut or trengsla ropa eg på Herren, Herren svara meg og førde meg ut i det frie.
Jeg paakaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i aabent Land.
6 Herren er med meg, eg ræddast inkje, kva kann menneskje gjera meg?
HERREN er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig?
7 Herren er med meg og hjelper meg, og eg skal sjå med lyst på deim som hatar meg.
HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd paa dem, der hader mig.
8 Det er betre å fly til Herren enn å lita på menneskje.
At ty til HERREN er godt fremfor at stole paa Mennesker;
9 Det er betre å fly til Herren enn å lita på hovdingar.
at ty til HERREN er godt fremfor at stole paa Fyrster.
10 Alle heidningar kringset meg; i Herrens namn skal eg hogga deim ned.
Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENS Navn;
11 Dei kringset, ja, kringrenner meg; i Herrens namn skal eg hogga deim ned.
de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENS Navn;
12 Dei kringset meg som bior; dei sloknar som eld i klunger, i Herrens namn skal eg hogga deim ned.
de flokkedes om mig som Bier, blussed op som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENS Navn.
13 Hardt støytte du meg, at eg skulde falla; men Herren hjelpte meg.
Haardt blev jeg ramt, saa jeg faldt, men HERREN hjalp mig.
14 Min styrke og lovsong er Herren, og han vart meg til frelsa.
Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.
15 Rop av fagnad og frelsa er å høyra i tjeldi åt dei rettferdige; Herrens høgre hand gjer storverk.
Jubel og Sejrsraab lyder i de retfærdiges Telte: »HERRENS højre øver Vælde,
16 Herrens høgre hand upphøgjer, Herrens høgre hand gjer storverk.
HERRENS højre er løftet, HERRENS højre øver Vælde!«
17 Eg skal ikkje døy, men liva og fortelja Herrens gjerningar.
Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre HERRENS Gerninger.
18 Hardt tukta Herren meg, men til dauden gav han meg ikkje.
HERREN tugted mig haardt, men gav mig ej hen i Døden.
19 Lat upp for meg rettferds portar! Eg vil ganga inn gjenom deim, eg vil prisa Herren.
Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem gaar jeg ind og lovsynger HERREN!
20 Dette er Herrens port, dei rettferdige skal ganga der.
Her er HERRENS Port, ad den gaar retfærdige ind.
21 Eg takkar deg av di du svara meg og vart meg til frelsa.
Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.
22 Den steinen som bygningsmennerne skaut ut, hev vorte ein hyrnestein.
Den Sten, Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten.
23 Frå Herren er det kome, dette, det er underlegt for våre augo.
Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne.
24 Dette er dagen som Herren hev gjort, lat oss fegnast og gleda oss no!
Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os paa den!
25 Å Herre, frels då! Å Herre, lat det då lukkast!
Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE, lad det dog lykkes!
26 Velsigna vere den som kjem i Herrens namn! Me velsignar dykk frå Herrens hus.
Velsignet den, der kommer, i HERRENS Navn; vi velsigner eder fra HERRENS Hus!
27 Herren er Gud, og han let det verta ljost for oss. Bitt høgtidsofferet med reip alt inn til horni på altaret!
HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er naaet!
28 Min Gud er du, og eg vil prisa deg, min Gud, eg vil upphøgja deg.
Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig!
29 Prisa Herren, for han er god, for æveleg varer hans miskunn!
Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
