Salmenes 118
1 Prisa Herren, for han er god, for æveleg varer hans miskunn!
Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed er evindelig.
2 Israel segje: «Æveleg varer hans miskunn!»
Israel sige: Hans Miskundhed er evindelig.
3 Arons hus segje: «Æveleg varer hans miskunn!»
De af Arons Hus sige: Hans Miskundhed er evindelig.
4 Dei som ottast Herren, segje: «Æveleg varer hans miskunn!»
De, som frygte Herren, sige: Hans Miskundhed er evindelig.
5 Ut or trengsla ropa eg på Herren, Herren svara meg og førde meg ut i det frie.
I Trængselen kaldte jeg paa Herren; Herren bønhørte mig i det fri.
6 Herren er med meg, eg ræddast inkje, kva kann menneskje gjera meg?
Herren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?
7 Herren er med meg og hjelper meg, og eg skal sjå med lyst på deim som hatar meg.
Herren er med mig, han er min Hjælper; og jeg skal se min Glæde paa mine Avindsmænd.
8 Det er betre å fly til Herren enn å lita på menneskje.
Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker.
9 Det er betre å fly til Herren enn å lita på hovdingar.
Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Fyrster.
10 Alle heidningar kringset meg; i Herrens namn skal eg hogga deim ned.
Alle Hedninger have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
11 Dei kringset, ja, kringrenner meg; i Herrens namn skal eg hogga deim ned.
De have omringet mig, ja, de have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
12 Dei kringset meg som bior; dei sloknar som eld i klunger, i Herrens namn skal eg hogga deim ned.
De have omringet mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
13 Hardt støytte du meg, at eg skulde falla; men Herren hjelpte meg.
Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde; men Herren hjalp mig.
14 Min styrke og lovsong er Herren, og han vart meg til frelsa.
Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.
15 Rop av fagnad og frelsa er å høyra i tjeldi åt dei rettferdige; Herrens høgre hand gjer storverk.
Fryds og Frelses Røst er i de retfærdiges Telte; Herrens højre Haand skaber Kraft.
16 Herrens høgre hand upphøgjer, Herrens høgre hand gjer storverk.
Herrens højre Haand er ophøjet, Herrens højre Haand skaber Kraft.
17 Eg skal ikkje døy, men liva og fortelja Herrens gjerningar.
Jeg skal ikke dø, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gerninger.
18 Hardt tukta Herren meg, men til dauden gav han meg ikkje.
Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke hen i Døden.
19 Lat upp for meg rettferds portar! Eg vil ganga inn gjenom deim, eg vil prisa Herren.
Lader Retfærdigheds Porte op for mig, jeg vil gaa ind ad dem, jeg vil takke Herren.
20 Dette er Herrens port, dei rettferdige skal ganga der.
Denne er Herrens Port, de retfærdige skulle gaa ind ad den.
21 Eg takkar deg av di du svara meg og vart meg til frelsa.
Jeg vil takke dig; thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.
22 Den steinen som bygningsmennerne skaut ut, hev vorte ein hyrnestein.
Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesten.
23 Frå Herren er det kome, dette, det er underlegt for våre augo.
Af Herren er dette sket, det er underligt for vore Øjne.
24 Dette er dagen som Herren hev gjort, lat oss fegnast og gleda oss no!
Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!
25 Å Herre, frels då! Å Herre, lat det då lukkast!
Kære Herre! frels dog; kære Herre! lad det dog lykkes.
26 Velsigna vere den som kjem i Herrens namn! Me velsignar dykk frå Herrens hus.
Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn; vi velsigne eder fra Herrens Hus.
27 Herren er Gud, og han let det verta ljost for oss. Bitt høgtidsofferet med reip alt inn til horni på altaret!
Herren er Gud, og han lod lyse for os; binder Højtidsofferet med Reb, indtil det bringes til Alterets Horn.
28 Min Gud er du, og eg vil prisa deg, min Gud, eg vil upphøgja deg.
Du er min Gud, og jeg vil takke dig; min Gud, jeg vil ophøje dig.
29 Prisa Herren, for han er god, for æveleg varer hans miskunn!
Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig.
