Salmenes 116
1 Eg elskar Herren, for han høyrer mi røyst, mine bøner.
Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.
2 For han hev bøygt sitt øyra til meg, og alle mine dagar vil eg kalla på honom.
Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.
3 Daude-band hadde spent seg um meg, helheims trengsla hadde funne meg; naud og sorg fann eg. (Sheol h7585)
Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. (Sheol h7585)
4 Men eg kalla på Herrens namn: «Å Herre, berga mi sjæl!»
Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!
5 Herren er nådig og rettferdig, og vår Gud er miskunnsam.
Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
6 Herren varar dei einfalde, eg var ein arming, og han frelste meg.
Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
7 Kom attende, mi sjæl, til di ro! for Herren hev gjort vel imot deg.
Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.
8 Ja, du fria mi sjæl frå dauden, mitt auga frå tåror, min fot frå fall.
Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.
9 Eg skal vandra for Herrens åsyn i landi åt dei livande.
Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.
10 Eg trudde, for eg tala; eg var i stor plåga.
Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.
11 Eg sagde i min ræddhug: «Kvar mann er ein ljugar!»
Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.
12 Kva skal eg gjeva Herren att for alle hans velgjerningar imot meg?
Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?
13 Eg vil lyfta frelse-staupet, og Herrens namn vil eg påkalla.
Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.
14 Mine lovnader vil eg halda for Herren, og det for augo på alt hans folk.
Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.
15 Dyr er i Herrens augo dauden åt hans heilage.
Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.
16 Å Herre, eg er din tenar, veit du, eg er din tenar, son åt di tenestkvinna; du hev løyst mine band.
Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.
17 Til deg vil eg ofra takkoffer, og Herrens namn vil eg påkalla.
Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.
18 Mine lovnader vil eg halda for Herren, og det for augo på alt hans folk,
Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,
19 i fyregardarne til Herrens hus, midt i deg, Jerusalem. Halleluja!
i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!
