< Salmenes 112 >
1 Halleluja! Sæl er den mann som ottast Herren, som hev si store lyst i hans bodord.
Rabbiga ammaana. Waxaa barakaysan ninkii Rabbiga ka cabsada, Oo aad ugu farxa amarradiisa.
2 Hans avkjøme skal vera veldugt på jordi, ætti av dei ærlege skal verta velsigna.
Farcankiisu wuxuu ku xoog badnaan doonaa dhulka, Kuwa qumman farcankooduna wuu barakoobi doonaa.
3 Det er velstand og rikdom i hans hus, og hans rettferd stend æveleg fast.
Gurigiisa waxaa ku jira maal iyo taajirnimo, Xaqnimadiisuna weligeedba way sii waartaa.
4 Det renn upp eit ljos i myrker for dei ærlege, nådig, miskunnsam og rettferdig er han.
Kuwa qumman iftiin baa gudcurka uga soo baxa, Isagu waa nimco miidhan, oo waxaa ka buuxda raxmad, waana xaq.
5 Vel gjeng det den mann som er miskunnsam og gjev lån, han held uppe si sak i retten.
Waxaa nimcaysan ninkii naxariis leh oo dadka wax amaahiya, Kaasu danihiisuu ku wadi doonaa caddaalad.
6 For dei skal ikkje rikka honom i all æva, den rettferdige skal vera i ævelegt minne.
Waayo, isaga weligiis lama dhaqaajin doono, Oo kii xaq ah weligiisba waa la xusuusan doonaa.
7 For vond tidend skal han ikkje ræddast; hans hjarta er fast, det lit på Herren.
Isagu innaba kama cabsan doono war xun, Qalbigaa u fadhiya, oo wuxuu isku halleeyaa Rabbiga.
8 Hans hjarta er trygt; han ræddast ikkje, til dess han ser med lyst på sine fiendar.
Qalbigaa u fadhiya, oo ma uu cabsan doono, Ilaa uu wuxuu doonayay ku arko cadaawayaashiisa.
9 Han strår ut, gjev til dei fatige, hans rettferd stend alltid, hans horn skal verta upplyft med æra.
Wax buu kala qaybshay, oo wuxuu wax siiyey kuwii baahnaa, Xaqnimadiisuna way sii waartaa weligeedba, Geeskiisana waxaa lagu sarraysiin doonaa sharaf.
10 Den ugudlege skal sjå det og harmast, han skal skjera tenner og tærast upp, det dei ugudlege hev lyst til, vert upp i inkje.
Kii shar lahu wuu arki doonaa, wuuna cadhoon doonaa, Wuu ilko jirriqsan doonaa, oo wuu dhalaali doonaa, Kuwa sharka leh doonistoodu way baabbi'i doontaa.