Salmenes 107
1 Prisa Herren, for han er god, for æveleg varer hans miskunn!
Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
2 So segjer Herrens utløyste, som han hev løyst ut or naudi,
Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
3 som han hev sanka i hop frå landi, frå aust og frå vest, frå nord og frå havet.
og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
4 Dei for vilt i øydemarki, i vegløysa, dei fann ingen by til å bu i.
I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
5 Hungrige og tyrste var dei, deira sjæl vanmegtast i deim.
de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
6 Då ropa dei til Herren i si naud, or deira trengslor fria han deim ut,
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
7 og han førde deim på rett veg, so dei gjekk til ein by dei kunde bu i.
og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
8 Dei skal prisa Herren for hans miskunn og for hans under mot menneskjeborni,
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
9 for han metta den tyrste sjæl, og den hungrige sjæl fyllte han med godt.
Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
10 Dei sat i myrker og daudeskugge, bundne i stakarsdom og jarn,
De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
11 av di dei hadde tråssa mot Guds ord og vanvyrdt råderne frå den Høgste.
fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
12 Og han bøygde deira hjarto med liding, dei snåva, og der var ingen hjelpar.
Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
13 Då ropa dei til Herren i si naud, frå deira trengslor frelste han deim.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
14 Han førde deim ut or myrker og daudeskugge, og deira band reiv han sund.
førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
15 Dei skal prisa Herren for hans miskunn og for hans under mot menneskjeborni;
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
16 for han krasa koparportar og hogg sund jarnbommar.
Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
17 Dårar var dei for sin brotsveg, og for sine misgjerningar vart dei plåga.
De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
18 Deira sjæl vart leid av all mat, og dei kom nær til daudens portar.
de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
19 Då ropa dei til Herren i si naud; frå deira trengslor frelste han deim.
men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
20 Han sende sitt ord og lækte deim og berga deim frå deira graver.
sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
21 Dei skal prisa Herren for hans miskunn og for hans under mot menneskjeborni
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
22 og ofra takkoffer og fortelja um hans verk med fagnad.
og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
23 Dei som for ut på havet med skip, og som dreiv handel på dei store vatni,
De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
24 dei såg Herrens gjerningar og hans underverk på djupet.
blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
25 Han tala og let det koma ein stormvind, og denne reiste havsens bylgjor.
han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
26 Dei for upp imot himmelen, dei for ned i djupi, deira sjæl miste modet i ulukka.
mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
27 Dei raga og tumla som drukne, og all deira visdom vart til inkjes.
de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
28 Då ropa dei til Herren i si naud, or deira trengslor førde han deim ut.
men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
29 Han let storm verta til stilla, og bylgjorne kringum deim tagna.
skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
30 Og dei vart glade då dei lagde seg, og han førde deim til den hamni dei ynskte.
og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
31 Dei skal prisa Herren for hans miskunn og for hans under mot menneskjeborni
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
32 og høglova honom i folkesamling og lovsyngja honom der dei gamle sit saman.
ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
33 Han gjorde elvar til ei øydemark og vatskjeldor til eit turrlende,
Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
34 fruktsamt land til ei saltheid, for deira vondskap skuld, som budde der.
til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
35 Han gjorde øydemark til innsjø og turrlende til vatskjeldor.
Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
36 Og han let hungrige bu der, og dei bygde ein by til å bu i.
der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
37 Og dei sådde åkrar og planta vinhagar, og dei fekk grøda til å hausta.
tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
38 Og han velsigna deim, og dei auka mykje, og av fe gav han deim ikkje lite.
Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
39 So minka dei att og vart nedbøygde av trykk og trengsla og sorg.
De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
40 Han som renner ut vanvyrdnad yver hovdingar og let deim villast i veglaus øydemark,
han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
41 han lyfte upp den fatige or vesaldomen og auka ætterne som ei hjord.
Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
42 Dei ærlege ser det og gled seg, og all vondskap let att sin munn.
de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
43 Den som er vis, han gjeve gaum etter dette, og dei må merke Herrens nådegjerningar.
Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
