Salmenes 105
1 Prisa Herren, kalla på hans namn! Kunngjer millom folkeslagi hans storverk!
Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
2 Syng for honom, syng honom lov! tala um alle hans under.
Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
3 Rosa dykk av hans heilage namn, hjarta glede seg hjå deim som søkjer Herren!
Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
4 Spør etter Herren og hans magt, søk hans åsyn alltid!
Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
5 Kom i hug hans under som han hev gjort, hans undergjerningar og domsordi frå hans munn,
Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
6 de, etterkomarar av Abraham, hans tenar, søner åt Jakob, hans utvalde!
I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
7 Han er Herren, vår Gud, yver all jordi gjeng hans domar.
Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
8 Han kjem æveleg i hug si pakt, det ord han sette fast for tusund ætter,
Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
9 den pakt han gjorde med Abraham, og sin eid til Isak;
som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
10 og han gjorde det til ein rett for Jakob, for Israel ei æveleg pakt,
hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
11 med di han sagde: «Deg vil eg gjeva Kana’ans land til arvlut.»
sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
12 Då dei var ein liten flokk, få og framande der,
der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
13 og dei vandra frå folk til folk, frå eitt rike til eit anna folk,
og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
14 let han ingen mann få gjera valdsverk mot deim, og han refste kongar for deira skuld:
Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
15 «Rør ikkje dei eg hev salva, og gjer ikkje vondt med mine profetar!»
„Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
16 Og han kalla hunger inn yver landet, kvar studnad av brød braut han sund.
Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
17 Han sende ein mann fyre deim, til træl vart Josef seld.
Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
18 Dei plåga hans føter i lekkjor, i jarn vart han lagd,
De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
19 til den tid då hans ord slo til, då Herrens ord viste at han var uskuldig.
indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
20 Då sende kongen bod og løyste honom, Herren yver folkeslag gav honom fri.
Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
21 Han sette honom til herre yver sitt hus, til å råda yver all hans eigedom;
Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
22 so han skulde binda hans hovdingar etter sin vilje og læra hans eldste visdom.
at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
23 Og Israel kom til Egyptarland, og Jakob budde som gjest i Khams land.
Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
24 Og han let folket sitt aukast mykje og gjorde det sterkare enn fiendarne.
Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
25 Deira hjarto vende han um, so dei hata hans folk og lagde løynderåder upp mot hans tenarar.
Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
26 Han sende Moses, sin tenar, Aron som han hadde valt ut.
Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
27 Dei gjorde hans teikn imillom deim og under i Khams land.
De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
28 Han sende myrker og gjorde det myrkt, og dei var ikkje ulyduge imot hans ord.
Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
29 Han gjorde vatni deira til blod, og han drap deira fiskar.
Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
30 Deira land kom til å kreka av froskar, jamvel i salarne til deira kongar.
Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
31 Han tala, og det kom flugesvermar og my i heile landet deira.
Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
32 Han gav deim hagl for regn, logande eld i landet deira,
Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
33 og han slo ned deira vintre og fiketre og braut trei sund i landet deira.
Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
34 Han tala, og det kom engsprettor og grashoppar i uteljande mengd,
Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
35 og dei åt upp all grode i deira land, og dei åt upp frukti av marki deira.
Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
36 Og han slo alt fyrstefødt i landet deira, fyrstegrøda av all deira kraft.
Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
37 Og han førde deim ut med sylv og gull, og det var ingen i hans ætter som snåva.
Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
38 Egyptarland gledde seg då dei drog ut; for rædsla for deim hadde falle yver deim.
Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
39 Han breidde ut ei sky til skyggje og eld til å lysa um natti.
Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
40 Dei kravde, og han let vaktlar koma, og med himmelbrød metta han deim.
De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
41 Han opna berget og vatn rann ut, det gjekk som ei elv gjenom turrlendet.
Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
42 For han kom i hug sitt heilage ord, Abraham, sin tenar,
Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
43 og han førde sitt folk ut med gleda, sine utvalde med fagnadrop,
Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
44 og han gav deim landi åt heidningarne, og folkeslags arbeid tok dei til eigedom,
Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
45 at dei skulde halda hans fyresegner og taka vare på hans lover. Halleluja!
paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
