Salmenes 104

1 Lova Herren, mi sjæl! Herre min Gud, du er ovleg stor, i høgd og herlegdom er du klædd.

Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,

2 Han sveiper seg i ljos som i eit klædeplagg, han spanar ut himmelen som ein tjeldduk,

hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;

3 han som timbrar sine høgsalar i vatni, han som gjer skyerne til si vogn, han som fer fram på vengjerne åt vinden.

du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;

4 Han gjer vindar til sine englar og logande eld til sine tenarar.

Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!

5 Han grunnfeste jordi på stolparne hennar, ho skal ikkje verta rikka i all æva.

Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;

6 Djupe vatn lagde du yver henne som eit klæde, yver fjelli stod vatni.

Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.

7 For ditt trugsmål flydde dei, for ditt toremål skunda dei seg burt

For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,

8 - fjell steig, dalar sokk - til den staden som du hadde grunnfest for deim.

for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

9 Ei grensa sette du, som dei ikkje skulde skrida yver, dei skal ikkje atter skulde leggja seg yver jordi.

du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

10 Han sender uppkomor fram i dalarne, millom fjelli renn dei.

Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;

11 Dei vatnar alle villdyr på marki, villasni sløkkjer torsten sin.

de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;

12 Yver deim bur himmelens fuglar, millom greinerne syng dei.

over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.

13 Han vatnar fjelli frå sine høge salar, jordi vert metta av den frukt du skaper.

Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

14 Gras let han gro for feet, og vokstrar til gagn for folk til å få brød fram or jordi,

du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden

15 og vin som gled menneskjehjarta, til å lata andlitet skina av olje, og avla brød som styrkjer menneskjehjarta.

og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.

16 Herrens tre vert metta, Libanons cedrar som han hev sett,

HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,

17 der fuglane byggjer reir, storken som hev sitt hus i cypressarne.

hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.

18 Dei høge fjelli er for steinbukkarne, bergskortorne er til livd for fjell-grevlingarne.

Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.

19 Han gjorde månen til tidarmerke; soli kjenner si nedgangstid.

Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;

20 Du sender myrker, og det vert natt, då krek alle villdyr i skogen fram.

du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;

21 Dei unge løvor burar etter ran, og dei krev si føda av Gud.

de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.

22 Soli gjeng upp, då dreg dei seg heim og legg seg inn i sine bol.

De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;

23 Menneskja gjeng ut til si gjerning, til sitt arbeid alt til kvelds.

Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.

24 Kor mange dine gjerningar er, Herre! Du gjorde deim alle med visdom, jordi er full av det du hev skapt.

Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

25 Sjå havet, det store og vide! Der krek det i uteljande mengd av dyr både små og store.

Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;

26 Der gjeng skipi, Livjatan som du hev laga til å leika seg der.

Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.

27 Alle ventar dei på deg, at du skal gjeva deim føda i si tid.

De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;

28 Du gjev deim, dei sankar, du let upp handi, dei vert metta med godt.

du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.

29 Du løyner ditt andlit, dei vert forskræmde, du tek burt deira ande, dei døyr og dei vender attende til dusti si.

Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;

30 Du sender ut din ande, dei vert skapte, du nyar upp att skapnaden åt jordi.

du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.

31 Herrens æra vare æveleg, Herren glede seg i sine gjerningar!

HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!

32 Han som skodar på jordi og ho skjelv, han som rører fjelli og dei ryk.

Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger

33 Eg vil syngja for Herren so lenge eg liver, eg vil lovsyngja min Gud so lenge eg er til.

Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

34 Gjev min tale kunde tekkjast honom! Eg vil gleda meg i Herren.

Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.

35 Gjev syndarar måtte kverva burt frå jordi, og ugudlege ikkje lenger finnast! Lova Herren, mi sjæl! Halleluja, lova Herren.

Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!