Salmenes 103
1 Av David. Lova Herren, mi sjæl, og alt som i meg er, love hans heilage hamn!
Af David. Min Sjæl, lov HERREN, og alt i mig love hans hellige Navn!
2 Lova Herren, mi sjæl, og gløym ikkje alle hans velgjerningar!
Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
3 Han som tilgjev all di skuld, han som lækjer alle dine brester,
Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
4 han som løyser ditt liv frå gravi, han som kryner deg med nåde og miskunn,
han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
5 han som mettar din prydnad med godt, so du vert ung att som ørnen.
han, som mætter din Sjæl med godt, saa du bliver ung igen som Ørnen!
6 Herren gjer rettferdsverk og rett mot alle som er under trykk.
HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
7 Han kunngjorde sine vegar for Moses, sine gjerningar for Israels born.
Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
8 Miskunnsam og nådig er Herren, langmodig og rik på miskunn.
barmhjertig og naadig er HERREN, langmodig og rig paa Miskundhed;
9 Han trættar ikkje alltid og gøymer ikkje æveleg på vreide.
han gaar ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt paa Vrede;
10 Han gjer ikkje med oss etter våre synder og gjev oss ikkje lika for våre misgjerningar.
han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
11 For so høg som himmelen er yver jordi, so er hans miskunn veldug yver deim som ottast honom.
Men saa højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
12 So langt som aust er frå vest, let han våre misgjerningar vera burte frå oss.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
13 Som ein far miskunnar borni, so miskunnar Herren deim som ottast honom.
Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
14 For han veit kva slag skapning me er, han kjem i hug at me er dust.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
15 Eit menneskje, som gras er hans dagar, som blomen på marki, soleis blømer han.
som Græs er Menneskets Dage, han blomstrer som Markens Blomster;
16 Når vinden fer yver honom, er han ikkje meir, og staden hans veit ikkje meir av honom.
naar et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
17 Men Herrens miskunn er frå æva og til æva yver deim som ottast honom, og hans rettferd er mot barneborn,
Men HERRENS Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
18 mot deim som held hans pakt, og som kjem i hug hans fyresegner og liver etter deim.
for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, saa de gør derefter.
19 Herren hev sett sin kongsstol i himmelen, og hans rike råder yver alle ting.
HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
20 Lova Herren, de hans englar, de velduge kjempor som set hans ord i verk, med di de lyder på røysti av hans ord!
Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, saa snart I hører hans Røst.
21 Lova Herren, alle hans herar, de hans tenarar som gjer hans vilje!
Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
22 Lova Herren alle hans verk på alle stader i hans rike! Lova Herren mi sjæl!
Lov HERREN, alt, hvad han skabte, paa hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!
