Salmenes 103
1 Av David. Lova Herren, mi sjæl, og alt som i meg er, love hans heilage hamn!
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
2 Lova Herren, mi sjæl, og gløym ikkje alle hans velgjerningar!
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
3 Han som tilgjev all di skuld, han som lækjer alle dine brester,
ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
4 han som løyser ditt liv frå gravi, han som kryner deg med nåde og miskunn,
ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
5 han som mettar din prydnad med godt, so du vert ung att som ørnen.
ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
6 Herren gjer rettferdsverk og rett mot alle som er under trykk.
Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
7 Han kunngjorde sine vegar for Moses, sine gjerningar for Israels born.
Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
8 Miskunnsam og nådig er Herren, langmodig og rik på miskunn.
Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 Han trættar ikkje alltid og gøymer ikkje æveleg på vreide.
Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
10 Han gjer ikkje med oss etter våre synder og gjev oss ikkje lika for våre misgjerningar.
Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
11 For so høg som himmelen er yver jordi, so er hans miskunn veldug yver deim som ottast honom.
Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
12 So langt som aust er frå vest, let han våre misgjerningar vera burte frå oss.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
13 Som ein far miskunnar borni, so miskunnar Herren deim som ottast honom.
Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 For han veit kva slag skapning me er, han kjem i hug at me er dust.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
15 Eit menneskje, som gras er hans dagar, som blomen på marki, soleis blømer han.
Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
16 Når vinden fer yver honom, er han ikkje meir, og staden hans veit ikkje meir av honom.
Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
17 Men Herrens miskunn er frå æva og til æva yver deim som ottast honom, og hans rettferd er mot barneborn,
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
18 mot deim som held hans pakt, og som kjem i hug hans fyresegner og liver etter deim.
med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
19 Herren hev sett sin kongsstol i himmelen, og hans rike råder yver alle ting.
Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
20 Lova Herren, de hans englar, de velduge kjempor som set hans ord i verk, med di de lyder på røysti av hans ord!
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
21 Lova Herren, alle hans herar, de hans tenarar som gjer hans vilje!
Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
22 Lova Herren alle hans verk på alle stader i hans rike! Lova Herren mi sjæl!
Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
