Salmenes 103
1 Av David. Lova Herren, mi sjæl, og alt som i meg er, love hans heilage hamn!
Davidov. Blagoslivljaj Jahvu, dušo moja, i sve što je u meni, sveto ime njegovo!
2 Lova Herren, mi sjæl, og gløym ikkje alle hans velgjerningar!
Blagoslivljaj Jahvu, dušo moja, i ne zaboravi dobročinstva njegova:
3 Han som tilgjev all di skuld, han som lækjer alle dine brester,
on ti otpušta sve grijehe tvoje, on iscjeljuje sve slabosti tvoje;
4 han som løyser ditt liv frå gravi, han som kryner deg med nåde og miskunn,
on ti od propasti čuva život, kruni te dobrotom i ljubavlju;
5 han som mettar din prydnad med godt, so du vert ung att som ørnen.
život ti ispunja dobrima, k'o orlu ti se mladost obnavlja.
6 Herren gjer rettferdsverk og rett mot alle som er under trykk.
Jahve čini pravedna djela i potlačenima vraća pravicu,
7 Han kunngjorde sine vegar for Moses, sine gjerningar for Israels born.
Mojsiju objavi putove svoje, sinovima Izraelovim djela svoja.
8 Miskunnsam og nådig er Herren, langmodig og rik på miskunn.
Milosrdan i milostiv je Jahve, spor na srdžbu i vrlo dobrostiv.
9 Han trættar ikkje alltid og gøymer ikkje æveleg på vreide.
Jarostan nije za vječna vremena niti dovijeka plamti srdžba njegova.
10 Han gjer ikkje med oss etter våre synder og gjev oss ikkje lika for våre misgjerningar.
Ne postupa s nama po grijesima našim niti nam plaća po našim krivnjama.
11 For so høg som himmelen er yver jordi, so er hans miskunn veldug yver deim som ottast honom.
Jer kako je nebo visoko nad zemljom, dobrota je njegova s onima koji ga se boje.
12 So langt som aust er frå vest, let han våre misgjerningar vera burte frå oss.
Kako je istok daleko od zapada, tako udaljuje od nas bezakonja naša.
13 Som ein far miskunnar borni, so miskunnar Herren deim som ottast honom.
Kako se otac smiluje dječici, tako se Jahve smiluje onima što ga se boje.
14 For han veit kva slag skapning me er, han kjem i hug at me er dust.
Jer dobro zna kako smo sazdani, spominje se da smo prašina.
15 Eit menneskje, som gras er hans dagar, som blomen på marki, soleis blømer han.
Dani su čovjekovi kao sijeno, cvate k'o cvijetak na njivi;
16 Når vinden fer yver honom, er han ikkje meir, og staden hans veit ikkje meir av honom.
jedva ga dotakne vjetar, i već ga nema, ne pamti ga više ni mjesto njegovo.
17 Men Herrens miskunn er frå æva og til æva yver deim som ottast honom, og hans rettferd er mot barneborn,
Al' ljubav Jahvina vječna je nad onima što ga se boje i njegova pravda nad sinovima sinova,
18 mot deim som held hans pakt, og som kjem i hug hans fyresegner og liver etter deim.
nad onima što njegov Savez čuvaju i pamte mu zapovijedi da ih izvrše.
19 Herren hev sett sin kongsstol i himmelen, og hans rike råder yver alle ting.
Jahve u nebu postavi prijestolje svoje, i kraljevska vlast svemir mu obuhvaća.
20 Lova Herren, de hans englar, de velduge kjempor som set hans ord i verk, med di de lyder på røysti av hans ord!
Blagoslivljajte Jahvu, svi anđeli njegovi, vi jaki u sili, što izvršujete naredbe njegove, poslušni riječi njegovoj!
21 Lova Herren, alle hans herar, de hans tenarar som gjer hans vilje!
Blagoslivljajte Jahvu, sve vojske njegove, sluge njegove koje činite volju njegovu!
22 Lova Herren alle hans verk på alle stader i hans rike! Lova Herren mi sjæl!
Blagoslivljajte Jahvu, sva djela njegova, na svakome mjestu vlasti njegove: blagoslivljaj Jahvu, dušo moja!
