Salmenes 102

1 Bøn av ein arming, når han vanmegtast og let sitt klagemål strøyma fram for Herren. Herre, høyr mi bøn, og lat mitt rop koma fram til deg!

Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.

2 Løyn ikkje ditt andlit for meg den dagen eg er i naud! Bøyg ditt øyra til meg! Den dagen eg ropar, svara meg snart!

HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,

3 For dagarne mine hev fare burt som ein røyk, og mine bein er som glødde i eld.

skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!

4 Mitt hjarta er solstukke og visnar som gras, for eg hev gløymt å eta brødet mitt.

Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

5 For mi høgmælte stynjing heng beini fast ved kjøtet mitt.

mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

6 Eg likjest pelikanen i øydemarki, eg er som ula på aude stader.

Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

7 Eg lyt vaka og vera som ein einsleg fugl på taket.

jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;

8 Heile dagen spottar mine fiendar meg, dei som reint er ville mot meg, sver ved meg.

om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;

9 For eg et oska som brød, og drykken min blandar eg med gråt

mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.

10 for din vreide og din harm skuld, for du hev teke meg upp og kasta meg burt.

Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer

11 Mine dagar er som ein skugge når han lengjest, og eg visnar som gras.

over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

12 Men du, Herre, sit i all æva, og ditt minne varer frå ætt til ætt.

mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

13 Du vil standa upp, du vil miskunna Sion, for det er tid til å vera nådig mot henne, ja, timen er komen.

Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

14 For dine tenarar hev godhug for steinarne hennar, og dei ynkast yver hennar grus.

du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;

15 Og heidningar skal ottast Herrens namn, og alle kongar på jordi di æra.

thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

16 For Herren hev bygt upp att Sion, han hev synt seg i si æra;

Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

17 han hev vendt seg til bøni frå dei hjelpelause, og han hev ikkje vanvyrdt deira bøn.

thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

18 Dette skal verta uppskrive for den komande ætti, og det folket som vert skapt, skal lova Herren,

han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

19 for han hev set ned frå si heilage høgd, Herren hev frå himmelen skoda på jordi

For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

20 og vil høyra sukken frå den bundne og løysa ut daudens born,

thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

21 so dei i Sion skal forkynna Herrens namn og hans pris i Jerusalem,

for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

22 når folkeslag kjem i hop og kongerike til å tena Herren.

at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,

23 Han hev bøygt mi kraft på vegen, han hev korta av mine dagar.

naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

24 Eg segjer: Min Gud, tak meg ikkje burt midt i mine dagar! Frå ætt til ætt varer dine år.

Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.

25 Fordom grunnfeste du jordi, og himmelen er verk av dine hender.

Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.

26 Dei skal forgangast, men du stend; alle skal dei eldast som eit klæde, som ein klædnad skifter du deim, og dei vert umskifte;

Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

27 men du er den same, og dine år tek aldri ende.

de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;

28 Borni åt dine tenarar skal bu i ro, og deira avkjøme skal standa trygt for di åsyn.

som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.