Salmenes 102

1 Bøn av ein arming, når han vanmegtast og let sitt klagemål strøyma fram for Herren. Herre, høyr mi bøn, og lat mitt rop koma fram til deg!

En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

2 Løyn ikkje ditt andlit for meg den dagen eg er i naud! Bøyg ditt øyra til meg! Den dagen eg ropar, svara meg snart!

Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.

3 For dagarne mine hev fare burt som ein røyk, og mine bein er som glødde i eld.

Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!

4 Mitt hjarta er solstukke og visnar som gras, for eg hev gløymt å eta brødet mitt.

Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.

5 For mi høgmælte stynjing heng beini fast ved kjøtet mitt.

Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.

6 Eg likjest pelikanen i øydemarki, eg er som ula på aude stader.

Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.

7 Eg lyt vaka og vera som ein einsleg fugl på taket.

Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.

8 Heile dagen spottar mine fiendar meg, dei som reint er ville mot meg, sver ved meg.

Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.

9 For eg et oska som brød, og drykken min blandar eg med gråt

Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.

10 for din vreide og din harm skuld, for du hev teke meg upp og kasta meg burt.

Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad

11 Mine dagar er som ein skugge når han lengjest, og eg visnar som gras.

for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.

12 Men du, Herre, sit i all æva, og ditt minne varer frå ætt til ætt.

Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.

13 Du vil standa upp, du vil miskunna Sion, for det er tid til å vera nådig mot henne, ja, timen er komen.

Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.

14 For dine tenarar hev godhug for steinarne hennar, og dei ynkast yver hennar grus.

Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.

15 Og heidningar skal ottast Herrens namn, og alle kongar på jordi di æra.

Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.

16 For Herren hev bygt upp att Sion, han hev synt seg i si æra;

Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;

17 han hev vendt seg til bøni frå dei hjelpelause, og han hev ikkje vanvyrdt deira bøn.

thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.

18 Dette skal verta uppskrive for den komande ætti, og det folket som vert skapt, skal lova Herren,

Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.

19 for han hev set ned frå si heilage høgd, Herren hev frå himmelen skoda på jordi

Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.

20 og vil høyra sukken frå den bundne og løysa ut daudens born,

Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden

21 so dei i Sion skal forkynna Herrens namn og hans pris i Jerusalem,

for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,

22 når folkeslag kjem i hop og kongerike til å tena Herren.

for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,

23 Han hev bøygt mi kraft på vegen, han hev korta av mine dagar.

naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.

24 Eg segjer: Min Gud, tak meg ikkje burt midt i mine dagar! Frå ætt til ætt varer dine år.

Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.

25 Fordom grunnfeste du jordi, og himmelen er verk av dine hender.

Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.

26 Dei skal forgangast, men du stend; alle skal dei eldast som eit klæde, som ein klædnad skifter du deim, og dei vert umskifte;

Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.

27 men du er den same, og dine år tek aldri ende.

De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.

28 Borni åt dine tenarar skal bu i ro, og deira avkjøme skal standa trygt for di åsyn.

Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.