Salomos Ordsprog 9
1 Visdomsmøyi hev bygt seg hus, hev hogge til sine stolpar sju.
Mudrost je sazidala sebi kuću, i otesala sedam stupova.
2 Ho hev slagta sitt slagt og blanda sin vin og attåt duka sitt bord.
Poklala je svoje klanice, pomiješala svoje vino i postavila svoj stol.
3 Sine ternor hev ho sendt ut, og ropar ovan frå haugarne i byen:
Poslala je svoje djevojke da objave svrh gradskih visina:
4 «Den som er fåkunnig, vende seg hit!» Til den vitlause segjer ho:
“Tko je neiskusan, neka se svrati ovamo!” A nerazumnima govori:
5 «Kom, og et av mitt brød og drikk av den vin eg hev blanda!»
“Hodite, jedite od mojega kruha i pijte vina koje sam pomiješala.
6 Lat fåkunna fara so de kann liva og vandra på vegen til vit!
Ostavite ludost, da biste živjeli, i hodite putem razboritosti.”
7 Den som refser ein spottar, fær skam yver seg, den som lastar ein gudlaus, fær seg ein flekk.
Tko poučava podrugljivca, prima pogrdu, i tko prekorava opakoga, prima ljagu.
8 Lasta’kje spottaren, han vil hata deg! Lasta den vise, han vil elska deg!
Ne kori podsmjevača, da te ne zamrzi; kori mudra, da te zavoli.
9 Gjev ein vismann, so aukar hans visdom, lær ein rettferdig, so lærar han meir.
Pouči mudroga, i bit će još mudriji; uputi pravednoga, i uvećat će se njegovo znanje.
10 Otte for Herren er upphav til visdom, og vit er å kjenna den Heilage.
Gospodnji strah početak je mudrosti, a razboritost je spoznaja Presvetog.
11 «For ved meg dine dagar skal aukast, og fleire livs-år fær du.»
“Po meni ti se umnožavaju dani i množe ti se godine života.
12 Er du vis, so gagnar det deg sjølv, spottar du, so lyt du bera det åleine.
Ako si mudar, sebi si mudar; budeš li podsmjevač, sam ćeš snositi.”
13 Fru dårskap fer med ståk, fåkunnig som ho er og ingen ting veit.
Gospođa ludost puna je strasti, prosta je i ne zna ništa.
14 Ho sit attmed husdøri si, på ein stol høgt uppe i byen,
I sjedi na vratima svoje kuće na stolici, u gradskim visinama,
15 og bed inn dei som ferdast på vegen, som gjeng sine stigar beint fram:
te poziva one koji prolaze putem, koji ravno idu svojim stazama:
16 «Den som er fåkunnig, vende seg hit!» Ja, til den vitlause segjer ho:
“Tko je neiskusan, neka se svrati ovamo!” I nerazumnomu govori:
17 «Stole vatn er søtt, og ljuvlegt er løyn-ete brød.»
“Kradena je voda slatka i ugodno je potajno jesti kruh.”
