< Salomos Ordsprog 8 >
1 Høyr kor visdomsmøyi ropar, og vitet høgmælt talar!
Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?
2 Uppe på haugar ved vegen, der stigarne møtest, stend ho,
Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
3 attmed portarne ut or byen, ved døra-inngangen ropar ho høgt:
ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:
4 «Godtfolk, eg ropar på dykk, og til mannsborni ljomar mi røyst.
Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
5 Fåkunnige, lær dykk klokskap, og de dårar, vinn dykk vit!
I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!
6 Høyr, eg talar gjæve ord, og ærlegt er det som lipporne segjer;
Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;
7 ja, sanning talar min gom, og lipporne styggjest ved gudløysa.
ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
8 Alle ord i min munn er rette, det finst ikkje fult eller falskt i deim.
Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
9 Dei er alle sanne for den kloke og rette for deim som fann kunnskap.
de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.
10 Tak då min age heller enn sylv og kunnskap framfyre utvalt gull!
Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
11 For visdom er betre enn perlor, og av alle skattar er ingen som denne.
thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.
12 Eg, visdomen, skyner meg på klokskap, og vit på rådleggjing hev eg.
Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.
13 Otte for Herren er hat til det vonde; stormod og storlæte, åtferd stygg, og ein munn full av fals eg hatar.
HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
14 Hjå meg er råd og dug, eg er vit, hjå meg er magt.
Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
15 Eg gjer at kongar råder, og at hovdingar dømer rett.
Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
16 Eg gjer at styrarar styrer og fyrstar - alle domarar på jordi.
ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.
17 Eg elskar deim som meg elskar, og dei som leitar meg upp, skal meg finna.
Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
18 Rikdom og æra er hjå meg, gamalt gods og rettferd.
Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
19 Mi frukt er betre enn gull, ja skiraste gullet, og den vinning eg gjev, er betre enn utvalt sylv.
Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
20 Eg gjeng på rettferds veg, midt på rettvise-stigar,
Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier
21 For eg vil gjeva gods åt deim som elskar meg og fylla deira forråd.
for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.
22 Herren skapte meg til fyrste verket sitt, fordom fyrr han gjorde noko anna.
Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
23 Alt frå æva er eg innsett, frå upphavet, fyrr jordi vart til.
jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
24 Fyrr djupi var til, vart eg fødd, då det ei fanst kjeldor fulle med vatn,
jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
25 fyrr fjelli var søkkte ned, fyre haugar vart eg fødd,
førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
26 fyrr han skapte jord og mark og den fyrste moldklump i verdi.
førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
27 Då han laga himmelen, var eg der, då han slo kvelv yver djupet.
Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
28 Då han feste skyerne i det høge, då kjeldorne fossa fram or djupet,
Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
29 då han sette grensa for havet, so vatnet ei gjekk lenger enn han baud, då han la grunnvollar for jordi,
da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30 då var eg verksmeister hjå han og var til hugnad for han dag etter dag, eg leika meg stødt for hans åsyn.
da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,
31 Eg leika på heile jordkringen hans og hadde min hugnad i manneborni.
leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
32 Og no, born, høyr på meg! Sæle er dei som held mine vegar.
Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!
33 Høyr på tukt og vert vise, og slepp ho ikkje ifrå dykk!
Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!
34 Sæl den mann som høyrer på meg, so han dagstødt vaker ved dørerne mine og vaktar dørstokkarne mine.
Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.
35 For den som finn meg, finn livet og fær velsigning frå Herren.
Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;
36 Men den som missar meg, skader seg sjølv, og alle som hatar meg, elskar dauden.»
men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.