Salomos Ordsprog 7
1 Son min, tak vare på ordi mine, og gøym mine bodord hjå deg!
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine bud må du gemme hos dig;
2 Tak vare på bodordi mine, so skal du liva, og på læra mi som din augnestein!
vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 Bitt deim på fingrarne dine, skriv deim på hjartetavla!
bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
4 Seg til visdomen: «Du er mi syster», og kalla vitet din ven,
sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
5 so dei kann deg vara frå annanmanns kona, frå ei framand kvinna med sleipe ord.
at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 For gjenom vindauga mitt, gjenom rimarne glytte eg ut.
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 Då såg eg millom dei fåkunnige, eg gådde ein uviting millom dei unge,
og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 som smaug um hyrna på gata, tok vegen til hennar hus,
han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
9 i skumings-stundi, mot kvelden, i kolmyrke svarte natti.
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 Då kom kvinna imot han i skjøkjebunad og innful i hjarta -
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 bråkande er ho og vill, heime hev ho’kje ro.
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 Snart på gata, snart på torgi, med kvart hyrna stend ho på lur -
snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
13 Ho tok fat på han og kysste han, og med ubljug uppsyn sagde ho til han:
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 «Eg hev på meg eit gilde-offer, og eg held min lovnad i dag.
"Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 Difor gjekk eg ut imot deg, vilde leita deg upp, og eg fann deg.
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 Mi seng hev eg reidt med tæpe, med egyptiske roselakan.
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
17 Eg hev skvett utyver mi lega myrra, aloe og kanel.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Kom til ein kjærleiks rus alt til morgons, lat oss hyggja oss saman i elskhug!
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 For mannen er ikkje heime, han er på ferd langt burte,
Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
20 pengepungen tok han med seg, ved fullmånetid kjem han heim.»
Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
21 Ho fekk lokka han med all si sterke fyreteljing, forførde han med sine sleipe lippor.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 Han fylgjer henne straks, som ein ukse gjeng til slagt, som i fotjarn til tukt for dåren,
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 til dess pili kløyver hans livr, som fuglen skundar til snara og veit ikkje at det gjeld livet.
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Og no, søner, høyr på meg, og lyd på det munnen min talar!
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Ei vende du hjarta til hennar vegar, vimra ikkje på hennar stigar!
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
26 For mange med ulivssår hev ho felt, og stort er talet på deim ho hev drepe.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
