< Salomos Ordsprog 6 >

1 Hev du borga for grannen din, son min, hev du handtekest for ein annan,
I oghlum, eger dostunggha borun bolghan bolsang, Yat kishining qerzini töleshke qol bériship wede bergen bolsang,
2 er du bunden ved ord av din munn, er du fanga i ord av din munn,
Eger öz sözüngdin ilin’ghan bolsang, Öz wedeng bilen baghlinip qalsang,
3 gjer då soleis, son min, og berga deg, sidan du er komen i handi på grannen: Gakk og kasta deg ned for grannen, gjer ågang på han,
U yéqiningning qoligha chüshkenliking üchün, Amal qilip özüngni uningdin qutquz — Derhal yéqiningning yénigha bérip, özüngni kemter tutup [shu ishtin] xaliy qilishini ötünüp sora.
4 unn ikkje dine augo svevn, eller augneloki ein blund.
Jeren shikarchining qolidin qutulushqa tirishqandek, Qush owchining qolidin chiqishqa tirishqandek, Qutulmighuche uxlap yatma, Hetta ügdep arammu alma.
5 Frels deg som ei gasella or handi hans, som ein fugl or fangarvald!
6 Gakk til mauren, du leting, sjå hans ferd og vert vis!
I hurun, chömülining yénigha bérip [uningdin ögen], Uning tirikchilik yollirigha qarap dana bol.
7 Han hev ingen hovding eller fut eller herre,
Ularning bashliqi, emeldari, hökümdari yoq bolsimu,
8 men lagar um sumaren maten sin til og hev um hausten sanka si føda.
Lékin ular yazda yilning éhtiyaji üchün ash topliwalidu, Hosul peslide ozuq teyyarliwalidu.
9 Kor lenge vil du liggja, du leting? Når ris du upp or di svevn?
I hurun, qachan’ghiche uxlap yatisen? Qachan ornungdin turisen?
10 Endå litt svevn, endå litt blunding, endå litt kvild med henderne i kross,
Sen: — Birdem köz yumuwalay, birdem uxliwalay, Birdem qolumni qoshturup yétiwalay, — deysen.
11 so kjem armodi di som ein farande fant og naudi som skjoldvæpna mann.
Lékin uxlap yatqanda, miskinlik qaraqchidek kélip séni basidu, Yoqsulluq xuddi qoralliq bulangchidek hujumgha ötidu.
12 Ugagns menneskje, illgjerningsmann, er den som gjeng og rengjer munnen,
Erzimes, peyli buzuq adem hemmila yerde yalghan éytip, peslikni sözleydu.
13 som blinkar med augo, skrapar med foten, peikar med fingrarne,
U köz qisip, Putliri bilen ishare qilip, Barmaqliri bilen körsitidu;
14 med meinspel i hjarta, alltid emnar på ilt, og yppar trættor.
Könglide aldamchiliqla yatidu, U daim rezillikning koyida bolidu, Hemmila yerde jédel-majira tériydu.
15 Difor kjem hans undergang brått, snøgt vert han ulækjande krasa.
Shunga uninggha békitilgen balayi’qaza uni tuyuqsiz basidu, U biraqla dawalighusiz yanjilidu.
16 Det er seks ting som Herrens hatar, og sju er ei gru for hans sjæl:
Perwerdigar nepretlinidighan alte nerse bar, Berheq, yette nerse Uninggha yirginchliktur.
17 Storlåtne augo, ljugartunga, hender som renner ut skuldlaust blod,
Ular bolsa, Tekebburluq bilen qaraydighan köz, Yalghan sözleydighan til, Bigunahlarning qénini töküzidighan qol,
18 hjarta som tenkjer upp vonde råder, føter som renner rapt til vondt,
Suyiqest oylaydighan köngül, Yamanliq qilishqa téz yügüreydighan putlar,
19 den som lyg og vitnar falskt, den som yppar strid millom brør.
Yalghan sözleydighan saxta guwahchi, Burader-qérindashliri arisigha bölgünchilik salghuchi kishidur.
20 Son min, tak vare på bodet åt far din, og kasta’kje frå deg læra åt mor di!
I oghlum, atangning emrige emel qil; Anangning körsetmisidin chiqma.
21 Bitt deim alltid til hjarta ditt, knyt deim um halsen din!
Ularning sözini qelbingge téngip, Ularni boynunggha marjandek qilip ésiwal.
22 Når du gjeng, skal læra leida deg; når du ligg, skal ho vaka yver deg; når du vaknar, skal ho tala til deg.
Yolgha chiqqiningda ular séni yétekleydu, Uxlighiningda ular séni saqlaydu, Uyqudin oyghan’ghiningda ular séni xewerlendüridu.
23 For bodet er ei lykt og lovi er ljos, og påminning med tukt er livsens veg.
Chünki [Xudaning] permani yoruq chiragh, Uning muqeddes qanuni nurdur; Terbiyening tenbihliri bolsa hayatliq yolidur.
24 Dei kann vara deg frå den vonde kvinna, frå den sleipe framande tunga.
Ular séni buzuq xotundin saqlighuchi, Yat xotunning shérin sözliridin yiraq qilghuchidur.
25 Ikkje trå i hjarta etter vænleiken hennar, og lat ho’kje fanga deg med augneloki sine!
Uning guzellikige könglüngni baghlimighin, Uning qash-köz oynitishi séni esirge almisun.
26 For skjøkja armar ut til siste brødbit, og gifte kona jagtar etter dyre livet.
Chünki buzuq ayallar tüpeylidin ademler bir parche nan’ghimu zar bolidu, Yat ademning [zinaxor] ayali bolsa kishining qimmetlik jénini özige ow qiliwalidu.
27 Kann nokon taka eld i fanget og ikkje brenna klædi sine?
Otni qoynunggha salsang, Öz kiyimingni köydürmemsen?
28 Ell’ kann ein gå på gløder og ikkje svida føterne?
Choghning üstide dessep mangsang putungni köydürmemsen?
29 So vert det med den som gjeng inn til kona åt grannen; ingen kjem urefst frå det, um han rører henne.
Bashqilarning ayali bilen bir orunda yatidighan kishi shundaq bolidu; Kim uninggha tégip ketse aqiwitidin qutulalmaydu.
30 Vert ikkje tjuven vanvyrd, um han stel og vil stilla sin svolt?
Ach qalghanda qorsiqini toyghuzush üchün oghriliq qilghan kishini bashqilar kemsitmeydu;
31 Vert han teken, lyt han sjufaldt betala, alt han eig i sitt hus, lyt han gjeva.
Shundaq turuqluq u tutulup qalsa, Igisige yettini töleshke toghra kélidu; U öz öyidiki hemme nersisini tapshuridu.
32 Den som driv hor med ei kona, er vitlaus, den som vil tyna seg sjølv, gjer slikt.
Halbuki, bashqilarning xotuni bilen zina qilghuchi uningdinmu [better bolup], tolimu ghepletliktur; Undaq qilghuchi öz-özini halak qilidu.
33 Hogg og skjemsla fær han, og ingen utslettar hans skam.
U zexmet yeydu, shermende bolidu, Uning reswasi héch öchürülmeydu.
34 For mannen harmast i åbryskap, på hemnsdagen sparer han ikkje.
Chünki künlesh oti erni derghezepke keltüridu, Intiqam alghan künide u héch rehim qilmaydu.
35 Han bryr seg ikkje um nokor bot og tek’kje imot um du gjev han mykje.
Tölem puli bérey désengmu u qobul qilmaydu, Herqanche sowgha-salam bersengmu uni bésiqturghili bolmaydu.

< Salomos Ordsprog 6 >