Salomos Ordsprog 6
1 Hev du borga for grannen din, son min, hev du handtekest for ein annan,
Min Søn! dersom du er gaaet i Borgen hos din Næste, har givet Haandslag til den fremmede;
2 er du bunden ved ord av din munn, er du fanga i ord av din munn,
har du bundet dig ved din Munds Ord, ladet dig fange ved din Mands Ord:
3 gjer då soleis, son min, og berga deg, sidan du er komen i handi på grannen: Gakk og kasta deg ned for grannen, gjer ågang på han,
Saa gør dog dette, min Søn! og red dig, fordi du er kommen i din Næstes Haand: Gak, nedkast dig for hans Fødder, og træng ind paa din Næste!
4 unn ikkje dine augo svevn, eller augneloki ein blund.
Tilsted ikke dine Øjne at sove eller dine Øjenlaage at slumre.
5 Frels deg som ei gasella or handi hans, som ein fugl or fangarvald!
Fri dig som en Raa af Jægerens Haand og som en Fugl af Fuglefængerens Haand.
6 Gakk til mauren, du leting, sjå hans ferd og vert vis!
Du lade! gak til Myren, se dens Veje, og bliv viis.
7 Han hev ingen hovding eller fut eller herre,
Skønt den ikke har nogen Fyrste, Foged eller Hersker,
8 men lagar um sumaren maten sin til og hev um hausten sanka si føda.
bereder den om Sommeren sin Mad, den samler om Høsten sin Spise.
9 Kor lenge vil du liggja, du leting? Når ris du upp or di svevn?
Du lade! hvor længe vil du ligge? naar vil du staa op af din Søvn?
10 Endå litt svevn, endå litt blunding, endå litt kvild med henderne i kross,
Sov lidt endnu, blund lidt, fold Hænderne lidt for at hvile:
11 so kjem armodi di som ein farande fant og naudi som skjoldvæpna mann.
Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.
12 Ugagns menneskje, illgjerningsmann, er den som gjeng og rengjer munnen,
Et nedrigt Menneske, en uretfærdig Mand er den, som gaar med en vanartig Mund;
13 som blinkar med augo, skrapar med foten, peikar med fingrarne,
den, som giver Vink med sine Øjne, gør Tegn med sine Fødder, peger med sine Fingre;
14 med meinspel i hjarta, alltid emnar på ilt, og yppar trættor.
den, som har forvendte Ting i sit Hjerte og optænker ondt til hver Tid og kommer Trætter af Sted.
15 Difor kjem hans undergang brått, snøgt vert han ulækjande krasa.
Derfor skal hans Ulykke komme hastelig, han skal snart sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
16 Det er seks ting som Herrens hatar, og sju er ei gru for hans sjæl:
Disse seks Stykker hader Herren, og de syv ere en Vederstyggelighed for hans Sjæl:
17 Storlåtne augo, ljugartunga, hender som renner ut skuldlaust blod,
Stolte Øjne, en løgnagtig Tunge og Hænder, som udgyde den uskyldiges Blod;
18 hjarta som tenkjer upp vonde råder, føter som renner rapt til vondt,
et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker; Fødder, som haste med at løbe til det onde;
19 den som lyg og vitnar falskt, den som yppar strid millom brør.
den, der som falsk Vidne taler Løgn; og den, som kommer Trætter af Sted imellem Brødre.
20 Son min, tak vare på bodet åt far din, og kasta’kje frå deg læra åt mor di!
Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
21 Bitt deim alltid til hjarta ditt, knyt deim um halsen din!
Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
22 Når du gjeng, skal læra leida deg; når du ligg, skal ho vaka yver deg; når du vaknar, skal ho tala til deg.
Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
23 For bodet er ei lykt og lovi er ljos, og påminning med tukt er livsens veg.
Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys, og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
24 Dei kann vara deg frå den vonde kvinna, frå den sleipe framande tunga.
at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
25 Ikkje trå i hjarta etter vænleiken hennar, og lat ho’kje fanga deg med augneloki sine!
Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
26 For skjøkja armar ut til siste brødbit, og gifte kona jagtar etter dyre livet.
Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
27 Kann nokon taka eld i fanget og ikkje brenna klædi sine?
Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op?
28 Ell’ kann ein gå på gløder og ikkje svida føterne?
Eller mon nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?
29 So vert det med den som gjeng inn til kona åt grannen; ingen kjem urefst frå det, um han rører henne.
Saa sker det ham, som gaar ind til sin Næstes Hustru; ingen, som rører hende, slipper fri for Straf.
30 Vert ikkje tjuven vanvyrd, um han stel og vil stilla sin svolt?
Man ringeagter ikke, at en Tyv stjæler for at mætte sig, naar han er hungrig;
31 Vert han teken, lyt han sjufaldt betala, alt han eig i sitt hus, lyt han gjeva.
men naar han bliver greben, maa han betale syv Fold, han maa give alt sit Hus's Gods.
32 Den som driv hor med ei kona, er vitlaus, den som vil tyna seg sjølv, gjer slikt.
Den, som bedriver Hor med en Kvinde, fattes Forstand; den, som vil fordærve sin Sjæl, han, ja han gør sligt.
33 Hogg og skjemsla fær han, og ingen utslettar hans skam.
Plage og Skam skal ramme ham, og hans Skændsel skal ikke udslettes.
34 For mannen harmast i åbryskap, på hemnsdagen sparer han ikkje.
Thi nidkær er Mandens Vrede, og han skal ikke skaane paa Hævnens Dag;
35 Han bryr seg ikkje um nokor bot og tek’kje imot um du gjev han mykje.
han skal ikke tage nogen Bod for gyldig og ikke samtykke, om du end vilde give megen Skænk.
