Salomos Ordsprog 4

1 Høyr etter, born, når far dykkar tuktar, og gjev gaum, so kann de læra å skyna!

Hør, mine barn, på en fars tilrettevisning og gi akt, så I kan lære klokskap!

2 For eg gjev dykk ein lærdom god; gakk ikkje frå mi upplæring!

For en god lærdom gir jeg eder; mine bud må I ikke forlate.

3 For eg var og barn for far min, og mor sin einaste veslegut.

For da jeg var sønn hjemme hos min far, da jeg var liten og min mors eneste barn,

4 Då lærde han meg og sagde til meg: «Lat hjarta ditt hanga ved mine ord, tak vare på mine bod, so skal du liva.

da lærte han mig og sa til mig: La ditt hjerte holde fast ved mine ord, bevar mine bud, så skal du leve.

5 Kjøp deg visdom, kjøp deg vit, Gløym ei, vik ei burt frå ordi eg segjer!

Kjøp visdom, kjøp forstand, glem ikke og vik ikke fra min munns ord!

6 Gakk ei frå visdomen, so skal han vakta deg, elska han, so skal han vara deg.

Forlat den ikke, så skal den vokte dig; elsk den, så skal den være ditt vern.

7 Upphavet til visdom er: Kjøp deg visdom! Og kjøp deg vit for all di eiga!

Begynnelsen til visdom er: Kjøp visdom, ja, kjøp forstand for alt ditt gods!

8 Set han høgt, so skal han upphøgja deg, han fører deg til æra når du tek han i fang.

Ophøi den, så skal den ophøie dig; den skal gjøre dig ære, når du favner den.

9 Han set på ditt hovud ein yndeleg krans, ei kruna so fager han gjev deg.»

Den skal sette en fager krans på ditt hode; den skal rekke dig en herlig krone.

10 Høyr, min son, og tak imot mine ord, so vert dine livs-år mange.

Hør, min sønn, og ta imot mine ord, så skal dine leveår bli mange.

11 Eg viser deg visdoms veg, eg fører deg fram på beine stigar.

Om visdoms vei lærer jeg dig, jeg leder dig på rettvishets stier.

12 Når du gjeng, skal du stiga fritt, når du spring, skal du ikkje snåva.

Når du går, skal intet hindre dine skritt, og når du løper, skal du ikke snuble.

13 Haldt fast på agen, slepp han ikkje, tak vare på han, for han er ditt liv.

Hold fast ved min tilrettevisning, slipp den ikke! Bevar den, for den er ditt liv.

14 På gudlause-stig må du ikkje koma, ei fara den vegen dei vonde fer.

På de ugudeliges sti må du ikke komme og ikke følge de ondes vei.

15 Lat han vera, gakk ikkje på han, vik frå han og kom deg undan!

Sky den, følg den ikke, vik fra den og gå forbi!

16 For dei søv ikkje, fær dei’kje synda, dei misser svevnen, fær dei ikkje folk til å falla.

For de får ikke sove uten de har gjort noget ondt, og søvnen tas fra dem om de ikke har ført nogen til fall.

17 Gudløysa er det brødet dei et og vald er den vinen dei drikk.

For de eter ugudelighets brød og drikker voldsgjernings vin.

18 Men den stigen rettferdige gjeng, er som morgonglima som ljosnar og ljosnar til dagen renn.

Men de rettferdiges sti er lik et strålende lys, som blir klarere og klarere til det er høilys dag.

19 Den vegen dei ugudlege gjeng, er som kolmyrkret, dei veit ikkje kva dei snåvar i.

De ugudeliges vei er som det dype mørke; de vet ikke hvad de snubler over.

20 Son min, agta på ordi mine, vend ditt øyra til det eg segjer!

Min sønn! Akt på mine ord, bøi ditt øre til min tale!

21 Lat dei ikkje vika frå augo dine, vara dei djupt i hjarta!

La dem ikke vike fra dine øine, bevar dem dypt i ditt hjerte!

22 For det er liv for kvar som finn det, og lækjing for heile hans likam.

For de er liv for hver den som finner dem, og lægedom for hele hans legeme.

23 Framfor alt som du vaktar, tak vare på hjarta, for livet gjeng ut frå det.

Bevar ditt hjerte fremfor alt det som bevares; for livet utgår fra det.

24 Haldt svik med munnen ifrå deg, og burt med falske lippor!

Hold dig fra svikefulle ord, og la falske leber være langt fra dig!

25 Lat augo dine sjå beint fram, og augnekasti skoda ende fram for deg!

La dine øine se bent frem og dine øielokk vende rett frem for dig!

26 Jamna stigen for din fot, og lat alle dine vegar vera støde.

Gjør din fots sti jevn, og la alle dine veier være rette!

27 Vik ei til høgre eller vinstre, vend foten ifrå det vonde!

Bøi ikke av til høire eller til venstre, vend din fot fra det onde!