Salomos Ordsprog 4
1 Høyr etter, born, når far dykkar tuktar, og gjev gaum, so kann de læra å skyna!
Hører, I Sønner! en Faders Undervisning og giver Agt for at faa Forstand;
2 For eg gjev dykk ein lærdom god; gakk ikkje frå mi upplæring!
thi jeg har givet eder en god Lærdom; forlader ikke min Lov!
3 For eg var og barn for far min, og mor sin einaste veslegut.
Thi jeg var min Faders Søn, min Moders ømme og eneste Barn.
4 Då lærde han meg og sagde til meg: «Lat hjarta ditt hanga ved mine ord, tak vare på mine bod, so skal du liva.
Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde fast ved mit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve.
5 Kjøp deg visdom, kjøp deg vit, Gløym ei, vik ei burt frå ordi eg segjer!
Køb Visdom, køb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Ord.
6 Gakk ei frå visdomen, so skal han vakta deg, elska han, so skal han vara deg.
Forlad den ikke, saa skal den bevare dig, elsk den, saa skal den bevogte dig.
7 Upphavet til visdom er: Kjøp deg visdom! Og kjøp deg vit for all di eiga!
Visdommens Begyndelse er: Køb Visdom, og for al din Ejendom køb Forstand!
8 Set han høgt, so skal han upphøgja deg, han fører deg til æra når du tek han i fang.
Ophøj den, saa skal den ophøje dig, naar du tager den i Favn, saa skal den ære dig.
9 Han set på ditt hovud ein yndeleg krans, ei kruna so fager han gjev deg.»
Den skal sætte en yndig Krans paa dit Hoved, den skal give dig en dejlig Krone.
10 Høyr, min son, og tak imot mine ord, so vert dine livs-år mange.
Hør, min Søn! og tag imod mine Ord, saa skulle dine Leveaar blive mange.
11 Eg viser deg visdoms veg, eg fører deg fram på beine stigar.
Jeg underviser dig om Visdoms Vej, jeg leder dig paa jævne Stier.
12 Når du gjeng, skal du stiga fritt, når du spring, skal du ikkje snåva.
Naar du gaar, skal din Gang ikke blive trang, og naar du løber, skal du ikke støde dig.
13 Haldt fast på agen, slepp han ikkje, tak vare på han, for han er ditt liv.
Hold fast ved Undervisning, lad den ikke fare, bevar den; thi den er dit Liv.
14 På gudlause-stig må du ikkje koma, ei fara den vegen dei vonde fer.
Kom ikke paa de ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de ondes Vej!
15 Lat han vera, gakk ikkje på han, vik frå han og kom deg undan!
Lad den ligge, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi!
16 For dei søv ikkje, fær dei’kje synda, dei misser svevnen, fær dei ikkje folk til å falla.
Thi de sove ikke, naar de ikke have gjort ilde; og deres Søvn flyr fra dem, naar de ikke have bragt nogen til Fald.
17 Gudløysa er det brødet dei et og vald er den vinen dei drikk.
Thi de æde Ugudeligheds Brød og drikke Uretfærdigheds Vin.
18 Men den stigen rettferdige gjeng, er som morgonglima som ljosnar og ljosnar til dagen renn.
Og de retfærdiges Sti er som et skinnende Lys, der bliver klarere og klarere indtil Middag.
19 Den vegen dei ugudlege gjeng, er som kolmyrkret, dei veit ikkje kva dei snåvar i.
De ugudeliges Vej er som Mørket, de vide ikke, hvorpaa de skulle støde sig.
20 Son min, agta på ordi mine, vend ditt øyra til det eg segjer!
Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøj dit Øre til min Tale.
21 Lat dei ikkje vika frå augo dine, vara dei djupt i hjarta!
Lad dem ikke vige fra dine Øjne, bevar dem i dit Hjerte!
22 For det er liv for kvar som finn det, og lækjing for heile hans likam.
Thi de ere Liv for hver den, som finder dem, og Lægedom for hans hele Legeme.
23 Framfor alt som du vaktar, tak vare på hjarta, for livet gjeng ut frå det.
Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares; thi fra det udgaar Livet.
24 Haldt svik med munnen ifrå deg, og burt med falske lippor!
Hold dig fri for Munds Vanartighed, og lad Læbers Forvendthed være langt fra dig!
25 Lat augo dine sjå beint fram, og augnekasti skoda ende fram for deg!
Lad dine Øjne se ligefrem, og lad dine Øjenlaage være ret frem for dig!
26 Jamna stigen for din fot, og lat alle dine vegar vera støde.
Overvej vel din Fods Sti, og alle dine Veje skulle faa Fasthed.
27 Vik ei til høgre eller vinstre, vend foten ifrå det vonde!
Bøj ikke af til højre eller venstre, vend din Fod fra det onde!
